Ikke et ondt ord om de
Ikke et ondt ord om de pågældende mennesker, men er der ikke andre, der synes, det lyder mærkeligt at lægge et forbund (primært) for journalister sammen med et for bl.a. advokatsekretærer, talent attraction specialister, marketingsassistenter og erhvervssproglig administrativ medarbejdere?
DJ er da spredt nok, som det er - hvorfor sprede det endnu mere?

vh
Martin Flink

Kære Per, jeg ville mægtig
Kære Per, jeg ville mægtig gerne høre din og den øvrige forbundsledelses kommentar til den grafik, Journalisten bragte ukommenteret for et par numre siden; den kan ses øverst til venstre her: http://viewer.zmags.com/publication/a9f0e42b#/a9f0e42b/6

Har har man grupperettitlerne på de af K&S' medlemmer, som har oplyst deres stilling. Det fremgår at kun 9,3 pct. beskæftiger sig med kommunikation i et eller andet omfang. De største grupper er Administration, Sprog og Salg/marketing med i alt 69,5 pct.

Det ser altså ud som om K&S ikke alene har mange sjove titler; de har altovervejende sjove titler som ligger helt uden for medie- og kommunikationsverdenen. Hvilke overvejelser giver det dig og den øvrige forbundsledelse anledning til?

Vh. Uffe Gardel, tillidsmand på Berlingske

Mogens, jeg læser dit svar
Mogens, jeg læser dit svar til Uffe som
1. opgørelse passer ikke. Folk laver alt muligt, som de ikke fortæller os om. Og nu laver vi snart en ny, så kategorierne passer bedre til vores intentioner
2. vi er alle sammen højtuddannede, og du skal ikke tro, at KS-medlemmerne ikke er det...
3. sammen kan vi skabe et stærkt forbund for fremtiden.
Dermed bliver dit svar, at du ikke har noget svar på essensen af det, Uffe spørger om.

Det er, som om forbundsledelsen er forhippet på størrelsen, snarere end kvaliteten af det fagforeningsarbejde, som skal udføres for medlemmerne.
Det har været svært nok i den forgangne tid, hvor fx freelancerne har måttet kæmpe hårdt for at blive taget alvorligt i DJ-regi.

Den store spredning i, og ofte også modsatrettede interesser i de forskellige faggrupper i DJ er og kan blive et problem. Det forholder du dig ikke til.

Hvilke overvejelser giver det dig ud over dit spin-mantra om, at vi bliver "et stærkt forbund for fremtiden", at der bliver så mange, der selv opgiver, at de arbejder med "administration" eller "sprog"? Hvordan skal DJ føre en fokuseret politisk linje med så bred en skare af medlemmer? Hvilken interesse har en administrativ medarbejder i, at DJ arbejder for public service-medier, international pressefrihed eller bedre offentlighedslove, eller hvad det nu er, DJ har gang i? Hvordan bliver det med antallet af jobsøgende og den service, som DJ så udmærket har over for medlemmer, der har brug for hjælp?

Kære Mogens, vi tog bare fejl
Kære Mogens, vi tog bare fejl: KS har meget, meget lidt med kommunikation at gøre, trods sit navn – og det tror jeg er kommet bag på os alle.

Faktisk findes der en ganske ny undersøgelse, hvor KS-medlemmerne SELV fortæller hvad de laver, nemlig K&S’ lønstatistik. Her bliver medlemmerne en gang om året spurgt om løn og så videre, og de privatansatte skal også angive deres arbejdsområde. Det er altså IKKE et forældet medlemsregister, man bruger, men medlemmernes egne, helt friske oplysninger.

I den seneste undersøgelse svarer 13,0 procent af de privatansatte at de arbejder med ”kommunikation/informatik/journalistik”; de ret få offentligt ansatte er ikke fordelt på arbejdsområder.

De største områder er: Sagsbehandlere (19 procent), salg og marketing (17 procent), korrespondent/sekretær (14 procent) og direktions-/chefsekretær/PA (14 procent). Resten fordelt på smågrupper som oversættere, HR-folk og chefer.

Det var jo noget helt andet I fortalte delegeretmødet i foråret.

Men det viser vel bare, at det også er kommet bag på jer, hvad KS i virkeligheden består af. Og det er ingen skam at indrømme at man tog fejl, og at man nu er blevet klogere.

