Debatten om en mulig fusion mellem Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog har handlet for meget om de aktuelle forskelle mellem de to fagforeninger og for lidt om lighederne i fremtiden.
For selv om mange ikke har en kommunikationsuddannelse i KS i dag, så er der nye generationer på vej:
De fleste af de omkring 2.800 studerende i KS er nemlig i gang med en kommunikationsuddannelse på kandidatniveau, siger formand for Kommunikation og Sprog Per Lindegaard Hjorth.
Efter at have fulgt debatten på journalisten.dk synes han, at nogle DJ-debattører nedgør KS-medlemmer, der for eksempel arbejder som korrespondenter og direktionssekretærer.
Han understreger også, at medlemmerne af KS er akademikere, ikke HK'ere – og KS er ikke en gul fagforening, som det er blevet hævdet i debatten.
Hvad synes du om tonen i debatten?
»Der er følelser på spil, og så kommer der ting frem. Som formand for nogle højtuddannede medlemmer kan jeg godt tænke, at folk skulle undersøge tingene lidt bedre, før man sagde noget – for eksempel når man beskylder os for at være en gul fagforening. Det er at gå over stregen. Vi er medlem af en hovedorganisation med samtlige medlemmer, og det er gule fagforeninger ikke,« forklarer Per Lindegaard Hjorth.
Forstår du, at nogle DJ’ere har svært ved at se, at den fælles faglighed er så stor, som der har været talt om?
»Nogle af dem, der har været meget kritiske, har det med at nedgøre både korrespondenter og direktionssekretærer. Oprindeligt optog vi korrespondenter i vores forbund, men uddannelsen blev nedlagt i 1993 og lavet om til en bachelor – og fra da af har næsten alle taget en kandidatuddannelse. Samtidig er de sproglige uddannelser mere eller mindre uddøde. Så de fleste af vores medlemmer tager i dag en kandidatuddannelse inden for kommunikation eller fremmedsprog. Blandt vores 2.800 studentermedlemmer læser de største grupper af studerende humanistisk informatik, kandidatuddannelser i sprog, international virksomhedskommunikation og cand.mag. i kommunikation. 400 af vores studentermedlemmer læser humanistisk information.«
Så når man ser på den store gruppe af studerende, som er organiseret hos jer, tegner de en anden profil end resten af KS?
»Ja, fuldstændig. De gamle traditionelle uddannelser, jeg selv har taget, er stort set ikke-eksisterende. De har fået en anden drejning. De har kommunikation – måske fremmedsprog – men kommunikation er det bærende element,« siger Per Lindegaard Hjorth.
Vi er ikke HK’ere
Per Lindegaard Hjorth forklarer, at der i debatten er blevet talt meget om jobtitler. For eksempel er der blevet spurgt, hvad DJ-medlemmer har til fælles med advokatsekretærer, talent attraction specialister, marketingsassistenter og erhvervssprogligt administrative medarbejdere.
Men bag KS-medlemmernes jobtitler gemmer der sig universitetsuddannede medlemmer, der arbejder med kommunikationsopgaver fra strategi, analyse og rådgivning til produktion af kommunikation på dansk og fremmedsprog, siger han.
»Jeg vil gerne understrege, at vores medlemmer ikke er HK’ere. Der er blevet skrevet om korrespondenter og direktionssekretærer. Det er højt værdsatte medarbejdere i virksomheder, og de har en gennemsnitsløn på 45.000 kroner om måneden.«
Du fremhæver, at DJ-medlemmer misforstår KS, når kritikken lyder, at de ikke er veluddannede nok. DJ bestod jo oprindeligt af journalister, hvoraf mange har stået i mesterlære. Hvor ser du kritikken af uddannelsens længde i debatten?
»Jeg tror bestemt ikke, at DJ-medlemmerne beskylder KS-medlemmer for ikke at være veluddannede. Jeg er blot frustreret over, at der er en tendens til at nedgøre vores lidt ældre medlemmer, der har en 2-6-årig universitetsuddannelse og arbejder som korrespondent eller direktionssekretær. Og i en privat virksomhed betyder det ofte brug af hele kommunikationspaletten. De er involveret i såvel intern som ekstern kommunikation, der spænder lige fra formulering af strategier til udmøntning af den i form af udarbejdelse af tekster til virksomhedens hjemmeside – og hyppigt ved brug af fremmedsproglige kompetencer samtidig.«
Tror du ikke snarere, at kritikken handler om, at debattørerne føler, at det faglige fællesskab, som KS og DJ har slået på, reelt er mindre – og reelt er baseret på, at I definerer kommunikation meget bredt for at favne alle?
