Kruseduller fra en konference

Euromans art director Sune Ehlers har været til TYPO Berlin-show med nogle af de store navne i grafisk design - og han har krusedullet et referat af hele molevitten. Det er blevet til 17 tegninger af ideer, opråb, butterflies og bakkenbarter. Se dem her

Det er blevet meget udbredt at hyre en sej illustrator til at tegne pointerne på en konference, imens den foregår. Så er der guf for øjet til deltagere, der keder sig – og til os, der måske glemmer en bid hist og her.

Men det sker også, at en deltager mere uforvarende kommer til at krusedulle et referat, vi andre kan få glæde af.

Det har Euromans art director Sune Ehlers gjort. Han var på den anerkendte TYPO Berlin-konference for grafiske designere – og har tegnet et referat i sin notesblok. Nu har Euroman lagt udvalgte sider – 17 i alt – på Euroman.dk.

Der er mange fine pointer skåret ud i kruseduller. For eksempel fra den unge designer Kate Moross, der ruskede op i deltagerne og råbte fra scenen: "Build shit yourselves!" Hun mener godt, læserne kan se, at en designer har gjort sig umage og ikke bare valgt metervarer. (artiklen fortsætter under tegningen)

Flere af oplægsholderne understregede, at det er vigtigt at turde fejle. Det har Sune Ehlers tegnet her:

 

Der var også tid til at satirisere lidt over "design-uniformen". Nogle havde tænkt meget over, hvordan de skulle se ud – med butterfly og bakkenbarter:

 

Journalisten har bragt udvalgte tegninger herover efter aftale med Euroman. Du kan se alle 17 fine kruseduller på Euroman.dk her.

0 Kommentarer