Det indrømmer jeg i hvert fald: Jeg tog fejl, da jeg i februar støttede denne fusion. Det gør jeg ikke mere. Jeg tror ikke, at DJ har noget som helst ud af at slutte sig sammen med et forbund, som overvejende består af sekretærer og marketingfolk. Jeg tror tværtimod at det kan skade os fatalt – for eksempel af de grunde Lene Rimestad nævner.

Derfor kan det godt være, at vi bør have et tættere samarbejde med KS, også et politisk samarbejde. Lad os for eksempel prøve om vi kan tegne en overenskomst for kommunikationsfolk sammen med KS; man kan godt have to fagforbund som underskrivere på samme overenskomst. Men en fusion? Det må blive et pænt nej tak fra mig, som tingene ser ud nu.

Mange hilsner
Uffe Gardel, tillidsmand på Berlingske

Her er et link til KS’ lønundersøgelse:
https://www.kommunikationogsprog.dk/sites/default/files/filer/Job/Loen/Lonmagasin_arkiv/loenmagasinet_2011-12.pdf

Hej

Hej
Hvis tallene om hvor mange af KS' medlemmer, der beskæftiger sig med kommunikation, passer bare nogenlunde og er på cirka 10 procent, giver en fusion ingen faglig mening.
Så giver den kun mening, hvis 'bigger is better' stort set uanset alle andre faktorer, og det tror jeg måske ikke er tilfældet her. Drop den fusion.
Vh Christian Barfoed

Nu har Journalisten gjort sit
Nu har Journalisten gjort sit for at sparke gang i debatten.

Men umiddelbart får man indtryk af, at det handler om at skabe opbakning for fusionen.

Men der er vigtige ting, der mangler.

F. eks. omkring økonomien.

Med så forskellige faggrupper kan en fusion ikke handle om at styrke de respektive fag.

Men om at skaffe penge i kassen.

Og for DJ skal der jo efterhånden en del til.

Så det vil være passende også at få de økonomiske vurderinger med.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Dejligt der kommer gang i
Dejligt der kommer gang i debatten. Der er mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med fusionen. Spørgsmål som blandt andet arbejdsgrupper ser på for tiden.

Mange af udfordringerne kan man finde på www.journalistforbundet.dk/fusion. Her kan man, hvis man leder, finde arbejdspapirer fra de nedsatte grupper.

Jeg glæder mig til at høre mere om økonomien i fusionen. Jeg glæder mig også til at få bud på, hvordan man vil løse forskelligheder som, at K&S har lederne med i forbundet, og at de ikke indbetaler til en strejkekasse.

Jeg er glad for mit forbund.

Jeg er glad for mit forbund. Jeg oplever, at forbundets ansatte kender det arbejdsmarked, jeg bevæger mig rundt på, og at de derfor kan give mig kvalificeret rådgivning. Jeg kender mange andre, som har det på samme måde.

En væsentlig årsag er utvivlsomt, at forbundets medlemmer – trods meget forskellige titler – kan nogenlunde det samme: Vi kan opdage og vinkle gode historier og fortælle dem i tekst, lyd, billeder, talte ord etc. De evner har en graverjournalist, en kommunikationsmedarbejder og en content marketing-mand tilfælles, og derfor er det muligt for en graverjournalist at skifte karrierespor og blive content marketing-mand eller kommunikationsmedarbejder. Men hvad de to rent fagligt har til fælles med en direktionssekretær, en sælger og en sagsbehandler er uhyre svært for mig at få øje på.

Jeg kan tilslutte mig hvert eneste af de ovenstående indlæg, der er kritiske over for en eventuel fusion med KS. Og jeg synes, det er forstemmende, at man ikke kan få et eneste konkret svar ud af forbundsledelsen om, hvad formålet med det hele er.

Hvis formålet alene er at skabe en større organisation, har ledelsen efter min mening fuldstændig fejlopfattet sin opgave. Dansk journalistforbund er ikke en virksomhed eller en ngo, som skal vokse blot for at vokse. Ligesom alle andre fagforbund er DJ alene sat i verden for at varetage sine medlemmers interesser. Og det gøres bedst, når medlemmernes interesser stemmer overens, og når de har fagligheden til fælles.