»Jeg mener ikke, at vi definerer kommunikation for bredt for at favne alle. Vi forholder os til den virkelighed, som de kommunikationsuddannede møder på arbejdsmarkedet. I KS optager vi kun medlemmer, der har en universitetsuddannelse i kommunikation eller sprog eller en kombination af disse. Og mon ikke vi skulle lade de kommunikationsuddannede i DJ og KS afgøre, om de ser fælles berøringsflader?«
Mere end pressekontakt
Per Lindegaard Hjorth siger, at hans medlemmer arbejder med kommunikation. Det gælder også, hvis et medlem har titel af talent attraction manager.
»Hvis man arbejder med at tiltrække medarbejdere til sin virksomhed, er det jo kommunikation,« siger Per Lindegaard Hjorth.
Han tilføjer, at det måske ikke er kommunikation i snæver forstand og ikke kun i relation til presse og journalistik.
»Men kommunikation indgår i de fleste job, når medlemmerne arbejder med for eksempel branding eller afsætning af produkter.«
Risikerer du ikke at udvande kommunikation så meget, at alle fag har et element af kommunikation. En mekaniker skal jo også kunne kommunikere?
»Jo, en mekaniker, en læge og en statsminister skal kunne kommunikere. Men de er ikke kommunikatører. De har ikke en kommunikationsuddannelse, men skal i mange tilfælde have hjælp fra en kommunikatør til at planlægge deres kommunikation. Vi er nødt til at forholde os til det, som kommunikationsuddannelserne og jobbene indeholder. Jeg mener ikke, at den ene kommunikationsuddannelse er mere kommunikationsrigtig end andre. Hvis du har taget en uddannelse som cand.mag. i international virksomhedskommunikation, altså har en 5-årig universitetsuddannelse i kommunikation, gør det dig ikke til en ”lavere eller højere rangerende” kommunikatør end andre kommunikatører. Jeg mener, at vi skal samle hele og ikke kun dele af kommunikationsområdet i én stærk organisation.«
Han siger, at han også er frustreret over medlemmernes titler i KS. En jobundersøgelse lavet for et par år siden viste nemlig, at 965 forskellige medlemmer havde 397 forskellige jobtitler. Derfor skal man ikke tillægge det for stor betydning, at 19 procent optræder i kategorien ”sagsbehandlere”, siger Per Lindegaard Hjorth.
»I gruppen af ”sagsbehandlere” var der ingen af dem, der har titel af sagsbehandler. Det er for eksempel en projektleder, kommunikationskonsulenter, en projektkoordinator, en kommunikationschef, en marketingkoordinator og communication director. Det er deres job. Hvis du har 400 medlemmer med forskellige titler, så kan man ikke have en titel for hver. De skal selv sætte krydset, men det siger ikke så meget om jobindholdet.«
Tillidsmand på Berlingske Uffe Gardel, som nu er modstander af fusionen, siger, at fusionsprocessen bør stoppes, før der kommer så meget uro, at det ellers udmærkede samarbejde mellem DJ og KS lider skade. Er du enig?
»Nej, jeg mener stadig, at mulighederne er der for en fusion. Måske ender det ikke med en fusion, fordi medlemmerne ikke vil det. Men det er fornuftigt at kigge på fremtiden. Der er rigtigt meget at lave inden for kommunikationsområdet. Det er en branche i vækst. Det er godt at gå sammen, så vi bliver et fælles talerør og bliver lige så stærke, som Journalistforbundet har været for journalister og vi for sprogfolk. Der er mange, der bejler til det område: HK, DM og DJØF og Dansk Kommunikationsforening. Hvis vi skal gøre noget for løn- og ansættelsesvilkår på kommunikationsområdet, er det vigtigt, at vi går sammen. Det er dem, der har medlemmerne, der har den afgørende stemme.«
Som du ser forløbet indtil nu – har I gjort for meget ud af lighederne, i stedet for at vedkende sig de forskelle, der trods alt er?
»Det vil jeg ikke afvise. Det kigger vi også på i koordinationsudvalget, hvor vi undersøger fordele og ulemper. Det er kun godt, at der kommer en debat – hvis man vel at mærke holder sig inden for det, der er rigtigt og forkert.«
28 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Bodil
Det skal ske, du er hermed noteret som fuldblods modstander! Jeg tror dog på, at fagligheden kan trives fint i undergrupper som i dag i DJ. Nu må argumenterne brydes frem mod delegeretmødet i 2015, og så må de delegerede der tage stilling.
God jul og godt nytår til dig også.
Kære Finn Arne
Jeg er en af dem, du kalder fusionsskeptikere.
Og jeg er total modstander af at udvande fagligheden for de grupper, der i dag er i DJ.
Så det er meget bedre at kalde mig fusionsmodstander.
Det eneste, jeg er enig med dig i, er, at misbrugssystemet med de forbundne kar
mellem DJs drift og Sikringsfonden skal stoppes.
Og ellers vil jeg ønske dig en God Jul og et Fusionsfrit Nytår.
