Blandt regeringens 23 ministre har kun fire valgt særlige rådgivere, som er kvinder. Det giver nu kritik, skriver Børsen.
”Jeg tror slet ikke, at kvinderne får buddet om at blive særlig rådgiver. Det er, selv om jeg uden problemer kunne opstille en liste på 100 kvalificerede kvinder, der gerne ville,” siger Søs Marie Serup, der er tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke.
Der er også kritik fra Tine Lund-Bretlau, som er tidligere særlig rådgiver for Marianne Jelved og i dag partner i White Cloud, og fra Line Aarsland, der er tidligere særlig rådgiver for Bertel Haarder, og som i dag er selvstændig rådgiver.
Line Aarsland mener blandt andet, de blå partier i højere grad ville have ført valgkamp på familiernes vilkår og arbejdsliv, hvis de havde haft flere kvindelige rådgivere.