De kritiske røster om mediernes valgdækning, bliver stadig højere.
Torsdag var det temaet i DR P1 Debat, hvor Journalistens chefredaktør Jakob Elkjær og DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup debatterede, om medierne er blevet et forstyrrende element i valgkampen.
Allerede for to år siden var der advarsler om denne udvikling. Rapporten ’Mediernes valgkamp’ analyserede dækningen af folketingsvalget 2005 og konkluderede, at nyhedsformidlingen fokuserede mere på de politiske processer end på det politiske indhold – oven i købet imod læsernes interesser.
Og den tendens blev endnu mere udtalt under valget i år, mener en af rapportens forfattere, Søren Schultz Jørgensen.
»Min oplevelse er, at det har været værre i år. Dækningen af valgkampen har stort set kun fokuseret på det taktiske,« siger han.
Han efterlyser, ligesom Elleman-Jensen, flere fageksperter i valgkampen.
»Det, vi mangler i valgkampen og politisk journalistik, er fokus på det samfund, politikerne gerne vil lave om på. Vi kommer ikke tæt på, hvad politik egentlig betyder. Men det er ikke kun mediernes skyld, det er også politikernes egen skyld,« siger Søren Schultz Jørgensen.
Journalisten.dk har tidligere skrevet om rapporten ’Mediernes valgkamp’, samt om Uffe Elleman-Jensens kritik af den danske valgdækning.
Diskussionen i P1 Debat mellem Jakob Elkjær og Ulrik Haagerup kan høres her.
Dagens udgave af programmet 'Mennesker og Medier' på P1 diskuterer desuden, om tv-stationernes valgaften endte med at blive så underholdende, at det gik ud over oplysning og perspektiv.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
alt i alt har valgkampen været strålende dækket:
spaltemetervis af fakta-tjek i aviserne, timevis af tale-TV med dygtige og underholdende partiledere og kompetente debattører, kendisserne tabte, og totalt set blev der talt lige så meget om vindmøller og asylansøgere, som der blev talt om bogstavkombinationer.
eneste at udsætte på det valg er resultatet
vh.
For nu at komme al denne temmelig forudsigelige kritik i møde, kunne man så ikke bede kritikerne om at komme med nogle eksempler på dengang, pressen virkelig var dygtige og virkelig forstod at dække en valgkamp.
En ting, der slår mig ved alle kritikerne, er, at de alle er nogle der har været med, men ikke længere. Og hvor dejligt behændigt er det ikke at stå og pege fingre og fortælle, hvordan de selv gjorde det i sin tid.
Det virker lidt som om, at de savner at være med eller er bange for at blive glemt igen.
Det sagt så var der pinlige elementer i pressens valgdækning. I mine øjne kulminerede det dog hverken med Qvortrup eller Sass Spionen, men på selve valgaftenen, da den nu mørkhårede Natasja Crone interviewede sin gamle kollega Paula Larrain og hendes mand Mads Holger. Tåkrummende tv.