Forbrugerombudsmanden mener, at metroXpress' og Ehvervsladets annonce-omslag er i strid med god markedsføringsskik. Annoncerne og journalistikken er ikke klart nok adskilt. Det afviser chefredaktørerne. 

I Finland er læserne vant til det. Hele forsider af finske aviser er dagligt smurt ind i annoncer. Der er gode penge i det. Også herhjemme er dagbladene metroXpress og ErhvervsBladet som de første begyndt at sælge hele avisens omslag til annoncørerne. 350.000 kroner koster omslaget på metroXpress. 300.000 kroner hos ErhvervsBladet.

Reklamer og journalistik skal klart være adskilt, og annoncer skal klart kunne identificeres, ifølge god markedsføringsskik og de vejledende presseetiske regler. Det mener Forbrugerombudsmanden ikke er tilfældet for svøbannoncerne i metroXpress og ErhvervsBladet.

Derfor har Forbrugerombudsmanden sendt breve til de to aviser og bedt dem om enten at stoppe med den slags annoncering eller at gøre skillelinien mellem reklame og journalistik helt tydelig.

»Forbrugerombudsmanden ser med alvor på det miskmask, der opstår, når merkantile interesser og journalistik blandes sammen. Mediets og pressens troværdighed forringes, når annoncer og journalistik ikke er klart adskilt,« siger Birgitte Wested, jurist hos Forbrugerombudsmanden.

Konkret mener Forbrugerombudsmanden ikke, at avisens hoved sammen med annoncen er tilstrækkelig klart adskilt.

»Det er noget forbandet sludder,« siger en let ophidset chefredaktør Per Mikael Jensen fra metroXpress.

»Man skal enten være sinke eller komme fra en anden planet, hvis man misforstår de annoncer. Så lavt forstår jeg ikke, at nogen kan sætte vores læsere.«

Carsten Steno, chefredaktør på ErhvervsBladet, afviser også Forbrugerombudsmandens kritik: »Vi er en erhvervsavis, som lever af en høj troværdighed. Hvis vi troede, at annoncen kunne forveksles med redaktionelt stof, så ville vi aldrig gøre det.«

MetroXpress' debut med svøbannoncer den 26. maj var ikke kun kritisabel på grund af forsiden. Også side to bevæger sig på kanten, mener jurist Birgitte Wested.

Selv om der står »Annonce – CBB Mobil« øverst på side to, så er der stor lighed mellem opsætningen af annoncerne og resten af avisen: Annoncerne er opsat med rubrikker, underrubrikker og spalter som den øvrige del af metroXpress. Dermed er annoncen ved et hurtigt overblik svær at identificere som annonce.

Alligevel mener metroXpress' chefredaktør, at kun en ud af 100.000 vil være i tvivl:

»Det er meget udbredt at formulere og layoute en annonce på den måde, hvis man har brug for at bruge mange ord,« siger Per Mikael Jensen. Han mener, det er fordomsfuldt at tro, at annoncens opsætning er et forsøg på at læne sig op ad avisens journalistiske troværdighed.

De to aviser afviser at efterkomme Forbrugerombudsmandens ønske om at ophøre med annoncekonceptet. Dermed risikerer de sagsanlæg fra Forbrugerombudsmanden.

»Vi har ikke taget stilling til det videre forløb,« siger Birgitte Wested.

Forbrugerombudsmandens synspunkter vandt mere gehør hos dagbladet B.T., der i begyndelsen af denne måned erkendte, at det var svært at skelne annoncer fra journalistik ved avisens foromtale af filmen Matrix Reloaded. 34 af 48 sider i B.T. indeholdt 20. maj annoncer for filmen. Oveni blev Matrixfilmens grønne farve lagt ind i flere af avisens faste logoer og sidehenvisninger. Se Journalisten 10/2003, »B.T. går til filmen«.

B.T.s ledelse har på skrift givet Forbrugerombudsmanden et tilsagn om, at avisen fremover vil undgå at blande reklame og journalistik, som det skete med Matrix Reloaded.