Kære ledelse - kig rundt på det øvrige fagforeningslandskab, fx de øvrige medlemsorganisationer i AC. Alle har navne, som gør det let at regne ud, hvad medlemmerne laver: Arkitektforbundet, Dansk Kiropraktor Forening etc. Der er ikke én samlet organisation for dyr-, tand-, special-, hospitals- og praktiserende læger, bare fordi de alle laver noget med at behandle kroppe – de har hver sin. Der er endda en særskilt for yngre læger.

Prøv at finde på et navn til et (heldigvis endnu fiktivt) fagforbund bestående af både DJ's og KS' medlemmer, som rammende beskriver, hvad de laver.

Tavsheden er ildevarslende;
Tavsheden er ildevarslende; ingen andre HB-medlemmer end Villy Dall har åbenbart lyst til at gå ind i debatten og forsvare fusionsplanerne. Og det gør Villy Dall ganske kort, og ganske mærkværdigt.

Et lige så kort svar:

1) Ja, stort KAN være nødvendigt. Ingen har dog forklaret hvorfor det skulle være det i DJs tilfælde.

2) Villy Dall overser - eller lader som om han ikke har set - at det er KS' medlemmer SELV, som i lønstatistikken har angivet hvad de arbejder med.

”Tavsheden er ildevarslende”,
”Tavsheden er ildevarslende”, hedder det i et af indlæggene i denne debat, og det er møntet på, at bortset fra Villy har ingen af HB-medlemmerne, endsige daglig forbundsledelse, meldt sig i debatten. (Mogens er nu også på...)
Nu skal jeg ikke svare for andre i HB. Men når jeg ikke har meldt mig, har det i hvert fald to årsager: Dels har mine dage været rigtig, rigtig fyldte med aftaler, møder og samtaler; dels blev jeg torsdag formiddag interviewet af journalisten.dk om netop denne debat, og derfor havde jeg egentlig troet, at dette interview ville blive lanceret i løbet af torsdagen, senest fredag. Derfor ventede jeg på, at det ville komme op, og har ikke blandet mig.
Det har redaktøren så valgt ikke at lægge op, og fred være med det. Jeg vil i det følgende prøve at gengive, hvad jeg svarede – for spørgsmålene var stillet ud fra den debat, der kørte, om fusionen og processen – og komme ind på tanker og rationale bag mine holdninger.
Jeg blev spurgt, om det var overraskende for mig at se de stillingsbetegnelser/-beskrivelser, som fremgår af diverse oversigter og statistikker omkring KS-medlemmerne? Og jeg svarede, at ja, det havde faktisk overrasket mig. Men det var jo sådan set også det, vi debatterede på delegeretmøde i Kolding: At HB indstillede til delegeretmøde, at vi ønskede at gå videre i en fusionsproces. Delegeretmøde svarede ved at bede os belyse fordele og ulemper ved en sådan fusion.
Så dermed også svar til Uffe, som skriver i en kommentar ”Det var jo noget helt andet, I fortalte delegeretmødet” – ja, men vi fortalte det, vi vidste den gang, og som jo præcis var det mandat, vi fik givet i Kolding: Bliv klogere. Gør os klogere. Med Lennart Stens ord fra talerstolen (citeret efter min hukommelse) blev HB bedt om at researche videre.
Det har vi gjort. Vi er dykket dybere i tallene. Vi har haft arbejdsgrupper i gang (kan læses på journalistforbundet.dk/fusion) som er kommet tilbage med yderligere og mere detaljeret viden på de specifikke områder og felter, vi har bedt om. Det har været demokratisk struktur, faglig identitet, aktiviteter – og lige nu er vi i gang med yderligere et par grupper, hvor jeg godt tør afsløre, at gruppen, der sætter spot på kontingent og kontingentstruktur, næppe vil blive mødt med taktfaste klapsalver, når de fremlægger resultatet af deres arbejde.
For i den her proces er der modhager. Der er overraskelser. Og der er elementer, som mange i DJ mener, vi ikke bør røre ved – det kunne være kredse/grupper, det kunne være kontingentstruktur eller delegeretmøde-reglerne.
Men researchen er jo netop kendetegnet ved research. Hvor man fordomsfrit samler viden, fremlægger status og så går videre.
Og på baggrund af, at delegeretmødet har bedt os gå videre, så kan vi jo netop ikke stoppe nu. På Fagligt Forum i april 2014 fremlægges en midtvejsredegørelse, og herefter går arbejdet videre frem mod en anbefaling til vedtagelse på delegeretmøde 2015.
Som det er lige nu, så vil jeg arbejde for, at der anbefales en fusion, som de delegerede kan stemme for eller imod. Men der kan sagtens, med det, vi ved og med det, vi kommer til at erkende og lære undervejs, opstå en situation, hvor jeg tænker det anderledes. Det er jo heldigvis det, som vi kan bruge denne proces til.
