Måske stiger renten. Måske kan TV-Byen ikke sælges. Måske bliver byggeri-branchen så overophedet, at det bliver for dyrt at bygge. Måske går der politik i byggeriet af et nyt opera-musik-hus, som de Konservative har krævet opført til gengæld for at stemme for DR-byggeriet.
DRs ressource-direktør Anders Kronborg kan remse mange forhindringer op for planen om det gigantiske byggeri af et DR-mediehus, der skal samle hele institutionen i Ørestaden. Til trods for at DR den 2. september fik Finansudvalgets tilladelse til at låne 2,3 milliarder kroner til byggeriet.
»Først om et halvt år vil vi kunne afgøre, om TV-Byen kan sælges eller ej,« siger Anders Kronborg som eksempel på den usikkerhed, der er omkring byggeriet. Hvis ikke DR kan slippe af med TV-Byen, mangler DR en halv milliard i regnskabet.
Generaldirektør Christian Nissen forudser også mange benspænd. I DR-programmet Profilen turde han kun give odds 75 på, at planerne realiseres.
Til gengæld er kritikerne af Ørestads-projektet ikke i tvivl om, at der nok skal komme hus oven på de økonomiske grundsten.
»Jeg har svært ved at forestille mig noget andet. Hvis man ser på det hidtidige forløb, er der ikke meget, der tyder på, at der kan ændres på bestyrelsens beslutning,« siger medieforskeren Preben Sepstrup, der selv sidder i DRs bestyrelse.
Han stemte imod planerne og har kritiseret processen omkring søsætningen af Ørestadsprojektet for at være alt for lukket og forhastet. Og nu, da beslutningen om lånegarantien er truffet, frygter han, at byggeriet vil tappe energi og økonomi fra DR.
»DRs ledelse har valgt at fokusere på teknik og mursten i stedet for ydelser. Den økonomiske satsning i Ørestaden vil dræne programmerne for penge, og desuden vil selve flytningen til Ørestaden beslaglægge store menneskelige ressourcer,« siger Preben Sepstrup, der er sikker på, at byggeriet bliver dyrere end de tre milliarder, DR kalkulerer med. Ved salg af Radiohuset og TV-Byen regner DR med at skaffe 700 millioner kroner.

Slankekur bliver besværlig
Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, er også blandt modstanderne af byggeriet. Han advarer imod, at DR udvikler sig til en nyheds-mastodont, der vil være alt for bastant i mediebilledet. Desuden mener han, at det bliver sværere at styre DR i den retning, han gerne vil, hvis DR flytter ind i et splinternyt milliard-byggeri. Jens Rohde vil i den digitale fremtid gerne slanke DR og udelukkende lade institutionen producere programmer, som de kommercielle kanaler ikke vil røre ved. Den politik bliver svær at få flertal for, hvis DR får et tip-top moderne hus.
Men Venstrepolitikeren frygter også for økonomien.
»Hvis der kommer en rentestigning, vil DR pludselig skulle betale fire milliarder for byggeriet i stedet for tre,« siger han.
Han er imidlertid sikker på, at byggeriet vil blive gennemført, uanset hvilke hindringer der dukker op. Alligevel er han selv godt i gang med at spænde snubletråde ud.
»Jeg forbereder for øjeblikket 20 spørgsmål til kulturministeren, fordi byggeriet i Ørestaden strider mod de lokal- og regionplaner, der er vedtaget ved lov. Men med den opbakning byggeriet har, er jeg ikke i tvivl om, at forhindringerne ryddes af vejen,« siger Jens Rohde.

Fyringer
Blandt medarbejderne i DR har der også været modstand mod byggeriet. De frygter, at flytningen vil koste arbejdspladser, og netop i disse dage bliver der sat navne på 90 administrative og tekniske medarbejdere, som skal fyres. I første omgang går DRs 1100 journalister fri, men deres område er ikke i sikkerhedszonen.
»Jeg kan ikke garantere, at journalisterne undgår fyringer,« siger ressourcedirektør Anders Kronborg.
– Når den slags udtalelser kommer fra en direktørs mund, er det så ikke det samme som, at der VIL ske fyringer?
»Vi har ingen planer, men jeg kan ikke afvise, at det sker inden vi flytter om cirka fire år,« siger Anders Kronborg.
Truslerne om fyringer slider på samarbejdsånden mellem ledelse og personale i DR.
»Vi har allerede været igennem en stribe fyringsrunder, og den slags ødelægger helt klart klimaet på arbejdspladsen. Folk er meget påvirkede af den spændte stemning, og det er bestemt ikke gunstigt for samarbejdet,« siger journalisternes tillidsmand, Morten Uhrenholdt.