Til Citat – I serien Til Citat møder Journalisten en kollega og stiller tre spørgsmål: Hvorfor blev du x? Hvad er den største udfordring, branchen står over for? Og hvad er løsningen?

Du præsenterer dig som Krister Moltzen, men på Krak står der, at du hedder Anders Krister Moltsen Frandsen. Det må du lige forklare.
Jeg vidste ikke, jeg hed Anders, før jeg var til et svømmestævne som 11-årig. Jeg blev diskvalificeret, fordi jeg ikke dukkede op, da mit navn blev kaldt op.

Mine forældre havde aldrig fortalt mig, at jeg hed Anders. De har givet mig det som et backupnavn, hvis Krister var for mærkeligt. Z’et i Moltzen kommer af, at farfars bror var i modstandsbevægelsen, og da han blev taget af tyskerne, ændrede resten af familien navn fra Moltsen til Moltzen, fordi de var bange for tyskerne.

I min dåbsattest er der så en trykfejl, så jeg hedder det med ’s’. Men altså, jeg præsenterer mig altid som Krister Moltzen, medmindre jeg laver noget fordækt.

Hvordan fik du den tanke, at du skulle lave journalistik?
Jeg har altid syntes, at det var helt fantastisk at fortælle historier, der har med virkeligheden at gøre. Dem var der mulighed for at lave i radioen. Især på programmet ’Ultralyd’ på P1. I dagene på DR var der en klar skillelinje mellem de rigtige journalister og så os, der ”lavede lidt noget pjat i radioen”. Men det er ikke så vigtigt for mig, om jeg bliver opfattet som journalist eller ej. Jeg vil også snarere kalde mig dokumentarist.

Du er noget mere til stede som fortæller i dine programmer, end fortælleren er i de fleste andre radiodokumentarer. Hvorfor det?
I gamle dage på P1 var der mange scener på tre minutter, og det var nogen sindssygt gode til at lave, men vi gør det på en anden måde. Når jeg er til stede som historiefortæller, så er det muligt for mig at skubbe historien frem og holde et tempo, som er enormt højt i forhold til alt andet, man hører. På Third Ear har vi gjort sådan, at der er en tydelig fortæller i alle vores podcasts.

I er ved at lave et nyt projekt, der ud over lyd også fokuserer på video, billede og tekst. I kan ikke modtage mediestøtte, når I ikke er et tekstbaseret netmedie, så er det nye projekt en måde at komme i betragtning til at få støtte?
Vi tænker selvfølgelig på mediestøtten. Men det er også, fordi vi har lyst til det. Lige nu er der en mulighed for at tage det skridt. Det virker, som om medie- og støtteverdenen har åbnet øjnene lidt for nye former for medier.

Du siger, at du ikke tjener ret mange penge på at lave Third Ear. Hvad er din motivation?
Det lyder som en tyk kliche, men vi har en frihed og en mulighed for at gå efter en historie, der får hårene til at rejse sig i nakken på folk, som ikke ret mange andre har. Det har taget mig tre måneder at lave den seneste podcast, der hedder ’I Et Forhold Med’. Når det ikke lykkes at lave noget godt, er det ikke alle mulige andres skyld, det er kun min egen.

Hvor får du historierne fra?
Jeg stjæler med arme og ben fra aviserne. Der er ofte gode historier, som slet ikke er blevet fortalt. I vores første udsendelse, hvor vi går bag om tyveriet på Guldhornene, dækkede medierne sagen, indtil det kom frem, at det var den her midtjyske fyr, der hedder Sonni, der stod bag tyveriet. Ingen havde talt med ham, så det gjorde vi. En anden podcast, ’Rieper Holm-sagen’, handler om en storsvindler, som blev beskrevet i en lille notits i Ekstra Bladet for nogle år siden. Det handlede om, at han havde bildt Slagelse Håndboldklub ind, at han var millionær. Jeg tænkte, at det ikke kunne være første gang, han havde lavet det nummer. Og det var det så heller ikke.

Hvad siger du, hvis jeg siger, at Third Ear er journalistik for journalister?
Det synes jeg ikke. Jeg synes på ingen måde, at vi er elitære. Vi har en helt vildt bred appel, for det er hovedsageligt den medrivende og personbårne historie, vi skildrer, og det interesser alle. Hvis man fortæller en god historie, så er den god for alle.

Hvad er branchens største udfordring?
Rigtig tit og ofte er historierne simpelthen for dårligt fortalte. Det synes jeg er en stor udfordring, og det må være svært at hive folk med i en dårligt fortalt historie. Vi har selvfølgelig nyhedsjournalistikken, der er væsentlig, og som selvfølgelig ikke skal fortælle deres historier som en Third Ear-udsendelse. Det er slet ikke det, jeg siger. Jeg synes bare også, at der skal være plads til den gode historie.

Hvad er løsningen?
Det er at lave færre ting, men bedre materiale. Jeg tror på, at mediebilledet snart vil ændre sig radikalt. Det bliver et mediebillede, hvor folk vil sammensætte deres medieforbrug meget mere specifikt, end de har gjort hidtil. Der er ingen unge mennesker, der zapper planløst rundt på fjernsynet eller læser halvkedelige avisartikler i dag. De vælger tingene til, og derfor tror jeg, at den høje kvalitet kommer til at stå stærkt fremover.

Blå bog:

– Krister Moltzen. Født i 1979 i Midtjylland. Bor i København.
– Medredaktør på Third Ear, som han stiftede i 2009 sammen med Tim Hinman. Third Ear laver montageradio på nettet og har hidtil været finansieret af støtte fra Statens Kunstråd.
– Moltzen er desuden fast gæsteunderviser i radio på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
– Fra 2005 til 2007 arbejdede han på DR’s montageradioprogram ’Ultralyd’.
– Vandt i 2007 radioprisen Prix Europa.
– Uddannet bachelor i film- og medievidenskab.