KNR’s nyhedsdækning er i knæ, og det får nu igen konsekvenser. Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
Det grønlandske public service-medie KNR har svært ved at tiltrække grønlandske journalister til nyhedsafdelingen, og det får nu konsekvenser for nyhedsdækningen.
Det skriver KNR.
I øjeblikket mangler man fire grønlandske journalister ud af syv hos radioavisen, og det betyder, at den sene radioavis klokken 18 bliver en genudsendelse af middagsradioavisen. Derudover vil KNR udgive færre artikler på knr.gl, mens tv-nyhederne ’Qanorooq’ forkortes i de kommende to måneder.
Forholdene er meget kritiske, indrømmer Annga Lynge, der startede som direktør i KNR for to måneder siden.
”Vi har ansat flere freelancere og købt os hjælp udefra, men manglen er så stor, at vagtplanerne ikke kan hænge sammen, når folk bliver syge og skal holde ferie,” siger hun.
Annga Lynge har ikke et konkret bud på, hvad der skal til for at løse krisen, men siger, at det er svært at rekruttere lokale journalister på grund af lave lønninger og manglen på personalebolig.
Radioavis er tidligere blevet amputeret
Det er ikke første gang, at krisen kradser hos KNR, der er Grønlands pendant til DR.
Tilbage i februar var nyhedsafdelingen også så presset, at man genudsendte middagsradioavisen klokken 18 på grund af medarbejdermangel.
Det fik medlemmerne af TP – Medieforbundet i Grønland, Dansk Journalistforbunds Kreds 7 i Grønland – til at vedtage en udtalelse rettet mod selvstyret under overskriften ’KNR’s nyhedsdækning er i knæ’.
”De få journalister og teknikere i KNR har nu igennem længere tid været yderst pressede uden at blive belønnet for det. Manglen på dobbeltsprogede journalister betyder også, at medarbejderne er meget udsat for stress,” stod der i udtalelsen.
I sommer fik det også politiske konsekvenser, da den ansvarlige minister for medieområdet, Peter Olsen (IA), trak sig fra posten på et møde, hvor der skulle fremlægges et mistillidsvotum mod ham. Det skete på baggrund af kritik af hans håndtering af manglen på journalister hos KNR.
Løsning kommer til at tage tid
Selv om problemerne tårner sig op i nyhedsafdelingen i KNR, så skal medarbejderne ikke forvente, at en løsning på problemerne venter lige rundt om hjørnet.
Det siger KNR’s bestyrelsesformand, Mette Steenholdt, der vil bruge tid på at kortlægge, hvilke udfordringer man står over for lige nu.
”Man kan ikke vende situationen fra den ene dag til den anden og specielt ikke de udfordringer, der er her nu, og som har været her før,” siger Mette Steenholdt til KNR og tilføjer, at hun håber, at medarbejderne har tilliden, tålmodigheden og troen på, at det kan vende.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Journalistikken i Grønland er i en dyb krise, det er en væsentlig forklaring på hvorfor der er mandskabsmangel. (ja, der er selvfølgelig også bl.a. løn- og personalespørgsmål, men det kan altså løses) Det journalistiske niveau i Grønland, er under al kritik. Alt for meget er præget af mangel på kritiske spørgsmål, dårlig research og stort set ingen perspektivering. Hvis det ikke forbedres, bliver det aldrig attraktivt at blive journalist igen - det var det faktisk engang.
Det er beskæmmende at tale med f.eks. politikere og erhvervsfolk i Grønland. "Hvorfor ved journalisterne aldrig hvad de skal spørge om", lyder bare en af de kommentarer, jeg må lægger ører til.
Der skal helt nye og radikale løsninger til, hvis journalistikken skal have en fremtid i Grønland. Det er der brug for, med alle de skandalesager, ofte i det politiske system, der er i Grønland.
Start med at finde en ny direktør og en ny bestyrelsesformand i KNR + en helt ny bestyrelse. Find en grønlandsk direktør og en dansk bestyrelseformand, med kendskab til medieverdenen. De skal køre parløb, gerne med bestyrelsesformanden fysisk placeret i Grønland, i hvert fald i en periode. Det er naturligvis ikke populært i Grønland, hvis man skal ansætte en dansk bestyrelseformand, men reelt set er det svært at få øje på en kompetent person deroppe. Hvilket er indlysende, når man ser at den nuværende ikke har nogen som helst løsningsforslag.
Dernæst kan man tage fat på journalistuddannelsen. Luk den og lave en form for mesterlære, uddannelsen har spillet fallit. En mesterlære giver - netop i Grønland - god mening, da forholdene og kulturen (på næsten alle måder) er markant anderledes end i Danmark.
Derudover kræver det at KNR kigger indad, og erkender at danske journalister (generelt) kommer med en højere faglighed - på trods af det nuværende niveu. Det niveau kan og skal løftes, men det kræver også hjælp og ekspertise fra Danmark. Det er svært at erkende i et grønlandsk samfund, hvor forholdet til Danmark og danskere ofte er koldere end temperaturen på indlandsisen i januar.
Der var engang hvor Radioavisen, var landets journalistiske fyrtårn, med en høj troværdighed. Det var Radioavisen der satte dagsordenen og den man diskuterede i byer og bygder. De dage er forbi, en buldrende krise har ramt KNR, og troværdigheden ligger i ruiner. De redaktionelle ledelser har gennem flere år svigtet, og journalistikken er gået i stå. Den journalistik der er så hårdt brug for. Det er, på alle måder, rigtig trist at være vidne til.
Vh. Jens Møller
Tidl. journalist og chef for Radioavisen/KNR 2001-2004 og tidligere underviser på mediearbejdspladser og Journalistuddannelsen i Grønland