Cirka 45 medarbejdere kan ifølge Dansk Journalistforbund undgå at blive fyret. Til gengæld fryses lønningerne i to år. Sådan er hovedlinjerne i det forslag til ny overenskomst, som DJ har forhandlet på plads med DR's ledelse.
Fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar har kaldt aftalen solidarisk. Men den vækker også kritik fra flere sider.
”Når overenskomsten bliver omtalt som ’solidarisk’, så er det naturligt at spørge ”med hvem?”. I denne aftale er alle medarbejderne solidariske med fyringstruede fastansatte. Jeg kunne godt tænke mig, at solidariteten også gjaldt freelancere, løstansatte og tidsbegrænsede ansatte, som ikke har den tryghed, man har prioriteret så højt i denne aftale,” siger Mathias Bay Lynggaard, som er journalist på P1 og tidligere medlem af DJ's hovedbestyrelse.
Den nye overenskomst omhandler også freelancere i DR, hvis honorarer og lønninger fastfryses de første to år, hvorefter de i 2019 bliver forhøjet med 1,2 procent.
Mathias Bay Lynggaard mener, at når man sælger ud af lønnen, så giver man afkald på et af de eneste goder, som freelancere, løstansatte og tidsbegrænsede ansatte har.
”De løstansatte kan kun se frem til én ting de næste to år, og det er at blive fattigere. Det er en skam, at man accepterer, at det er de løstansatte, der skal holde for, for at man kan redde nogen fra en fyringsrunde.”
Hvordan lønnen bliver med aftalen, vil afhænge af inflationen. Hvis inflationen stiger mere end den aftalte lønstigning de næste tre år, vil det betyde et fald i reallønnen for medarbejderne.
Forslaget til overenskomst rummer en såkaldt "tryghedsaftale", som blandt andet betyder, at ansatte, som fyres, skal kende vilkårene for frivillige fratrædelser på forhånd. Mathias Bay Lynggaard peger på, at den slags tryghed kun er en sejr for de fastansatte.
”Freelanceres løn bliver oftest reguleret ud fra de fastansattes. Når argumentet for aftalen er, at den giver tryghed til gengæld for lønstigninger, så skal man huske, at den tryghed, som aftalen sikrer, får freelancerne og de løstansatte ikke glæde af. Jeg mener, det er vigtigt at kæmpe for goder, der kommer alle medarbejderne til gode,” siger han og tilføjer, at det ikke kun er en fagforenings opgave at sikre beskæftigelse, men også at kæmpe for gode løn- og arbejdsvilkår.
[quote:0]
Fællestillidsmand er glad for aftalen
Aftalen blev forhandlet hjem i kølvandet på DRs planer om at afskaffe den betalte frokostpause for at spare 45 millioner kroner. Det førte til en voldgiftssag om frokostpausen, som DR tabte. Ledelsen varslede, at besparelserne skulle findes et andet sted – blandt andet ved fyringer.
Fællestillidsmand på DR, Henrik Friis Vilmar, har tidligere udtrykt over for Journalisten, at han er glad for aftalen til trods for den mulige nedgang i reallønnen.
”Jeg er super glad for aftalen. Resultatet ligger fuldstændig i tråd med det mandat, medlemmerne har givet os. Det er en rigtig god, solidarisk aftale, som helt konkret kommer mange af vores medlemmer til gode,” sagde han dengang til Journalisten. [factbox:0]
Også DJ-formand Lars Werge forsvarer aftalen i DR.
”Der er ingen nemme overenskomstforhandlinger i disse år i vores branche. Så vi er rigtig glade for en aftale, hvor vi ikke har givet afkald på noget,” siger han.
Han er ikke enig i, at aftalen ikke er solidarisk med freelancere og løstansatte, selvom "tryghedsaftalen" først og fremmest kommer de fastansatte til gode.
”Nu indebærer det at være freelancer vel i sig selv en vis utryghed i ansættelsen. Men vi har haft fokus på både freelancere, løstansatte og tidsbegrænset ansatte, særligt i forbindelse med DR samt tv-området generelt. Generelt er forholdene for freelancetilknyttede medarbejdere i DR blevet meget sagligt og samvittighedsfuldt varetaget af FreelanceGruppens næstformand Morten Bergholt, som har siddet med ved forhandlingerne i DR og står fuldt på mål for aftalen,” siger Lars Werge.
Tryghed for hvem?
Kommer denne aftale samlet set mere fyringstruede fastansatte til gode end løstansatte?
”Det synes jeg ikke. Det handler lige så meget om håndteringen i det daglige. Der kan også tænkes situationer, hvor tryghedsaftalen ikke kan føres ud i livet. Den er en hensigtserklæring, og det er vigtigt, at vi har den. Men det her handler mere om, hvordan vores tillidsfolk i DR forvalter deres ansvar over for både fastansatte og løst tilknyttede,” siger Lars Werge.
Mathias Bay Lynggaard er ikke den eneste, der rejser kritik af aftalen i DR. Uffe Gardel, tidligere tillidsmand på Berlingske, mener aftalen går imod DJ's normale princip om ikke at redde stillinger ved at give afkald på lønkroner.
