Debatten er blevet genoplivet i Kreds 1. I mere end fire timer stod medlemmernes læber ikke stille på generalforsamlingen. Reklamefotografer, formandsvalg og ikke mindst sommerhusenes fremtid fik læberne i bevægelse. Arbejdet med kredsens sommerhuse adskilles nu fra det faglige arbejde.

»Kredsene skal slet ikke være nogen »massebevægelse«, men blot formidle kontakten mellem hovedbestyrelsen og det faglige system og derudover udgøre en slags medarbejderforening for de mange, der ikke har en medarbejderforening på deres arbejdsplads,« konstaterede formanden for Kreds 1, Rene Simmel, i sin beretning.
Men netop den aften var han ellers det tætteste, han har været på at stå i spidsen for en massebevægelse. Nærmest alle af Arbejdsmuseets 100 stole var besat, og der var en masse bevægelse frem og tilbage fra talerstolen i de 41/2 time generalforsamlingen varede. Den 8. marts blev debatten genoplivet i Kreds 1.
»Det her har udviklet sig til et mini-delegeretmøde, hvor man markerer sine synspunkter på alt,« sagde tillidsrepræsentanten på B.T., Jytte Kjærgaard, da spørgsmålet, om hvorvidt 600 fotografer fra Grafisk Forbund skal i DJ, havde varmet beretningsdebatten kraftigt op. På delegeretmødet i april skal der stemmes om fotografernes optagelse.
»På B.T. stemmer vi klart imod masse-optagelsen. Der er andre store opgaver, der skal løses – de arbejdsløse skal i arbejde, DJ skal have skaffet overenskomster på wild-west-områderne,« sagde Jytte Kjærgaard.
»Det må være mere aktuelt at få 400 i arbejde, end at optage 600 fotografer,« mente Erik Svarre, Børsen.
»Det er ikke et enten eller. Journalistforbundet kan fortsat arbejde for at få færre ledige, og forbundet vil blive stærkere, hvis fotograferne optages,« sagde Christian Kierkegaard, næstformand i DJ.

Ynkeligt argument
»Vi overvejer at stemme imod,« sagde Morten Friis Jørgensen fra FreelanceGruppens bestyrelse:
»Strukturen bliver for mudret, fordi fotograferne vil få deres egen specialgruppe, uagtet at flere af dem er freelancere og rettelig burde være medlem af FreelanceGruppen,« mente Friis Jørgensen, og den holdning fik han verbale tæsk for.
»Det er ynkeligt, den måde FreelanceGruppen diskuterer på. Man kan diskutere om, man er for eller imod at optage dem, men det er ynkeligt at tage diskussionen ud fra, om det koster delegerede i FreelanceGruppen,« sagde Jens Langergaard, fællestillidsmand for Berlingske og Weekendavisen.
»Det ville være dybt ulykkeligt, hvis delegeretmødet siger nej til fotograferne. Det ville spærre en vej ind i fremtiden. Der er et meget tungt ansvar, FreelanceGruppen påtager sig, hvis den bremser for det her,« mente Uffe Gardel, næstformand i Kreds 1.
»Selv om man har taleret, så er det ikke ligegyldigt, hvad man siger, Morten Friis. Delegeretmødet skal tage stilling til, om DJ bliver en stærkere fagforening og ikke spilde tid på en struktur-diskussion. Der er da alle mulige fornuftige grunde til, at fotograferne i begyndelsen får en gruppe for sig selv,« sagde Rene Simmel.
»Jeg forstår ikke din prioritering, Morten. Det er ikke strukturen, der skal være afgørende, men indholdet. Og fotograferne vil være med til at styrke DJ,« sagde Mogens Blicher Bjerregård, som er kandidat til posten som formand for Journalistforbundet.