Men skulle jeg i morgen – eller for den sags skyld lige nu – stille mig frem og tale for en fusion, ville jeg slå på disse ting:
1. I et fællesskab handler styrken blandt andet om mængden. DJ har i årevis arbejdet med en erklæret strategi for at optage flere kommunikatører. Det samme gør KS, Magistrene, HK og DJØF. Konkurrencen kan fint fortsætte, men vi kan også tage et spring frem ad den vej, vi allerede har valgt at gå ad, ved at gå sammen med KS. På den måde er jeg fortaler for, at stort er godt.
2. DJ varetager faglige identiteter i dag, som nogle gange carambolerer med hinanden. Vi er ”klubhus” både for de særlige rådgivere og for de kritiske journalister. Men vi er det også for dem den dag, hvor de måske har skiftet stilling (eller side) – i en virkelighed, hvis mange facetter allerede for længst har overrasket mig ved deres mangfoldighed og knopskydning
3. Den udvikling, der allerede er i gang i forbundet i dag, flytter vore medlemmer fra at være ansat på kollektive aftaler til at være freelance, selvstændige og så videre. Det er en service- eller forretningsmæssig udfordring og forandring fra tidligere. Forbundets udvikling drejer i høj grad om denne akse, og derfor er min påstand, at antallet af medlemmer er mindre vigtigt for det enkelte medlems oplevelse af DJ’s serviceydelser (forsikrings- eller forretnings-delen, hvis jeg må beskrive det på den måde) end om forbundet rent faktisk har den ydelse, medlemmet efterspørger
4. Siden 2004 har DJ holdt sit kontingent beløbsmæssigt i ro (her taler jeg ikke om kredse, grupper og foreninger, som godt kan have skruet op eller ned i perioden for deres kontingent, men om de 460 kr., som det centrale kontingent inkl. Sikringsfondsbidraget er på) – og det har kun kunnet lade sig gøre at opretholde og udvikle DJ’s service, fordi forbundet i samme periode er vokset med 2-3-4 procent om året. Her er det helt entydigt et faktum, at stort er godt
5. Fra stadig flere medlemmer hører vi dog, at kontingentet faktisk er for højt. Det skyldes blandt andet konkurrencen fra andre udbydere (de ’gule’ fagforretninger), og det handler nok også om, at i de seneste 4-5 år har mange medlemmer oplevet tilbagegang i reallønnen.
Derfor er det et konkurrence-parameter for DJ fortsat at levere et kvalitetsprodukt. Som ikke bliver dyrere. Snarere tværtimod. Og det er en sidegevinst ved en fusion, sådan som jeg ser det lige nu
6. DJ’s muligheder for at påvirke gennem lobbyisme, samarbejde med andre organisationer og nøglepersoner og –firmaer omkring at udvikle vore medlemmers løn- og arbejdsvilkår, er blevet bedre i takt med, at vi er blevet større. Og i takt med, at DJ har fokuseret mere på disse ting. Her er der ikke noget, der fortæller mig, at DJ ikke også fremover skulle kunne tale ytringsfrihedens, offentlighedens, faglighedens sag, selv om der i medlemskaren er folk med en anden uddannelsesmæssig baggrund end flertallet, og selv om der i skaren er medlemmer, der arbejder som noget andet end flertallet.
Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at ingen enkeltgruppe i dag i sig selv har et flertal i medlemskaren. Kun hvis vi taler uddannelsesbaggrund, vil der være et flertal i form af journalister – men ser man på, hvor disse arbejder, er billedet langt mere facetteret og varieret
Jeg håber, vi får masser af debat om denne fusionsproces fremover. Jeg mangler at tilføje, at jeg også blev spurgt til den lukkede proces – og jeg svarede, at der bestemt er ting, jeg har sagt og gjort undervejs i den her proces, som jeg ikke bagefter er vanvittig stolt af. Det kan jeg forsøgsvis forklare med, at det er første gang, vi står her. Men det handler blandt andet om, at jeg talte for at lukke debatten på HB-mødet senest, og det handler blandt om, at vi var lidt længe om at lægge information ud på hjemmesiden om forløbet.
Men jeg synes, vi er kommet efter det, og det er vigtigt. Fordi uanset om vi til sin tid fusionerer med KS eller ej, så er DJ jo altid i forandring og udvikling – og det gør vi bedst ved at tale sammen og bryde meninger og holdninger
MVH Lars