”Melder ledelsen en sparerunde ud, skal man ikke købe sig til at undgå fyringer ved at give afkald på løn eller andre goder. Igen og igen har DJ advaret mod den slags handler,” skriver Uffe Gardel, som for to år siden tabte formandskampen mod Lars Werge, i et blogindlæg her på journalisten.dk.
Henrik Friis Vilmar har i et længere svar forholdt sig til kritikken. Det kan læses under blogindlægget.
Ville ikke opgive frokostpausen
Også Lars Werge afviser, at DJ har givet køb på et gængs princip.
”Han har ret i, at det er vores princip. Men det er bare heller ikke det, vi har gjort. Vores overenskomst lander på et resultat, så DR-medarbejderne har en højere basisløn, når overenskomstperioden 2017 til 2020 er slut. Resten bevares uforandret. Vi har ikke givet afkald på noget,” siger Lars Werge.
”I perioden 2014 til 2017 har man haft en overenskomst, som forbedrede basislønnen med 0,9 procent over tre år. I næste periode kan vi med aftalen forbedre basislønnen med 0,9 procent over tre år. Man fik lidt mere fra 2014 til 2017, hvor det hvert år var en stigning på 0,3 procent – det giver samlet lidt over 0,9 procent i alt. Men det er næsten identiske resultater,” fortsætter han.
Dermed henviser han til, at lønnen det tredje år i forslaget til den nye aftale hæves med 1,2 procent, heraf 0,9 procent på basislønnen – som alle får – og 0,3 procent til fordeling af ledelsen.
Hvilke principper lægger man til grund, når man træffer sådan en beslutning, hvor man vejer cirka 45 stillinger op mod en forventet reallønsnedgang?
”Det er nogle af de principper, som Uffe Gardel er inde på i sit indlæg. Hvad har man selv indflydelse på? Her vil vi opfordre alle kolleger i DR til at løbe mellemledelsen på dørene for at få en lønforhandling. Derudover er der nogle kollektive ting, som er vigtige at fastholde og udbygge. Det gælder for eksempel frokostpausen,” siger Lars Werge.
”Vi har bevaret frokostpausen, som kommer alle medarbejdere til gode. Det var en sag, vi valgte at føre og kaste mange ressourcer efter, fordi det var et vigtigt skridt i den faglige kamp for både DJ og hele fagbevægelsen. Heldigvis vandt vi, og det har mange andre faglige organisationer da også takket os for. Derfor opgiver vi selvfølgelig heller ikke frokostpausen i den næstfølgende overenskomstforhandling,” siger han.
Aftalen skal til urafstemning
Næste skridt er, at aftalen forelægges for hovedbestyrelsen. Hvis de indstiller til at stemme for, sendes den til urafstemning hos alle de fastansatte DJ-medlemmer, der er omfattet af DR’s overenskomst. Freelancere, som er berørt af aftalen, vil desuden ifølge DJ kunne deltage i en vejledende urafstemning.
Forventer du en tæt urafstemning?
”Jeg håber på et klart og tydeligt ja. Det er der grund til,” siger Lars Werge.
Mathias Bay Lynggaard anbefaler at stemme imod
Mathias Bay Lynggaard understreger, at han forstår, hvorfor man fra tillidsmandens side har truffet valget om at fryse lønnen. Han understreger også, at aftalen sikrer medarbejderfriheder som sabbat, seniorfri og barnets første og anden sygedag for de fastansatte. Alligevel kan Mathias Bay Lynggaard ikke anbefale kollegerne at stemme ja. Han vil selv stemme imod.
”Man skal ikke acceptere at forhandle med en pistol for panden. Det er en uholdbar og kortsigtet strategi at give lønstigninger væk, fordi vi bliver truet med, at alternativet er fyringer. For det er en situation, vi kommer til at stå i gang på gang, og det giver sig selv, at hvis man går ned i løn, kan man have flere ansat. Men der er med stor sandsynlighed flere fyringsrunder på vej, og at man køber sikkerhed for en lille gruppe ved den førstkommende fyringsrunde til efteråret er et for stort offer,” siger han.
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Mathias
Jeg tager hatten af for, at du hæver hagen og stiller dig op for dine kolleger på løsere kontrakter i DR, selv om du i dag er fastansat. Tak. Mange tak.
Det er ved at været et par år siden, at jeg selv sad på DR Nyheder som fast freelancer, men jeg genkender alle dine pointer. Også selv om jeg havde det fint og levede mere end glimrende med den selvvalgte usikkerhed, som Lars Werge taler om. Det er en betændt debat, som er virkelig svær at have løst- og fastansatte imellem, men den bliver vel ikke mindre relevant med årene, og derfor er det vigtigt, vi snakker åbent om, hvilken retning vi samlet skal trække.
Jeg håber, du holder hovedet oppe, selv om du måske får nogle skeptiske kommentarer efter den her artikel.
Og Henrik: også tak til dig for dit arbejde! Det er bestemt ikke en nem position, du er i. Det forstår jeg.