KH
Bodil Rohde
Kære Uffe og andre fusionsskeptikere. Ja, fusioner i erhvervslivet har ofte ført til øgede omkostninger, især i starten. Men der er også vellykkede af slagsen så som Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten. Men det skulle være meget underligt, hvis ekstra 23 mio. kr. i kontingent (plus kontingentbetalingerne fra de studerende etc.) samt 7.000 nye medlemmer ikke skulle kunne give stordriftsfordele. Desuden skal man huske, at vi deler a-kasse, Danmarks mindste med knap 23.000 medlemmer. Den giver suveræn god service nu, men hvis KS vælger at vende blikket mod DM i stedet for os pga. den modvilje, der nu dukker op, så forsvinder deres medlemmer selvfølgelig også ud af vores fælles a-kasse. Og så er den for alvor i fare. Det er en af grundene til, at jeg på HB-mødet sagde, at det var uansvarligt af dem, der var med til at starte processen, nu at lægge gift for den. Jeg ved, der er kommet nye oplysninger om KS-medlemmernes job, men det ændrer ikke efter min mening det grundlæggende fornuftige i en fusion.
En af de helt store fordele ved en fusion er også, at vi kan få ændret på vores stive strukturer og lære at tænke nyt. I dag skal der to tredjedele flertal til selv den mindste lovændring. Så længe, det er tilfældet, vil to store grupper på delegeretmødet altid kunne slå sig sammen om at skyde et ellers godt forslag, som flertallet er for, ned. Vi vil også kunne få en ny måde at vælge delegerede på, for eksempel på stormøder i kredsene, vi kan få stoppet misbrugssystemet med de forbundne kar, få et lavere kontingent med meget mere. KS er villige til at betale et konfliktkontingent, er jeg sikker på. Men efter min mening kan det da godt ske, at vi ikke skal fortsætte med 90 pct. af folks løn gennem hele konflikten (godt initiativ at få den ned på 90 pct., Uffe, men en nedtrapningsmodel ville måske gøre det mere spiseligt for de øvrige betalere, som aldrig selv får glæde af strejke- eller lockout-støtte).
Fusionen er klog og nødvendig.
Kære Ida - jo jeg kan sagtens se både fordele og ulemper ved fusionen. Men jeg kan også se fordele og ulemper ved IKKE at fusionere. Lige nu er der fx 4-5 fagforeninger, der organiserer kommunikatører. Sådan bliver det ikke ved med at være i fremtiden. Jeg ved fx, at HK tænker meget på, at fremtiden for deres medlemmer er, at uddanne sig mere og få de eftertragtede kommunikationsstillinger, som medlemmer af KS og DJ har i dag.
Så jeg tror vi kommer til at se en eller flere fagforeninger rykke på det her område inden for få år. I den sammenhæng kan KS og DJ rykke sammen her og nu. Det vil gøre os til den mest indflydelsesrige fagforening for mediefolk og kommunikatører, specialister på feltet. Det kan måske også tiltrække de mange, der i dag arbejder med kommunikation, men som har valgt at stå uden for en fagforening eller er trukket til en gul fagforening.
Nå men til fordele og ulemper.
Jeg starter med ulemperne.
I KS er de vant til en enkel og gennemskuelige demokratisk struktur, så vi skal overveje hvordan vi kan/skal bevare vores kludetæppeorganisering, der giver den enkelte stor indflydelse, men til gengæld er svær at gennemskue.
Vi skal overbevise KS medlemmer om, at de er en god ide at betale til en konfliktfond
Vi er nødt til at overveje, hvordan vi kan sætte kontingentet ned, da KS har et lavere kontingent
Vi skal overveje, hvordan vi kan styrke den faglige bevidsthed i KS, hvor mange er mere tiltrukket af fagfaglighed og interesse for deres fag end fagforening classic
Vi skal finde ud af, hvordan vi kan lave studenterorganisationer på de uddannelsessteder, hvor KS har mange medlemmer, men uden egentlige repræsentation som fx KAJ.
Vi er nødt til at tage stilling til, hvordan vi indpasser ledere og selvstændige.
Vi skal have løst problemet, så fx vi både ud af til og indadtil kan varetage alle medlemmers interesser uden at det konflikter, hvis der er divergerende holdninger mellem fx mediejournalister og kommunikatører
Og der er sikkert et par stykker mere :)
Pyha - nu blev jeg træt, fordele tager vi en anden dag. For jeg mener fortsat at ulemperne også er udfordringer, som vi kan vende til styrker, hvis vi løser dem rigtigt.
Kære Per Roholt
Jeg kan godt se, at min kommentar kan virke lidt hård, men jeg synes faktisk, at den er både nødvendig og relevant, fordi det, der er sket i DJ Kommunikation, klart illustrerer, hvad der kan ske, når man ser for ensidigt på tingene og dermed svigter sit ansvar.
I DJ Kommunikation var der tilsyneladende tale om blind tillid til kassereren, mens der her er tale om blind tillid til, at der kun er fordele ved en eventuel fusion.
Kan det virkelig passe, at du ikke kan se en eneste ulempe ved en fusion?
Flere