Kære alle - en udvidelse af
Kære alle - en udvidelse af DJ er for mig et spørgsmål om at fremtidssikret ikke alene vores fagforening, men måske også konceptet om fagforening 2.0.

For det første mener jeg at vi relativt ubesværet kan være flere faggrupper i samme forbund uden store problemer. I dag er vi allerede mange forskellige grupper, der nyder godt af at vi er flere sammen. For mig er målet med en fusion derfor ikke bare at blive flere, selv om det faktisk er en både praktisk og økonomisk fordel at være fler sammen om at dele basisomkostningerne.

Som flere skriver så har en vækst i antallet af medlemmer også være årsag til at vi de facto har været i stand til løbende at sænke kontingentet i en årrække, dvs holdt kontingentet i ro trods voksende priser mm.

Nok så vigtigt er det imidlertid for mig, at vi ved at positionere os som en af Danmarks største og mest specialiserede fagforeninger for alle der arbejder med medier, kommunikation og sprog kan være med til at gøre en forskel. En af de ting, som binder vires fag sammen er at vi alle arbejder med mening og formidling . Og mange af vores medlemmer krydser i læbet af deres karriere alligevel hinandens spor. Journalister arbejder som kommunikatører, kommunikatører sidder i HR afdelinger, sprogfolk får journalistjobs. Derfor kan vi hjælpe hinanden ved at sikre overgangebe mellem fagene. Være med til at definere forskellene. Sikre en etik på tværs. Fastholde overenskomster og aftaler på et marked, hvor risikoen reelt er, at DJ S medlemmer i læbet af få år kan sidde i samme situation som typografere, som en stand, der var for længe om at erkende at markedet har ændret sig, nye uddannelser og aktører er kommet til osv.

Med en større og stærkere fagforening kan vi være med til at sætte organiseringsform på dagsordenen i miljøer, hvor det ikke er daglig snak. Med en større stærkere fagforening kan vi lave aftaler og overenskomster, hvor den slags i dag ikke findes. Med en større og stærkere fagforening får vi muskler til at være med til at forme og skabe fremtidens arbejdsmarked.

Hvem tror på, at DJ eksisterer om 20 år, hvis vi ikke følger med tiden?

Lars, når du skriver, at vi
Lars, når du skriver, at vi bliver presset af gule fagforeninger, så er det jo lidt betænkeligt, at I netop anbefaler, at vi lægger os sammen med en af de gule. KS har jo ikke overenskomster. Og de har heller ingen strejkekasse - ej heller har de planer om at få det. Blot for at nævne to ting, der trækker heftigt ned. I dette her tilfælde er det vist KS, der er presset på overlevelsen. Hvorfor ikke bare lade KS være, og så stole på, at de medlemmer, som har en profil, der passer hos os, selv kan se fordelene ved at være i DJ og derfor kommer af sig selv?

Der har da været omtrent en
Der har da været omtrent en fordobling i antallet af medlemmer over de seneste 15 år. Den fordobling er vel sket, fordi folk netop har syntes, at det er et attraktivt forbund. Det er jo langt fra sikkert, at det er tilfældet efter en fusion, hvor interessefællesskaberne risikerer at smuldre.

Jeg vil gerne understrege, at
Jeg vil gerne understrege, at jeg hverken er for eller imod en fusion. Jeg ved for lidt om det til at kunne tage stilling til det. Jeg er dybt skeptisk, fordi jeg synes, at kommunikationen om fusionen har været mildest talt mærkværdig, og argumenterne har været tynde, spin-agtige eller ikke-eksisterende a la ”det er vigtigt at blive større”. Ja. Men hvorfor er det vigtigt?

