En lang række danske præster og menighedsråd får Kristeligt Dagblad betalt af kirkekassen. Den praksis møder kritik fra kirkens egne rækker.
Statstilskud ad bagvejen og en indsprøjtning til oplaget, som næppe nogen anden avis kender.
Sådan lyder kritikken fra kirkens egne rækker af en praksis, som er udbredt blandt landets menighedsråd – nemlig at bruge kirkekassen til at give medlemmer og præster et abonnement på Kristeligt Dagblad. Der findes ingen opgørelse over, hvor mange abonnementer det drejer sig om, men ifølge Danmarks Kordegneforening og Landsforeningen af Menighedsråd, LM, er det et betragteligt antal.
»Der er mange menighedsråd, der giver et abonnement på Kristeligt Dagblad til menighedsrådsmedlemmerne fra kirkekassen. Den er jo en form for hoforgan«,siger Jesper Moll, kommunikationsmedarbejder ved LM.
Kristeligt Dagblad anslår, at der er tale om »under 1000« – et tal, som ifølge salgs- og marketingdirektør Hans-Christian Kock har udviklet sig »faldende, men ikke voldsomt faldende« de senere år.
Flere kilder fra kirkens egne rækker kritiserer denne praksis – dog kun få til citat. Der er tale om statstilskud ad bagvejen, lyder det, og kirkekassen skal ikke bruges til at holde hånden under Kristeligt Dagblads – eller resten af avisbranchens – oplag.
»Jeg synes, at sådan noget er en privat sag. Det skal menighedsråd ikke afgøre. Der er også andre, der skriver om kirkelige forhold og andre forhold, som er vigtige for menighedsråd. Det er skævt, at man gør det,« siger Poul Henning Bartholin, der som formand for provstiudvalget godkender budgetterne i Århus Domprovstis 13 sogne.
»Det er i princippet forkert, at skatteyderne skal betale for dette her. Vi gør det ikke i domsognet.«
Grene Sogns Menighedsråd er blandt de kritiserede. Her modtager 12 personer Kristeligt Dagblad gratis.
»Det er meget naturligt for menighedsrådsmedlemmer at læse Kristeligt Dagblad. Der står mange ting i den avis, som er relevante for folk i menighedsråd,« siger rådets næstformand, Kirsten Fernis.
På spørgsmålet om, hvordan tilbuddet til medlemmerne er skruet sammen, siger hun:
»Det er Kristeligt Dagblad eller ingenting.«
Så hvis et af jeres medlemmer sagde: 'Jeg vil hellere have Politiken'. Ville han så få den?
»Nej. Det er slet ikke på tale.«
Samme besked lyder fra næstformand Erling Kristensen ved Jørlunde Sogn, der giver syv menighedsrådsmedlemmer avisen.
»Tilbuddet gælder kun Kristeligt Dagblad. Det er dér, hvor det meste kirkelige stof er, og det er den, som er relevant«, siger Erling Kristensen.
Den beslutning er Jens Dag Lose, formand for provstiudvalget i Falster Provsti, uenig i. Der bør være større valgfrihed«, mener han.
»Den kirkelige ligning er afsat til kirkelige formål, og det er Kristeligt Dagblad som sådan ikke. Det er et dagblad som alle andre aviser. Derfor mener jeg, at man ikke behøver at tegne abonnement hos dem specielt, fordi de i særlig grad skulle støttes frem for andre dagblade,« siger Jens Dag Lose.
Ifølge ekspert i forvaltningsret Oluf Jørgensen handler menighedsrådene ikke i strid med loven, når de siger »Kristeligt Dagblad eller ingenting. Der findes ikke andre, som i samme udstrækning dækker etiske, folkekirkelige og religiøse emner«, vurderer han.
»Gjorde der det, ville det være problematisk, for da var der tale om forskelsbehandling.«
Landsforeningen for Menighedsråd tager kritikken med sindsro.
»Det handler om, at menighedsrådene kan følge med i kirkestoffet og de forskellige lovgivningsinitiativer, som har konsekvens for deres arbejde. Det er kun Kristeligt Dagblad, der dækker det,« siger kommunikationsmedarbejder Jesper Moll.
Men er der ikke tale om en slags statsstøttet konkurrenceforvridning?
»Det er nok at trække den for vidt. Jeg vil kalde det en rigtig god ting for medlemmerne at følge med i debatterne i Kristeligt Dagblad.«
Men derfor kan de vel godt betale for avisen selv?
»Jo, altså… Jeg har ikke nogen holdning til, hvad de beslutter lokalt. Det er fuldstændig op til det lokale råd at vurdere.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
At 180 grader generelt repræsenterer et synspunkt jeg deler, at skatten er for høj her herhjemme er en ting. Men kirkeskatten er en god undtagelse, der bekræfter reglen. Den er nemlig frivillig. Hvis du ikke ønsker at betale kirkeskat, kan du melde dig ud af Folkekirken.
Til gengæld ligner det brødnid i kæmpestr. når 180 grader græder over, at Kristeligt Dagblad læses i præstegårde og i Menighedsråd og kan trækkes fra som så mange andre avishold.
God weekend
(og ikke mindst søndag;-)
hm.. hvad er problemet?