Kristeligt Dagblad laver specialsider om håb, sorg og etik. Liv & Sjæl hedder det. Læserskaren vokser, og avisen tjener penge.

Oplaget stiger i øjeblikket. I marts var det ti procent større end året før, og stigningen fortsætter. Mandag kunne Kristeligt Dagblads chefredaktør aflevere det bedste regnskab i mands minde.

"Når vi er til møder med de andre dagblade, hersker der depression og mismod. Man tør næsten ikke sige, at her går det godt," siger Mette Terkelsen, bladets medredaktør.

Men det gør det.

Avisen blev relanceret i 1995. Den brød med præst- og prædike-stilen og åbnede sig mod den brede religiøsitet, sociale og etiske emner. I 1999 blev Liv & Sjæl skabt. Fem sider hver fredag om eksistentielle spørgsmål. De har ramt plet hos læserne. Avisen har omkring 10.000 ekstra abonnenter om fredagen. Godt 25.000 i alt.

Chefredaktør og administrerende direktør, Erik Bjerager, er overbevist om, at avisens succes skyldes, at den skriver om eksistentielle spørgsmål.

"Vi stiller de helt fundamentale livsspecifikke spørgsmål: Hvem er jeg, hvor skal jeg hen – og hvem skal betale," siger han og tilføjer:

"Vi tilstræber at være de bedste til at skrive om de emner. Man skal kunne noget, andre ikke kan, så bliver man en nødvendighed."

Mette Terkelsen mener, at grunden til, at stof om eksi-stens, etik og moral sælger godt, er, at vi lever i en mere fragmenteret verden, hvor tingene vælter ned over os og stresser os.

"Vi har mere behov for at søge efter vor egen identitet. Det moderne menneske længes efter stilhed, ro og balance," siger hun.

Lemminger i flok
På Kristeligt Dagblad giver man mediekritikerne ret i, at journalister opfører sig som en flok lemminger.

"Vi er blevet for ens. Jeg kan godt forstå de læsere, der siger, at det er hip som hap, om de køber den ene eller den anden avis. Vi er skolede til at være ens," siger Mette Terkelsen og forklarer:

"Grunden til vores succes er, at vi bevidst sætter dagsordenen på de felter, vi har valgt."

De to understreger, at Kristeligt Dagblad ikke må blive til et ugeblad med tidløse historier.

"Som avis skal vi have nyheder," siger Erik Bjerager – men tilføjer, at nyhederne ofte dukker op, når man beskæftiger sig med et emne. Tit oplever avisen, at andre medier tager deres emner op. For eksempel da Jyllands-Posten i sidste uge lavede forside på stressende e-mails. En historie Kristeligt Dagblad lancerede.

Blandt de emner, Liv & Sjæl har taget op, er håb. To sider med syv interview om håb. Tema om depression. Et to sider langt interview med Poul Nyrup Rasmussen om værdier. Tema om ondskab i forbindelse med Lundin-sagen.
De to synes, at mange journalister har fjernet sig fra læsernes hverdag. De er optaget af magtpolitiske spil på Christiansborg, mens 60.000 danskere er optaget af, at de har mistet en ægtefælle eller slægtning inden for det sidste år, andre 60.000 glæder sig over at have fået et barn, og 35.000 vil giftes, mens 15.000 vil skilles.

Selv om Kristeligt Dagblad har succes med lange eksistentielle artikler, så udvider de ikke sidetallet.

"Vi giver noget, de andre ikke gør: En lille og overskuelig avis," siger Mette Terkelsen og henviser til USA, hvor man taler om minimalisme.

"Selv om aviserne er store, bruger folk ikke længere tid på at læse dem. På den måde er vores størrelse en styrke frem for en svaghed. Vi skal arbejde med indholdet, ikke med omfanget," siger hun.

Kritikerne er ikke imponerede. Selvfølgelig kan avisen klare sig, når den får et tilskud på fem millioner kroner årligt fra Dagspressens Finansieringsinstitut, lyder det.

På støtten
Både aviserne og staten lægger penge i fonden. Tidligere kunne aviserne få tilskud til for eksempel it-udvikling eller nyt trykkeri, men i 1997 besluttede Folketinget at ændre Finansieringsinstituttets lovgivning, så det også blev muligt at yde støtte til aviser i nød. Det skete for at bevare pluralismen i dagbladene.

Både Information og Kristeligt Dagblad fik bevilget støtte på det grundlag. Kristeligt Dagblad har fået fem millioner kroner årligt. Støtten er nu forlænget til år 2004. Dog falder den gradvist fra fem millioner til 3,5 millioner. Derefter ryger den væk.

Trods støtten ser Informations regnskab ikke nær så godt ud som Kristeligt Dagblads.

"Det er ikke indlysende, at fordi man får tilskud, så får man også fremgang," siger Erik Bjerager med henvisning til Aktuelt.

"Vi er ydmyge over for successen. Vi går ikke rundt og griner, men smøger ærmerne op og arbejder," siger Mette Terkelsen.

Erik Bjerager kigger i regnskabet og siger:

"Mistede vi de fem millioner kroner i tilskud i år, så ville vi have et underskud på 2,5 millioner kroner. Derfor skal vi op og tjene flere penge."

Hidtil har Kristeligt Dagblad ikke kunnet lokke annoncørerne til sig, men sidste år steg annonceindtægterne 21 procent. Ifølge Erik Bjerager ser de ud til at stige i takt med op-lagstallet.

Sidste år steg oplaget fra 16.493 til 16.980. I marts måned i år var oplaget oppe på 18.700. Tallet for april er ikke opgjort endnu.

Erik Bjerager afviser kritikerne, der siger, at oplagsfremgangen alene skyldes, at Kristeligt Dagblad tilbyder, at man kan få avisen gratis i fire uger.

"De bliver ikke talt med i oplaget. Kun betalte abonnementer tæller," indvender han og fortæller, at avisen gør det, for at læserne kan lære avisen at kende og gøre op med deres fordomme.

KRISTELIGE TAL
– Kristeligt Dagblad fik sidste år et overskud efter skat på godt to millioner kroner. For fire år siden var det på under en halv million.

– I samme periode er egenkapitalen vokset fra 12,5 millioner kroner til knap 20 millioner.

– I løbet af sidste år voksede oplaget fra 16.493 til 16.980 i 2000, men mest i den sidste halvdel af året. I december rundede oplaget 18.000, 18.113 helt præcist. I marts var det på 18.700.

Tallene dækker over, at fredagsavisen er blevet en succes. Til hverdag er oplaget et par tusinde lavere, men 25.000 abonnerer på fredag-lørdag udgaverne. Og det tal stiger kraftigt i øjeblikket.

– På fredag er http://www.kristeligt-dagblad.dk/ klar.

– Avisen har 57 ansatte, heraf 35 journalister og en fotograf.