Du nævner, at fyringer vil føre til øget konkurrence om det løse arbejde, men jeg tænker på, om I nogensinde har undersøgt arbejdsmængden for freelancere efter fyringer? Min egen og flere af mine freelance-kollegers erfaringer er nemlig, at der enten ikke sker noget eller kommer mere arbejde (om end det kan lyde naturstridigt). Spørgsmålet er naturligvis ikke et led i et argument for fyringer, slet ikke, men mere for at få afklaret, om et umiddelbart fornuftigt argument overhovedet holder vand.
Mvh Peter
Henrik - Jeg glemte at sige, at hvis jeg har fejlciteret dig for at sige det med at tisse i bukserne om denne aftale, så har det ikke været min mening. Jeg troede ellers det var det, jeg hørte ved flere lejligheder. Men hvis du ikke mener det nu, så var det nok heller ikke det, du mente tidligere. Det var ikke min mening at skyde dig det i skoene.
Du ved, jeg sætter pris på dit arbejde og gerne vil diskutere så sagligt som muligt. Også når vi en sjælden gang er uenige.
Venlig hilsen Mathias
Hej Henrik
Hjælp mig lige med at forstå det her. Du skriver:
"For med den her aftale har vi formået, at beholde vigtige arbejdsvilkår som fx. over otte ugers frihed med løn om året. Afspadsering 1:1,5 og afværget jobløn. (...)
Og disse goder kommer både løst-og fastansatte til gode."
Hvordan kommer fastansattes ferie, afspadsering og afværget jobløn de løstansatte til gode?
Du har ganske ret i, at "overenskomstforhandlinger er evigt og langt sejt træk for at forbedre arbejdsvilkår og løn." Netop derfor er det en skam, at vi ikke har arbejdet for lønstigninger de næste to år, som vi så senere kunne bygge oven på.
Selvfølgelig er løst- og fastansatte afhængige af hinanden. Derfor er det vigtigt at stå mere sammen, end man gør i denne aftale, hvor det primært er de fastansattes beskæftigelse, man har arbejdet for at sikre.
For det er ikke nok at kæmpe for den afsmittende effekt, kampen for fastansattes rettigheder kan have på de løstansatte. Og som jeg ser aftalen, er det netop det, man har prioriteret. I stedet for at bruge de 20-25 millioner på at redde 45 stillinger for fastansatte, burde man have brugt dem på at sikre reallønnen for alle medarbejdere.
Venlig hilsen Mathias
Mathias, jeg mindes nu ikke, at have sagt at DEN HER aftale er som at have tisset i bukserne......
Jeg hr sagt, at det at gå ned i løn eller forringe arbejdsvilkår for at redde stillinger er, at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det er noget ganske andet.
For med den her aftale har vi formået, at beholde vigtige arbejdsvilkår som fx. over otte ugers frihed med løn om året. Afspadsering 1:1,5 og afværget jobløn.
Det er alt sammen vilkår, der er med til at sikre at vi kan holde til at gå på arbejde på en arbejdsplads med et særdeles højt arbejdstempo uden at blive syge af det.
Det er vigtigt i en tid, hvor den slags ting ellers forsvinder fra overenskomster, og hvor stadig flere går ned med stress.
Og disse goder kommer både løst-og fastansatte til gode.
Desuden fastholder overenskomsten som nævnt beskæftigelse i en tid, hvor arbejdsløshed er en reel og truende faktor for mange af vores medlemmer. Også det kommer både løstansatte og fastansatte til gode.
Med fare for at virke belærende vil jeg sige, at overenskomstforhandlinger er evigt og langt sejt træk for at forbedre arbejdsvilkår og løn.
Ved disse overenskomstforhandlinger stod forsvaret for vore gode vilkår og mere tryghed i ansættelsen øverst på de fleste medlemmers ønskeliste.
Og det ER altså en væsentlig og helt ny udvikling på overenskomstområdet, at vi har formået at få en tryghedsaftale som den vi har fået med i aftalen.
Jeg undrer mig over din skelnen mellem løst- og fastansatte. For vi er afhængige af hinanden.
Bedre vilkår for fastansatte er med til over længere tid, at give løstansatte bedre vilkår.
Det vigtige i denne kamp er, at vi formår at danne faglige fællesskaber mellem løst- og fastansatte i arbejdet for at sikre alle bedre vilkår.
Vi kan ikke forhandle overenskomst ud fra principper alene, det kan ingen. Og i den kontekst vi har stået i under disse forhandlinger har vi opnået et godt og visionært resultat, der kommer både løst- og fastansatte til gode.
Jeg oplever aftalen på den måde, at DJ- og AC-medlemmerne er solidariske med hinanden uanset ansættelsesform. Når DR sparer 20-25 mio. kr. svarende til skønnet godt 45 stillinger, så kan DR bruge pengene til at undgå ”afskedigelser” af freelancere, tidsbegrænset som af fastansatte. Løftet/risikoen er præcist den samme for alle grupper. Men samlet set vil flere opleve at kunne blive i DR.
Flere