Så tak til Lars Werge for at rulle noget substans ud.

Her er Lars Werges argumenter revisited, og de spørgsmål, de rejser.

1. Fællesskaber bliver styrket af at være mange, og vi konkurrerer om at få fingre i kommunikatørerne. Hvis vi går sammen med KS, bliver vi flere kommunikatører. Ja, men hvor mange flere, hvem er de, hvad laver de, har de samme interesser som os ? Kunne vi få fat på dem på andre måder? Handler det om kvantitet eller kvalitet? Meget spredte interesser risikerer at medføre ufokuseret og meget lille fleksibilitet.

2. ”Vi er allerede forskelligartede og mangfoldige”. Og det forandrer sig ikke substantielt ved en sammenlægning med KS?

3. Der er brug for mange forskellige services fra forbundet, og det bliver der mulighed for, når vi er flere. God argumentation. Det er klart en fordel at have en bred vifte af ydelser til medlemmerne. Jeg ser gerne en udredning af de services, som KS har i forhold til DJ, og hvilke services en kommende fusion kan generere. Hvor mange ledige er der? Hvilke behov har de ledige? Hvilke andre behov er vigtige for de to forbund? Hvordan prioriteres arbejdet for medlemmerne?

4 og 5. Kontingent. Man kan kun holde kontingentet i ro ved at få flere medlemmer ind, skriver Lars i den fjerde bullet. Okay, i grundbogen for husholdningsøkonomi står der noget om udgifter og indtægter. Man kan også holde kontingentet i ro ved at holde udgifterne nede. Meget mærkeligt argument, at man kan holde kontingentet i ro ved at lukke nogle medlemmer ind, der hverken har strejkekasser eller virker villige til at betale for services? Det er en OND påstand fra min side. Jeg aner intet om det. Men jeg vil gerne vide mere om det. Generelt viser erfaringerne også, at der er store omkostninger i forbindelse med sammenlægninger – i hvert fald i en overgangsperiode. Godt spørgsmål i tråden om omkostningerne ved denne undersøgelse alene af en mulig fusion. Er kontingentet virkeligt så stor en parameter for at vælge/fravælge medlemskab af DJ? Hvad ved vi konkret om det? Hvordan ved vi med sikkerhed, at det ikke bliver dyrere at blive flere?

6. Størrelsen giver os som forbund mere indflydelse. Fint argument. Jeg vil dog gerne se mere argumentation for, at en minoritets (journalisternes og kommunikationsfolkenes) interesser fx i offentlighedslov, ytringsfrihed, pressestøtte etc. kan vedligeholdes, hvis en majoritet ikke er interesseret i, at deres forbund prioriterer netop det. Mener DJ, at KS’ medlemmer er så passive, at de ikke vil forsøge at påvirke en agenda? Man kan sammenligne det med andre forbund, der har fået sværere ved at blive enige om store politiske spørgsmål i takt med, at medlemsskaren voksede. Og så bliver fællesnævneren måske primært den klassiske ”mere i løn” frem for mere ideologiske kerneværdier om offentlighedslove eller retten til at være kritisk journalist og fair kommunikationsmedarbejder. Det er desværre de kerneværdier, som har vist sig at være vigtigst at arbejde for i disse år.

Jeg synes, at processen indtil nu har været talentløs, og jeg synes, at argumentationen har været skræmmende dårlig. Med Lars Werges indlæg har jeg forhåbninger om, at forbundet vil gøre et grundigt og ærligt stykke arbejde med at fremlægge fordele OG ulemper for en fusion i stedet for, at man sidder med en fornemmelse af, at der er gået hemmeligholdelse og holdning i tingene, inden fakta er lagt frem.

