KU måtte pille ulovlige skolevalgs-plakater ned

Konservativ Ungdom fik påbud om at pille ulovlige valgplakater ned, men får alligevel ’thumbs up’ fra ekspert i ’Budskab’ for at være ’fremme i skoene’

Den 23. oktober kl. 12 er det tilladt at hænge valgplakater op til kommunal- og regionsrådsvalget. Men allerede i denne uge hang der valgplakater med De Konservatives politiske budskaber i flere kommuner i Danmark. Ungdomspartiet Konservativ Ungdom havde nemlig benyttet skolevalget til at hænge valgplakater op med klassiske, konservative budskaber fra lygtepælene som ’lavere skat’.

Det fik flere til at reagere på sociale medier, hvor Konservativ Ungdom fik kritik for at tyvstarte valgkampen, fordi plakaterne mindede om kommunalvalgs-plakater.

Og valgplakaterne er ulovlige, medmindre Konservativ Ungdom har søgt og fået tilladelse til at ophænge valgplakater i de kommuner, hvor plakaterne har været i lygtepælene.

Det fortæller Julie Barnbæk, der er valgplakatansvarlig ved Vejdirektoratet. Vejloven har ellers en undtagelse, som betyder, at man ikke skal ansøge om tilladelse til at hænge valgplakater op i en defineret periode før og efter et valg. Men det gælder kun valg udskrevet på ’offentligretligt grundlag’, og altså ikke skolevalget, der er udskrevet på ’privat-retligt grundlag’.

”Og derfor er de (skolevalgsplakaterne, red.) som udgangspunkt ulovlige,” siger Julie Barnbæk.

Journalisten har været i kontakt med Københavns, Frederiksberg og Ballerup Kommuner, som alle bekræfter, at Konservativ Ungdom har hængt valgplakater op i deres kommune uden at have tilladelse.

”Konservativ Ungdom har ikke søgt tilladelse, og tirsdag meddelte vi ungdomspartiet, at de heller ikke ville kunne opnå tilladelse til at opsætte plakaterne. Vi gav derfor et mundtligt påbud om at nedtage plakaterne,” skriver Mikkel Halbye Mindegaard, enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, i en mail.

Plakaterne er nu taget ned, og det samme lyder fra Ballerup og Frederiksberg Kommuner.

Formanden for KU, Magnus Von Dreiager, skriver i en mail, at KU fik idéen til deres kampagne, fordi de havde set et andet ungdomsparti gøre det samme ved skolevalget i 2019.

”Vi ønsker naturligvis at overholde reglerne, og lige så snart der opstod den mindste tvivl om det, så blev plakaterne taget ned omgående,” skriver han.

Ekspert hælder til ’smart’

I podcasten ’Budskab’ siger Søren Søndergaard, presse- og kommunikationschef ved Danske Havne og mangeårig pressechef for Dansk Folkeparti, at han hælder til, at kampagnen var ’smart’.

”Jeg kan godt lide, at KU er lidt fremme i skoene og laver noget, der er lidt synligt på vegne af dem selv og deres moderparti,” siger han og tilføjer, at han også bliver ’lidt obsternasig’, når han ser kommentarerne til kampagnen på sociale medier.

”Selvfølgelig duer det ikke, hvis det er ulovligt. Men jeg lægger til grund, at KU – som repræsenterer et parti, der har en tidligere justitsminister som formand – nok ikke har ønsket at bryde nogen lov og ikke gjort noget med vilje,” siger Søren Søndergaard.

”Så generelt thumbs up herfra.”

Caspar Strand, kommunikationschef ved Patienterstatningen, er ikke helt enig. Lige netop med valgplakater bør man være ekstra varsom, mener han.

”Lige præcis det her med valgplakater er der et eller andet helligt over. Det er en diskussion ved hvert valg, hvem der kommer først, og hvem der har lygtepælene,” siger han og tilføjer, at han også tror, KU har været i god tro med sin kampagne.

Magnus Von Dreiager skriver i en mail til Journalisten, at KU har bedt Indenrigsministeriet se på spørgsmålet om plakaternes lovlighed. Journalisten har herefter kontaktet Indenrigsministeriet, som oplyser, at de har henvist KU til Vejdirektoratet.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right