Kritik: Fynske Medier løb fra løfte om citattjek

Fynsk journalist tilbød kilde citattjek. Men kilden svarede først på citattjekket ni timer senere – efter avisens deadline. Det får Fynske Medier kritik af fra Pressenævnet. Nu skal reporterne sætte svarfrist på citattjek, siger chefredaktør
  • Peter Leth-Larsen
    ”Den her kendelse har lært os, at vi skal være meget præcise med at have svarfristen på plads,” forklarer Poul Kjærgaard fra Fyens Stiftstidende.
02.06.2017 · 09:10

Hvor lang tid skal kilder have til at tjekke deres egne citater?

I december 2016 svarede en ekspertkilde efter ni timer. Derfor kom hans forslag til rettelser ikke med i artiklerne i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det kritiserer Pressenævnet nu.

Chefredaktør på Fyens Stiftstidende Poul Kjærgaard opfordrer derfor journalisterne til at sætte svarfrist på citattjek.

”Efter kendelsen i Pressenævnet har vi indskærpet over for alle vores reportere, at i de særlige situationer, hvor de sender citater til tjek, er det vigtigt, at man aftaler, hvornår man forventer at få en tilbagemelding fra kilden. Det havde vi ikke på plads her, og det gav os problemer,” siger Poul Kjærgaard.

De seneste år har citattjek vundet indpas på de fleste redaktioner. Citattjek får ros fra mange sider, fordi det fører til færre fejl i avisen, da kilden kan tjekke eventuelle misforståelser og fejl i interviewet.

Men en ulempe ved citattjek er, at det i nogle tilfælde åbner op for lange forhandlinger om, hvordan kilderne synes de fremstår – ikke hvad de har sagt i interviewet.

Første afgørelse fra Pressenævnet

SERIE

Grænser for citattjek

Citattjek skal opsnappe faktuelle fejl og misforståelser, før de bliver de bliver publiceret. Men citattjek er nogle gange meget mere. Det sætter Journalisten fokus på.

Det er første gang, Pressenævnets afsiger kendelse i en sag om svarfrist for citattjek.

Poul Kjærgaard forklarer, at de fleste reportere i Fynske Medier fortæller kilderne om deres forventninger til et svartidspunkt. For eksempel at de skal svare hurtigt, fordi historien er til nettet.

”Den her kendelse har lært os, at vi skal være meget præcise med at have svarfristen på plads,” forklarer han.

Men hvad vil I gøre, hvis kilden alligevel ikke svarer inden for fristen? Vil I så bringe historien?

”Det kommer an på historien – hvor kompliceret er historiens tema, hvor professionel er kilden, og hvor presserende er det at få historien ud? Jeg kan ikke sige, hvad vi vil gøre. Det vil afhænge af den enkelte sag,” siger han.

Pressenævnet: Kilden blev ikke fejlciteret

Sagen handler om to artikler i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis om fiskedød i Det Sydfynske Øhav. En af kilderne i artiklerne var en medarbejder ved Dansk Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

Pressenævnet mener ikke, at kilden er blevet fejlciteret. Kritikken af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende handler alene om, at kilden ikke fik tilstrækkelig tid til at svare på tjek af sine egne citater.

Journalisten sendte citaterne til kilden 5. december klokken 13.56. Journalisten angav ikke en svarfrist.

Kilden var ikke til stede på sin arbejdsplads og havde derfor sat autosvar på mailen om, at han var bortrejst.

Klokken 22.48 – efter avisens deadline – svarede kilden på mailen med forslag til ændringer.

Dagen efter bragte Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis en artikel med de citater, der ikke var tjekket af kilden.

Må ikke være stopklods

Poul Kjærgaard mener, at citattjek kan blive en bremseklods for nyhedsmedierne, hvis journalisterne glemmer at angive en svarfrist.

”Vi har sagt til alle reportere: Sørg for at aftale med kilden, hvornår I senest skal have et svar, så vi ikke er låst fast i forhold til at publicere,” siger Poul Kjærgaard.

Journalisten har tidligere skrevet, at ud over citattjek af tekst ønsker kilderne i stigende grad at præge mediets valg af billeder. Det oplever blandt andet musikbladet Gaffa og Dagbladenes Bureau.

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10