Fusion – til fordel for hvem?
Fusion – til fordel for hvem?
I al stilfærdighed bliver der - og sikkert uden at mange DJ-medlemmer er opmærksomme på det - i en række arbejdsgrupper arbejdet med at forberede en fusion mellem Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog.
Fagligt Forum skal i april 2014 diskutere fusionen, og delegeretmøde 2015 skal så endelig tage stilling.
Seneste har du i Journalisten (nr. 14. 27.november) kunnet læse et stort formandsinterview mellem de to frontfigurer, Mogens Blicher Bjerregård, DJ og Per Lindegaard Hjorth, KS.
Der bliver meget talt om faglig identitet i interviewet, og der er da også rigelig grund til at sætte fokus på det.
For hvorfor skal et rimeligt stærkt forbund som Dansk Journalistforbund egentlig fusioneres med Kommunikation og Sprog?
Derfor et par spørgsmål til vor DJ-formand.
Kære Mogens Blicher Bjerregård
Hvordan forestiller du dig at det vil styrke forbundet, når vi nu får direktionssekretærer og tre-sprogede korrespondenter som medlemmer af DJ?
Hvad sker der i kredsene, når vi får alle disse nye medlemmer. Så vidt jeg har forstået de, vil min kreds 6. få et flertal af KS-medlemmer – er det så dem, der skal tage fagpolitisk stilling til spørgsmål som offentlighedslov og ophavsret?
KS organiserer også chefer – altså har medlemmer der kan hyre og fyre,modsat Dansk Journalistforbund.
Hvordan vil Dansk Journalistforbund stille sig, hvis et af deres nye KS- medlemmer fyrer en kollega?
Er det muligt at føre en stærk, aktiv fagforeningspolitik, når det nye forbund både skal organisere arbejdstagere og chefer?
I formandsinterviewet (Journalisten (nr. 14., 27.november, 2013, s. 33) giver Per Lindegaard Hjorth, KS., følgende bud på løsning af en sådan konflikt.
”Der tager vi altid sagen for den svageste part, typisk medarbejderen, og så kobler vi en advokat på den anden part. Det er jo en konflikt, der kan opstå”
Altså forbundsstøtte til det organiserede medlem og advokatstøtte til det organiserede chef-medlem som har fyret – er det en fremgangsmåde, som du som formand forestiller sig skal være gældende i det nye fusionerede forbund?

Med venlig, fagpolitisk hilsen
Torben Duch Holm, tillidsmand, Nordjyske Medier, Aalborg.
Bent Stenbakken, arbejdsmiljørepræsentant, Nordjyske Medier, Aalborg

Kære Mogens

Kære Mogens

Der var en gang, hvor jeg virkelig syntes, at du var en god DJ-formand.
Du var rolig og lyttede til folk. Og det er jo godt i DJ.

Men nu har jeg mistet tilliden til dig.

Du har siddet i DJ siden 1997 og har garanteret lavet godt arbejde for mange medlemmer. Men du har ikke været ude på arbejdsmarkedet siden, og dine vurderinger og - undskyld udtrykkket - floskler om f. eks. freelancerne. - giver mig ondt i maven.

Jeg undrer mig også over, at DJ sender Esben Ørberg, der nu kun er informationskonsulent i forbundet, til Tyrkiet. Og det er er selvfølgelig en anden sag.

Dit og forretningsudvalgets løb ødelægger Dansk Journalistforbund. Og på et tidspunkt, hvor vi har mest brug for forbundet.

Jeg håber ikke, at det kommer så vidt.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Jeg har ikke læst alle
Jeg har ikke læst alle kommentarerne ( sorry, orker det ike), men jeg har da bemærket Lars Werges udsagn om "at styrken blandt andet handler om mængden". Kender godt den tankegang fra min opvækst i Tjekkiet og er absolut ikke enig. Man får ikke nødvendigvis mere ret, fordi man er mange, og heldigvis for det - skræmmende eksempler på den tankegang har vi da set rigeligt af i historien.
DJ kan blive styrket på flere andre måder, en fusion er ikke nødvendigvis en af dem - dermed ikke sagt, at jeg partout er modstander af den. Jeg tror problemet for de fleste DJ-medlemmer er følelsen af, at de mennesker vi har valgt til at repræsentere os - altså HB medlemmerne - har truffet deres beslutning og vil manipulere os til at synes det samme - den slags kender jeg nemlig også godt fra min opvækst. Jeg mener, vi skal rette blikket ind af, eksempelvis på DJ`s kæmpemæssige politiske overbygning, og evaluerer resultaterne af den, før vi vi udvider med endnu flere politiske poster, udvalg og holder endnu flere møder, som muligvis ikke bringer andet end flere udgifter.