search

Kritik af nye uklare svar om offentlighedsloven

Ville flere journalistiske afsløringer som statsløse-sagen, overbetaling af privathospitaler eller klimakvote-svindel være afsløret med den nye offentlighedslov? Det forholder justitsminister Morten Bødskov sig til i fem nye svar til Retsudvalget. Men Enhedslisten kritiserer ministeren for at give uldne og uklare svar

Justitsministeriet har svaret på fem nye spørgsmål om offentlighedsloven, der er stillet i Retsudvalget. Svarene handler om, hvilke tidligere journalistiske afsløringer der ville være mulige, hvis det nye forslag til offentlighedslov bliver vedtaget.
Men svarene gør os ikke meget klogere.

I sidste uge skrev Journalisten, at bl.a. dokumenter, som førte til skattesagen, artikler om Farum-sagen og afsløringer om den berygtede tuneserlov ikke ville være blevet udleveret med den nye lov. Det meddelte Justitsministeriet i en række svar til Folketingets Retsudvalg.
Men der var flere sager på listen. Dem svarede Justitsministeriet imidlertid uklart på – fordi embedsmændene ifølge svaret ikke kendte til de konkrete sager, da de lå hos andre ministerier. Det drejer sig blandt andet om Den Hemmelige Krig, statsløse-sagen og afsløringer af svindel med klimakvoter.

Derfor har Enhedslistens Pernille Skipper spurgt ministeriet til de sager igen. Denne gang har hun understreget, at de må gå til andre ministerier eller myndigheder for at søge svar.
Men i de fleste af de nye svar er det stadig umuligt at konkludere klart, om de afgørende dokumenter i sagerne ville være udleveret under den nye lov eller ej.

Det får Pernille Skipper til at kritisere justitsminister Morten Bødskov.

»Jeg ville ønske, at vi kunne få et mere klart svar fra justitsministeren, men øjensynligt kommer vi ikke meget længere. Det er da brandærgeligt, for det ville i den grad være gavnligt for debatten, hvis vi rent faktisk kunne diskutere ud fra klare svar,« siger hun.

»Jeg savner den indholdsmæssige debat, hvor Justitsministeren stiller sig klart op og siger: ”Her er de vigtige eksempler på, hvor det er problematisk, at der er åbenhed. Og her er eksempler på det modsatte.” Det er jo den debat, vi mangler at få.«

Journalisten forsøger at indhente et svar på kritikken fra justitsminister Morten Bødskov.

Konkret er der vage formuleringer som ”umiddelbar vurdering” og ”i al væsentlighed” i de fleste af de nye svar. Journalisten gennemgår dem ét for ét herunder.

 
Sag 1: Den Hemmelige Krig
Et brev og to bilag, som journalist Nils Giversen fik aktindsigt i, var afgørende i dokumentarfilmen ”Den Hemmelige Krig”. Dokumenterne var sendt fra daværende forsvarschef Jesper Helsø til forsvarsminister Søren Gade i 2005. Her blev det dokumenteret, at forsvarschefen kendte til ”tolken”.
Justitsministeriet skriver, at der ville være aktindsigt i de to bilag til selve brevet. Det er dog stadig uklart i det nye svar fra ministeriet, om der ville være aktindsigt i selve brevet. De har kontaktet Forsvarsministeriet, der heller ikke kan give en klar vurdering.
De to ministerier er dog enige om, at dele af korrespondancen kan udleveres. Hvor meget eller hvor lidt fremgår ikke.

Sag 2: Overbetaling af privathospitaler
Sundhedsministeriet skrev fejlagtigt til Statsministeriet om overbetaling af privathospitaler. I denne notits lød det, at Rigsrevisionen ikke havde bedt Sundhedsministeriet om at udlevere dokumenter om taksterne for privathospitaler. Men det havde Rigsrevisionen bedt om flere gange, som Politiken kunne afsløre ved at få aktindsigt i notitsen.

Det nye svar fra Justitsministeriet er stadig uklart. Det lyder – som i det første svar – at dele af dokumentet vil kunne udleveres, mens andre dele ikke vil. Men den afgørende sætning, hvor det påstås, at Rigsrevisionen ikke har bedt om taksterne, forholder ministeriet sig ikke til.
Det fremgår dog specifikt, at dette afsnit ikke ville blive udleveret, hvis den nye lov var gældende, fordi der er tale om en vurdering:
”Det er naturligvis meget beklageligt, at en sag kan blive væk på denne måde, men alle insinuationer om ond vilje i den forbindelse kan afvises som latterlige i betragtning af, at Rigsrevisionen forinden har haft sagen til rådighed og har taget kopier af alt, hvad de har fundet interessant.”
 
Sag 3: Momssvindel med CO2-kvoter
Et notat fra Energistyrelsen og Skat til daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard beskriver problemet med, at Danmark er centrum for momssvindel med CO2-kvoter. Ekstra Bladet fik aktindsigt hos Klimaministeriet, og dokumentet har været centralt i avisens afdækning af sagen.

Det fremgår af det nye svar, at det meste af notatet ifølge ministeriets ”umiddelbare vurdering” vil være omfattet af aktindsigt, også under den nye lov.
Historien om momssvindel med CO2-kvoter ville altså formentlig godt kunne være skrevet, om end der er konkrete dele af notatet, der ikke ville blive udleveret.
 
Sag 4: Statsløse-sagen
Dette svar drejer sig om et dokument, som daværende integrationsminister Bertel Haarder har sendt til ordførere i Folketinget. Heller ikke her er svaret fra Justitsministeriet klart, hverken i det første eller det nye svar til Retsudvalget.
Dokumentet var centralt i Informations historier om sagen, da det dokumenterer, at både Bertel Haarder og hans efterfølger, Birthe Rønn Hornbech, var blevet informeret om, at skærpede krav til statsborgerskab kunne komme i konflikt med FN’s konvention om statsløshed.
I det første svar skriver ministeriet, at spørgsmålet er, om det afgørende dokument, der altså er sendt fra minister til folketingsmedlemmer, er udarbejdet til det formål – eller er et notat udarbejdet i ministeriet og efterfølgende sendt til ordførerne. Spørgsmålet er altså, hvad formålet med dokumentet er.

Hvis det er lavet med ordførerne for øje, kan det være en del af lovgivningsprocessen og dermed undtaget efter den nye lovs paragraf 27, stk. 2. Men det spørgsmål svarer Justitsministeriet heller ikke på i det nye svar.
 
Sag 5: Censur af høringssvar
Dokumentet i denne sag er en mail, sendt fra direktøren for Statsforvaltning Nordjylland til kolleger i andre statsforvaltninger. Her lyder det, at et høringssvar skal trækkes tilbage efter ønske fra Økonomi- og Indenrigsministeriet – fordi Fødevareministeriet er utilfredse med et afsnit. Historien blev afdækket i P1 Orientering, der fik aktindsigt i mailen.

Det nye i det svar, Justitsministeriet i dag har givet til Retsudvalget, er, at de har bedt Økonomi- og Indenrigsministeriet om at se på sagen. De er enige i Justitsministeriets ”umiddelbare vurdering”: At mailen ikke kan undtages aktindsigt på grund af den nye paragraf 24, fordi der ikke er grund til at tro, at mailen har eller vil få behov for embedsværkets råd og bistand.
 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen