Talsmanden Jamie Shea dukkede aldrig op, men hans afløser forsvarede ivrigt NATO´s pressestrategi, der blev hårdt kritiseret til en paneldebat i København.

Trækplastret hed Jamie Shea, NATO-talsmand under krigen i Kosovo. Seminaret var endda flyttet, så han kunne være med. Alligevel sad de omkring 150 fremmødte og kiggede langt efter det kendte ansigt, da et panel 18. november diskuterede mediernes rolle i krigen. At hovedpersonen ikke dukkede op, fredede dog ikke NATO. Kritikken var massiv.
Journalist på Politiken Jens Bostrup dækkede de daglige pressebriefinger i Bruxelles under krigen, og han følte sig manipuleret. Han mente, at NATO´s oplysninger sjældent holdt stik.
»En påstand om, at 200 serbiske tanks var blevet ødelagt, viste sig senere at være stærkt overdrevet. Og et udsagn om, at omkring 100.000 flygtninge frygtedes dræbt, var heller ikke troværdigt.«
Og det var ikke mindst de vildledende oplysninger om angrebenes effektivitet og serbernes brutalitet, der forargede Jens Bostrup.
»Ved at manipulere på de punkter sikrede NATO sig opbakning i befolkningen på et fejlagtigt grundlag. Og da politikerne var meget lydhøre og afhængige af befolkningens holdning, kan man spørge sig selv, om det overhovedet var politikerne, der styrede krigen. Jeg mener, at NATO skulle have været mere ærlige,« sagde han.
I Jamie Sheas fravær måtte en anden NATO-talsmand, Nicolas Fiorenza, forsvare sammenslutningens politik over for medierne.
»Militære operationer er svære nærmest umulige at gøre op fra dag til dag. Jeg tror ikke, at Jamie Shea én eneste gang løj bevidst, og jeg arbejdede tæt sammen med ham,« sagde Fiorenza og forklarede derudover, at det var problematisk at hive oplysningerne ud af militæret.
»Information er magt, og derfor var militæret tilbageholdende med at give oplysninger videre til os.«
NATO-talsmanden kunne dog også fortælle, at det ikke var helt tilfældigt, hvilke oplysninger, der blev lukket ud til pressen. Omkring 40 medieeksperter og såkaldte »spindoctors« blev hevet ind under konflikten og udarbejdede strategier til, hvordan og hvornår informationerne skulle gives til offentligheden.
»NATO´s mål var at skabe fred. Det lykkedes, og det synes jeg, alliancens arbejde skal vurderes ud fra,« sagde Fiorenza som en overordnet kommentar til kritikken.
De fleste journalister på mødet havde en kritisk holdning til NATO´s brug af medierne, og det var adjunkt i International Politik Peter Viggo Jacobsen overrasket over.
»Jeg synes, NATO havde en høj troværdighed taget i betragtning af, at de var en krigsførende part, der skulle sikre opbakning til deres angreb. De skulle jo forsøge at få sig selv og deres missioner til at se godt ud og ligne en million. Hvilken grad af troværdighed kan man så regne med,« spurgte han.