Kritik: Journalister tager fotografernes tv-opgaver

Fotografer føler sig presset ud af deres fag af dårligere uddannede VJ’s, lød det på TVGruppens generalforsamling i går. »Det går ud over dem, vi laver tv til,« sagde fotograf, som foreslog at begrænse brugen af journalister til fotojobs 

Bestyrelsen for TVGruppen i DJ har forpligtet sig til at arrangere et medlemsmøde, hvor opgavefordeling mellem branchens fagligheder og deres løn skal diskuteres.

Mødet er resultatet af et forslag stillet på TVGruppens generalforsamling i går. Fotograf Christian Ameens forklarede, at mange af branchens uddannede fotografer i lange perioder er arbejdsløse, fordi producenterne i stigende grad hyrer billigere VJ’s – videojournalister – til deres jobs:
»Vi bliver mere og mere mødt af en sang, der hedder »vi bruger lige en VJ til denne her opgave«. Sidste år var det meget kraftigt. Vi havde store huller i kalenderen og blev i tvivl om, om man kunne leve af at være fotograf,« sagde han.

Christian Ameens skitserede forskellige muligheder for at beskytte fotografernes arbejdsområde. Han foreslog blandt andet et øvre loft for, i hvor høj grad den enkelte produktion må bruge journalister til fotografers job.

I sin ordlyd var forslaget ikke tilstrækkeligt konkret til at gå til afstemning. I stedet besluttede bestyrelsen altså at arbejde videre med emnet i 2015. 

Fotograf: VJ’s sænker kvaliteten

Forslaget vakte debat i TVGruppen, der både har fotografer og videojournalister som medlemmer.

Christian Ameens lagde ikke skjul på, at videojournalisternes faglighed i hans øjne var for ringe til, at de kan overtage jobbet bag kameraet:

»Tv i dag skal ud i stor mængde, det skal gå hurtigt og helst ikke koste noget. Fotografer har taget en lang uddannelse, faktisk længere end jer journalister og tilrettelæggere. Alligevel overtager de af jer, der er glade for at lave billeder, vores job,« sagde han og tilføjede: »Det går ud over dem, vi laver tv til. Vi tvinger dem til at se på noget, der ikke er særlig pænt.«

Der var generel enighed blandt medlemmerne om, at emnet var relevant. Men mange faggrupper lider under producenternes forkærlighed for billig arbejdskraft, argumenterede medlem Claus Walther:

»Vi oplever alle, at vi producerer meget tv og for de samme eller færre penge end tidligere. Journalister oplever også, at praktikanter kan være hyret år i træk for et buskort og en frokostordning, mens de reelt fungerer som tilrettelæggere,« sagde han.

Løsningen er næppe at slå ring om enkelte gruppers faglighed og med regler fortrænge andre fra jobbet, var holdningen blandt flere i salen.

»Må producenterne så også sige nej til en fotograf, der ikke vil stille to spørgsmål? Der er jo også fotografer, der ikke har lyst til at arbejde med historien,« spurgte medlem Eno Krogh.

Formand: Opdrag kollegerne

Formand Nicolai Würtz pegede på, at hverken journalist, tilrettelægger eller fotograf er beskyttede titler.

»Ligesom vi er kolleger, er vi også konkurrenter til nogen jobs, og vi skal hjælpe hinanden med, hvordan vi bedst navigerer i den situation,« sagde han.

Forslag fra salen var blandt andet, at journalister fik et tillæg, når de udførte fotografjobs, så lønnen for hhv. fotografer og journalister blev bragt mere på niveau.

Andre talte om dimensionering på fotografuddannelse og muligheden for at skære i optaget. Centralt stod dog idéen om kollektivt at opdrage kolleger og produktionsselskaber til at overholde tarifferne og være realistiske omkring, hvilke fagligheder der passer bedst til hvilke opgaver:
»Vi skal arbejde inden for overenskomsten, og så skal man være aktivistisk i forhold til de produktionsselskaber, der ikke overholder overenskomsten,« sagde Rina Baram.

»Vi må hver især gøre tydeligt over for dem, der aftager produkterne, at der er forskel på, hvem der er gode til at løse hvilken del af opgaven. Jeg vil meget gerne løfte opgaven med at tage diskussionen om, hvordan vi gør faglighederne tydeligere og vilkårene bedre,« opsummerede Nicolai Würtz, som altså forpligtede sig til at fortsætte debatten på et medlemsmøde. 

Bedre arbejdsvilkår i branchen

På bestyrelsesmødet redegjorde formanden i sin beretning i øvrigt for TVGruppens arbejde med at forbedre arbejdsvilkår generelt i produktionsbranchen, ikke mindst i forhold til at arbejde for mere realistiske produktionsplaner for branchens ansatte.

DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård roste TVGruppen for sin aktive indsats i DJ blandt andet i forhold til at være dansk frontløber på et nyt og individualiseret system til udbetaling af Copydan.

Tre ordinære medlemmer trådte ud af bestyrelsen. Den nye bestyrelse består nu af formand Nicolai Würtz, næstformand Johannes Pico og ni ordinære medlemmer: Camilla Pedersen, Kirstine Larsen, Jesper Munck, Villads Engel, Pari Khadem, Anders Weber, Kirstine Jacobsen, Julie Rode Nygaard, Lærke Vindahl samt suppleanter Knud Erik Petersen og Marie Louise Taarnskov. 

3 Kommentarer

Lars Pallesen
5. MARTS 2015
Jeg er selv journalist, der
Jeg er selv journalist, der har lavet meget VJ-arbejde for TV - d.v.s. både billede, lyd og editering. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at fotografer laver bedre billeder end mig, at lydfolk laver bedre lyd, og at redigeringsteknikere klipper bedre end mig. Desværre er høj teknisk kvalitet bare ikke det, der prioriteres højest af arbejdsgiverne - det er hvor hurtigt og billigt du kan producere det! Trist men sandt.
Per Meinertsen
5. MARTS 2015
Da lydfolkene blev fyret blev
Da lydfolkene blev fyret blev lyden dårligere, og da fotograferne blev fyret blev billederne dårligere – og lyden, ja den blev endnu dårligere.
Men alt det betyder ikke noget – vi lægger bare noget musik på!
Per Meinertsen
5. MARTS 2015
Først tog fotograferne
Først tog fotograferne lydfolkenes arbejde, og så tog journalisterne fotografernes arbejde – hvad skal det mon ende med?