Medierne har normalt fire dage til at sætte sig ind i stoffet omrking Finansloven, før den må offentliggøres. Men dette års forløb viser, at hverken medier eller politikere kan overholde klausulen. Dermed er det usikkert, om aftalen bliver fornyet næste år.

"Berlingske Tidende kan i dag via velorienterede kilder præsentere hovedtrækkene i regeringens finanslovsforslag for 2003."

Det skrev Berlingske Tidende i avisen fredag den 23. august. Avisen kunne offentliggøre store dele af indholdet samme dag, som finanslovsforslaget blev udleveret til Folketingets Finansudvalg og pressen. Og da først nyheden var ude, var den ikke mulig at holde tilbage. Selv statsminister Anders Fogh Rasmussen refererede fra forslaget på et pressemøde samme fredag.

Dermed blev den årtier gamle gentlemanaftale mellem medierne og Finansministeriet absurd. Klausulen, som var sat til at gælde til den 27. august klokken 11.00, var reelt sat ud af kraft. TV 2 bragte historier fra forslaget samme aften, og dagen efter havde alle store medier også brudt klausulen.

Aftalen mellem Finansministeriet og Folketingets presseloge betyder, at medierne har fire dage til sætte sig ind i finanslovsudspillet, inden de må offentliggøre fra det.

Christine Cordsen, politisk journalist på Politiken, vurderer, at dette års klausulbrud ender med, at der ikke kan laves en lignende aftale næste år.

"Denne regering har en meget åben proces omkring sit finanslovsudspil. Meget af indholdet har allerede været ude i offentligheden, inden det bliver delt ud til pressen. Derfor bliver det meget svært at lave en ny aftale næste år," siger Christine Cordsen.

Det er Berlingske Tidendes chefredaktør Niels Lunde enig i.

"Hvis regeringens spindoktorer spreder dele af indholdet, så giver aftalen ingen mening," siger Niels Lunde, som i øvrigt er meget velfornøjet over, at hans avis kunne viderebringe finanslovsudspillet samme dag, som det blev udleveret til den øvrige presse.

"Der er fri jagt både før og efter klausulperioden. Men inden for klausulen overholder vi naturligvis aftalen," siger han.

Alligevel ville Niels Lunde komme i tvivl, hvis avisen fik oplysninger inde i selve klausulperioden, som ikke kom fra selve finanslovsudspillet.

"Kunne vi offentliggøre det? Der ville jeg være i tvivl," siger han.

Seks bind, tre tusind sider
Formanden for Folketingets presseloge, Helge Kierkegaard, journalist for De Fire Stiftstidender og JydskeVestkysten, håber ikke, at dette års forløb vil føre til, at klausulen opgives næste år.

"Det er en god aftale, som giver medierne tid til at sætte sig ind i det meget tunge stof. Samtidig giver det journalisterne og oppositionen mulighed for at give regeringen et ordentligt modspil. Finansministeren har jo haft måneder til at sætte sig ind i stoffet," siger han.

Finanslovsforslaget var i år på seks bind og mere end tre tusind taltunge sider. Heri bliver statens finanser blotlagt ned i mindste detalje. Derfor kan både Niels Lunde og Christine Cordsen se det fordelagtige i, at pressen og politikerne har fire dage til at læse sig gennem materialet.

"Jeg tror, hverken det bliver til fordel for journalistikken eller oppositionen, hvis aftalen ikke bliver til noget næste år," siger Christine Cordsen.

Finansministeriet har endnu ikke truffet afgørelse om, hvad der skal ske med klausulen i forbindelse med næste års finanslovsforslag.