Oppositionen ønsker et indrejseforbud til områder i verden, hvor der er risiko for, at den rejsende udsættes for radikalisering og vender hjem til Danmark som terrorist.
Indrejseforbuddet skal gælde alle danskere, og den rejsende skal kunne straffes med op til seks års fængsel for alligevel at rejse uden at søge tilladelse hos myndighederne først.
Det er Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, som står bag forslaget, der er rejst i forbindelse med et lovforslag fra regeringen. Regeringens forslag indebærer blandt andet, at Syrienskrigere kan få inddraget deres danske pas.
Men forslaget vækker harme blandt medier og krigsreportere. Stramningen kan få utilsigtede konsekvenser for krigskorrespondenters arbejde i verdens konfliktzoner, hvis den bliver til virkelighed, mener reportere, Journalisten har talt med:
»Journalister arbejder ikke med tilladelse fra myndigheder. Jeg kan ikke acceptere, at jeg skal koordinere med for eksempel efterretningstjenesterne, for at jeg kan lave mit arbejde. Det er ikke mediernes rolle at samordne sine aktiviteter med myndighederne – det harmonerer rigtig dårligt med en fri presse,« siger Charlotte Aagaard, udenrigskorrespondent på Information.
Seks års fængsel for at rejse i krig
Også Nagieb Khaja, freelancekorrespondent for blandt andet TV 2 og Ekstra Bladet, er kritisk overfor oppositionspartiernes forslag.
»Jeg har ikke lyst til at koordinere mine rejser med Udenrigsministeriet, når Danmark samtidig kan være part i den konflikt, jeg dækker,« siger han.
Forslaget er beskrevet i ”Initiativer til imødegåelse af radikalisering i Danmark”, der er Venstres udspil til en række lovstramninger, der skal bremse ekstremisme i Danmark.
”Justitsministeren skal efter indstilling fra Udenrigsministeriet, PET og FE fastsætte en liste over lande og områder, der er omfattet af forbuddet”, står der i teksten.
”Alle danskere, der ønsker at rejse til de lande og områder, der er opført på listen, skal søge om tilladelse hos Justitsministeriet”, står der også.
Justitsminister Mette Frederiksen har afvist, at forslaget fra Venstre vedtages i forbindelse regeringens lovforslag, der ventes at træde i kraft 1. marts. Men ideen om et indrejseforbud er hun ”ikke afvisende” over for, sagde hun til Berlingskes Nyhedsbureau under førstebehandlingen af loven i Folketinget den 16. januar.
Venstre vil forfølge forslaget, selv om det ikke går igennem med det samme, siger integrationsordfører Martin Geertsen til Journalisten:
»Vi vil blive ved at teste Folketingets flertal på det her, og det gør vi igen inden sommer.«
Journalister: Forslag skader den fri presse
Politikens chefredaktør Anne Mette Svane kalder ideen om indrejseforbud for »uigennemtænkt«:
»Det virker uigennemtænkt af Venstre i forhold til de konsekvenser, det kan have for medierne. Det handler om mediernes redaktionelle frihed. Vi skal ikke bede myndigheder om lov til at dække en konflikt, som vi finder det godt at gøre,« siger hun.
Hvorfor er det så stort et problem at søge en tilladelse til at rejse på linje med at søge et visum?
»Det er jo ikke et visum, det er en tilladelse. Mange medier har over tid haft erfaringer med, at det for eksempel kan være nødvendigt at lade sig smugle ind i en konfliktzone, og den slags arbejdsmetoder er jo uforenelige med Venstres forslag,« siger Anne Mette Svane.
Frygter at udsætte kilder for fare
Både Nagieb Khaja og Informations Charlotte Aagaard bekymrer sig om de danske efterretningstjenesters internationale samarbejder og de konsekvenser, en tilladelse i den forbindelse kan have for deres arbejdsforhold.
»En journalists værste frygt er jo, at man indirekte kommer til at hjælpe efterretningstjenesterne og udsætter sine kilder for fare. Tænk på sagen om Morten Storm, mennesker bliver dræbt med droner med hjælp fra PET. Det er alvorlige ting, der kan følge med,« siger Nagieb Khaja.
»Vi ved jo, at PET samarbejder med efterretningstjenester i Mellemøsten, det har de selv fortalt. Jeg skal ikke have udvekslet informationer om mig og mit arbejde med dem,« siger Charlotte Aagaard.
Hun peger i øvrigt på, at forslaget giver myndighederne mulighed for at »nedlægge veto« i forhold til pressens dækning:
»De kan sige, at de ikke ønsker, at vi rejser til Irak eller Afghanistan, fordi det er for farligt, eller at de ikke ønsker, at en krig skal eksponeres yderligere. Det harmonerer ikke med en fri og uafhængig presse.«
Venstre-ordfører afviser kritik
Integrationsordfører i Venstre, Martin Geertsen, afviser, at forslaget vil give myndighederne fripas til at overvåge pressen:
»Vi er jo godt klar over, at der er mennesker, der har et lovligt ærinde i disse områder, og dem skal PET eller andre ikke se over skulderen. Men risikoen for radikalisering forbundet med rejser til terrorzoner er så stor, at vi må tage utraditionelle metoder i brug. For journalister betyder forslaget ikke andet, end at man skal søge en tilladelse. Og hvad man derefter foretager sig, blander myndighederne sig ikke i,« siger han.
Reporterne er bekymrede for den adgang til information om deres færden, som forslaget giver for eksempel efterretningstjenesterne?
»Det her gør hverken fra eller til i forhold til efterretningstjenesters muligheder for at følge folk rundt i verden. Hvis de ville forfølge journalister, der rejser ind i disse områder, gjorde de det nok alligevel – uanset om rejsen var meldt til myndighederne eller ej. Det kunne jo også være, at en journalist havde glæde af, at myndighederne vidste, hvor i verden han eller hun befandt sig.«
Kan du forestille dig, at Venstre laver en undtagelse i forslaget, hvor journalister ikke skal søge den her tilladelse?
»Nej. Hovedforslaget er, at har man ikke et lovligt ærinde i de her konfliktzoner, så har man et ulovligt, og derfor skal alle melde sig til myndighederne,« siger Martin Geertsen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Må jeg minde de politiske partier V, DF, Konservative og Liberal Alliance om, at de danske medier er frie og uafhængige.
Det betyder for eksempel, at mediearbejdere - journalister, fotografer osv. - blandt andet kan rejse til lande og områder, hvor Danmark som stat som sådan ikke nødvendigvis har en interesse i, at medierne opererer. Det kunne være et land, hvor Danmark er en krigsførende part.
Det gør medierne, og det spørger de ikke myndighederne om lov til. For det er ikke myndighederne, der skal lægge det redaktionelle snit. Det ansvar ligger hos medierne.
Der kan også være tale om, at korrespondenter, stringere og udsendte journalister vil dække konflikter og sager, hvor det er nødvendigt at gå ind under dække, formummet eller under en anden identitet.
Eksempelvis fortalte DR's korrespondent Puk Damsgaard om denne metode, da hun i et bankende fyldt og nærværende telt på Dansk Journalistforbund's stand ved Folkemøde 2014 satte publikum ind i, hvad det vil sige at dække nogle af de virkelig farlige sager.
Forhåbentlig mener Venstre, Dansk Folkeparti, de konservative og Liberal Alliance ikke, at dét at udføre denne type journalistik skal straffes med op til 6 års fængsel?
DJ ønsker hermed at markere en modstand mod denne konsekvens af lovforslaget om indrejseforbud. Vi har en fri og uafhængig presse i Danmark, og den skal vi værne om