Den DR-kritiske forening Kritiske Licensbetalere har genoplivet sig selv med fornyet fokus på, hvad DR sender ud til sine lyttere, seere og læsere.
Det skriver Berlingske.
Det er Christian Bülow, næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom og kampagnechef for Morten Messerschmidt, der står i spidsen for genoplivningen.
”Der er stadig behov for, at nogen tager kampen op mod et statsligt medie, som fylder alt for meget. Det er bare vigtigt, at vi får en debat om, hvilket medie vi ønsker os, og om der er behov for et statsligt medie, der fylder så meget i mediebilledet,” siger han.
Christian Bülow har i særdeleshed en aversion mod reality- og datingformater, som han ikke mener bør findes hos DR.