Der bliver sukket på redaktionerne, når freelancerne afleverer deres artikler.

Hele 15 ud af 20 adspurgte indkøbere af freelance-stof siger, at freelance journalister ikke afleverer artikler, der kan gå direkte i trykken. Artiklernes svagheder er blandt andet, at de er sjusket lavet – for eksempel kan en kilde skifte navn undervejs i artiklen – ligesom det er et udbredt problem, at artiklerne mangler rubrikker og manchetter.

Mini-undersøgelsen er lavet af freelance-journalist Rene Wibholdt og bladudviklingskonsulent Flemming Sørensen. De to satte sig for at undersøge holdningen til freelancernes artikler, inden de i efteråret afholdt kurset "Den professionelle freelancer" på Den journalistiske Efteruddannelse, DjE.

De 20 indkøbere af freelance-stof fra fag-, uge- og månedsblade beklagede sig desuden over, at artiklerne er hyldevarer, fordi freelancerne ikke sætter sig ordentligt ind i, hvilket medie de skriver til. Derfor er artiklerne – ifølge Flemming Sørensen – groft sagt de samme, uanset om de afsættes til Billed-Bladet eller Samvirke.

"Som nogle redaktører sagde: Mange freelancere er betydeligt bedre til at skrive regninger end til at skrive artikler," fortæller Flemming Sørensen.

Helle Jørgensen, der er formand for Journalistforbundets freelancegruppe, er ikke afvisende over for undersøgelsens resultater. Som freelanceredaktør for to blade må hun også af og til sende artikler retur med et "dur ikke om igen". Helle Jørgensen mener dog ikke, at freelancerne er ene om ansvaret for den dårlige kvalitet.

"Artiklernes kvalitet vokser med redaktørens evne til at coache," påpeger hun.

Flemming Sørensens og Rene Wibholdts undersøgelse viste også, at freelancernes force er deres fleksibilitet.

"De fungerer som buffere. Det vil sige, står redaktørerne lige og mangler noget, så ringer de til en freelancer og får stoffet i løbet af ingen tid," siger Flemming Sørensen.

I begyndelsen af i år var en fjerdedel af Journalistforbundets medlemmer, der var i arbejde, freelancere eller løst ansatte.