search

Kritik af flermedialitet i DR

 

 

Brevet til DR-ledelsen fra 58 Radioavis-medarbejdere får ingen umiddelbare konsekvenser for de bimediale journalister i DR. "Jeg opfatter brevet som en sympatierklæring for Thomas Lauritzen," siger nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

Det var en særdeles hård kritik, som DRs topchefer blev serveret for den 11. juni på DRs interne net, som hedder Inline.

Over to tætskrevne A4-sider beklager 58 navngivne DR-journalister fra Radioavisen, at deres kollega, korrespondenten Thomas Lauritzen, forlader DR. Det beskrives i brevet som en "katastrofe", at korrespondenten ikke vil forlænge sin kontrakt.

Men værre for DR-ledelsen er det, at journalisterne kritiserer bimedialiteten i DR.

"Bimedialiteten går ud over mennesker og kvalitet," står der i brevets underrubrik.

Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen opfatter dog brevet på en lidt anden måde.

"Jeg opfatter brevet som en sympatierklæring til en dygtig korrespondent, der ønskede et karriereskift. Men jeg ser også brevet som en bekymring fra nogle medarbejdere over for bimedialitet," siger Lisbeth Knudsen.

 

Rovdrift
Udgangspunktet for brevet er altså, at DR-Nyheder, og dermed Radioavisen, snart mister Bruxelles-korrespondenten Thomas Lauritzen.

Fra 1. juli har han valgt at arbejde på det nye avisprojekt med Kresten Schultz Jørgensen i spidsen i stedet for at forlænge sin kontrakt med DR.

"I ethvert job bliver der nødt til at være grænser, og de grænser skal man selv være med til at sætte, i samarbejde med ledelse og kolleger. Hvis grænserne flytter sig hele tiden, så bliver det svært at gøre et ordentligt stykke arbejde.

Så må man som korrespondent gøre op med sig selv, hvornår det bliver for meget. Det gjorde jeg så," siger Thomas Lauritzen som forklaring på, at han forlader DR.

Thomas Lauritzen blev i sommeren 2000 hentet til DR af nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen fra Aktuelt, hvor han var skrivende Bruxelles-korrespondent. Stillingen krævede, at Thomas Lauritzen hovedsagelig skulle levere til radioen, men også til tv.

Radioredaktionerne var lykkelige over hans arbejde, men tv-redaktionerne kunne ikke forstå, at Thomas Lauritzen ofte sagde nej til at levere et indslag eller en live til tv.

"Det er især et problem, når jeg har arbejdet 24 timer i træk eller mere i forbindelse med en eller anden stor begivenhed. Hvis de så ringer fra TV-Byen, så kan de ikke forstå, at jeg må sige nej. Og det kan jeg egentlig godt forstå – for det er ikke deres job at vide, hvor meget jeg har leveret til radioen," fortæller Thomas Lauritzen.

I forbindelse med for eksempel præsidentvalget i Frankrig var Thomas Lauritzen på arbejde mange timer i træk. Samlet set kan mere end 30 radio-programmer og seks tv-udsendelser trække på korrespondenten.

Ofte begynder dækningen med at lave radioindslag, der varmer op til begivenheden. Hvis han skal direkte på i morgenradioaviserne, står han op klokken fire om morgenen. Normalt skal han lave et indslag til 12-Radioavisen, måske efterfulgt af et liveinterview. Senere på dagen skal 16, 17, 18 og 18.30 radioavisen fodres. Og så skal han til at tænke på næste dags morgenradioaviser.

"Hvis jeg oveni det også skulle levere til tv, så mener jeg ikke, det ville være forsvarligt rent journalistisk. Så ville jeg ikke kunne stå inde for det," siger Thomas Lauritzen.

Lisbeth Knudsen undrer sig over, at Thomas Lauritzen ikke er kommet med kritikken noget før.

"Thomas Lauritzen kan heller ikke være overrasket over, at han skal levere til tv. Det står i hans kontrakt," siger Lisbeth Knudsen.

Hun er ikke bange for, at den journalistiske kvalitet falder, fordi korrespondenterne skal levere til flere medier.

"Jeg deler ikke den bekymring. Vi har aldeles fremragende eksempler på, at folk har lavet god journalistik til flere medier. Gevinsten for lytterne og seerne er, at vi kan være flere steder, og at vi kan dække mere af døgnet," siger nyhedsdirektøren.

 

Manglende koordinering
Brevet fra medarbejderne kritiserer også, at der mangler planlægning og koordinering fra redaktionerne i København. Men allerede inden det åbne brev var det på et korrespondentmøde i maj blevet besluttet at forbedre planlægningen:

"Debatten på et korrespondentmøde for en måned siden viste, at vi skal være stærkere i dirigentrollen. Derfor vil vi lave en håndbog i, hvilken praksis der skal følges, for at koordineringen bliver bedst mulig, og så vi undgår at overbelaste korrespondenter eller udsendte reportere," siger Lisbeth Knudsen, som ærgrer sig over, at medarbejderne ikke henvendte sig direkte til ledelsen med kritikken.

– Hvad har brevet så ført til?

"Jeg har opfordret medarbejderne til at gå ind i debatten på et af de mange møder, vi i forvejen holder mellem ledelse og medarbejdere, i stedet for at vi skriver til hinanden. På et samarbejdsudvalgsmøde forleden blev det besluttet, at bimedialiteten bliver et emne på et afdelingsmøde efter sommerferien," siger Lisbeth Knudsen.

– Hvad siger det dig, at medarbejderne skriver et åbent brev i stedet for at henvende sig direkte til ledelsen?

"Jeg synes ikke, den dialogform er særlig frugtbar, og den løser ikke nogen problemer, hvis der er noget, der skal løses. Det var der i øvrigt også enighed om på samarbejdsudvalgsmødet forleden. Efter det møde blev der udsendt en fælles meddelelse fra ledelse og medarbejdere om, at sagen burde have været rejst i et af de dertil indrettede samarbejdsorganer eller afdelingsmøder," slutter Lisbeth Knudsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen