Kulturminister ønsker at værditeste DR

Skal DR fratages P3, P4 eller P2? Spørgsmålet kom på bordet i fredags, da den store udredning af mediestøtten blev fremlagt. Kulturminister Carina Christensen (K) måtte godt nok melde afbud, men nu er hun på banen: Første forslag indebærer såkaldte markedsværdi-test af public service-tjenester.

Skal DR fratages P3, P4 eller P2? Spørgsmålet kom på bordet i fredags, da den store udredning af mediestøtten blev fremlagt. Kulturminister Carina Christensen (K) måtte godt nok melde afbud, men nu er hun på banen: Første forslag indebærer såkaldte markedsværdi-test af public service-tjenester.

Alt tyder mere og mere på, at DR's virke og muligheder kommer i centrum, når politikerne næste år skal blive enige om nyt medieforlig. Og i DR og andre steder er man begyndt at frygte, at visse politikerne har i sinde at ødelægge den velfungerende public service-virksomhed, som det udtrykkes.

Hvad kulturminister Carina Christensen ønsker, der skal ske på det danske medieområde, er foreløbig fuldstændigt uvist. Hun har endnu ikke selv tilkengivet sine overordnede prioriteter og ønsker.

I dagens udgave af dagbladet Børsen præsenterer hun dog en enkelt idé om, at man i Danmark – ligesom det er tilfældet i Storbritannien – kunne indføre såkaldte markedsværdi-test af public service-tjenester.

»Jeg er helt sikker på, at det er et tema,« siger hun blandt andet til avisen.

Ideen med markedsværdi-testen skal ses i forlængelse af, at DR blandt andet har fået kritik for at skævvride konkurrencen. DR's succes med sundhedsportalen dr.dk/sunded har blandt andet fået  konkurrenter til at brokke sig. Og her er det, at ministeren vurderer, at værditest kan være med til at afgøre, om DR bruger public service-midlerne forkert.

Værditest er dog meget dyre. En test af BBC sidste år kostede ca. 7,3 mio. kroner, og skal man lave en lignende værditest i Danmark af DR ventes udgiften at blive mindst to mio. kroner.

Kulturministeren forestiller sig dog, at man kan lave en dansk værditest, der er skræddersyet til danske forhold.

Læs yderligere om situationen i Storbritannien og baggrunden for de britiske værditest:

 

 

0 Kommentarer