To nye kandidater som DJ-formand
Og Bjerregårds kandidatur blev også kommenteret fra talerstolen:
»Jeg er ikke imponeret af den kommende forsanger, der ikke sagde noget – ikke en kæft, da han var på talerstolen. Han sagde noget ligegyldigt, pænt om kredsene. Hvis ikke Rene Simmel vil stille op, så gør jeg det. Jeg er altid villig til at stille op mod den absolutte intethed,« sagde Ole Dich, som er pensioneret journalist. Og inden den lange Kreds 1-aften var omme, havde han samlet de 15 stillere, en opstilling kræver.
På freelancernes delegeret-valgmøde havde man også talt om Mogens Blicher Bjerregårds kandidatur.
»På mødet var der en vis usikkerhed om, hvor markant Mogens Blicher Bjerregård er på de store og vigtige spørgsmål,« sagde Morten Friis Jørgensen fra FreelanceGruppens bestyrelse.
Kritikken af Bjerregård fik både Jens Langergaard og Rene Simmel til at udtrykke deres støtte til Mogens Blicher Bjerregård.
»Personligt tror jeg, han kan blive en fremragende formand,« sagde Rene Simmel.
Og så meldte der sig endnu en kandidat til formandsposten. Inge-Margrethe Madsen, som igennem mange år har været de lediges talsmand i Kreds 1.
»Man skal være aktivt arbejdssøgende, og måske ligger der et godt job her. Når jeg gerne vil være forbundsformand, så er det for at skabe et forbund, der skal blande sig mere i etik og i samfundet,« sagde Inge-Margrethe Madsen.
Så da den to timer lange beretnings-debat sluttede, var Kreds 1 pludselig blevet udbydere af hele to nye forbunds-formandskandidater.

Slag om sommerhuse
Og efter en kort sludre-ryge-pause blev kredsens sommerhuse sat på dagsordenen – og selv om sommerhuse er forbundet med hygge og afslapning, blev diskussionen alt andet end afslappet.
Kredsbestyrelsen havde stillet et forslag om, at kredsens 13 ferieboliger skulle adskilles fra kredsens faglige arbejde. Sådan så de folk, der interesserer sig for fagligt arbejde, kunne koncentrere sig om det, og folk, der ville arbejde med ferieboligerne kunne koncentrere sig det. Forslaget gik på at sommerhusene til en værdi af 3,3 millioner blev overgivet til en feriefond, som skulle styres af en forening, som alle Kreds 1-medlemmer er medlem af.
»Både fritidsboligerne og det faglige er for vigtige til at blive venstrehåndsarbejde. Vi har ikke planer om at afskaffe sommerhusene som gode eller »forære« dem væk. Så skal man da tale om en million-gave fra kredsens medlemmer til kredsens medlemmer,« sagde Rene Simmel.
»Denne opdeling vil give klare linier, og den faglige profil vil blive meget mere klar,« sagde Rene Simmel.
Flertallet af kredsens Ferieboligudvalg (FBU) var indædt modstandere af forslaget og havde derfor stillet et ændringsforslag, hvor det økonomiske ansvar for feriebolighederne fortsat skulle ligge i kredsbestyrelsen.
»De har altid hørt hjemme i kredsen – i 75 år – og bliver husene løstsvævende, så mister kredsens medlemmer deres forhold til husene. Det kan vi ikke bare afskaffe, fordi vi har en kredsbestyrelse, der ikke synes, det er morsomt,« sagde Svend Kramp, FBU.
»Det går udmærket, som det er nu. Vedligeholdelse og administration skal være Kreds 1s bestyrelses ansvar,« sagde Peter Hertz, FBU.
»Rene Simmel talte i sin beretning så begejstret for sommerhusene, at jeg ikke kunne tro, at han vil skille sig af med dem. Det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvad man vil med den nye fond, det er et skråplan, som vil føre til opløsning,« sagde Erik Svarre, FBU.

Sælger arvesølvet
»Hvor fattigt kan et forbund blive, man har afskaffet Hjælpefonden, man har afskaffet Journalistgården, og nu vil man skille sig af med sommerhusene. Vi skal i kredsen stå ved vores sociale ansvar, så vi kan komme hinanden ved,« sagde efterlønsmodtager Johannes Busk Petersen.
»Fritidsboligudvalget har ikke ansvaret, derfor har de ikke optrådt ansvarligt. Nu lægger vi ansvaret over i fonden. Man spalter arbejdet i to – det faglige arbejde og arbejdet med boligerne. Vi skal passe på husene, men vi skal også passe på vores fagforening – det har den fortjent,« sagde Kreds 1s næstformand, Uffe Gardel.
»Skal kredsen bestå, så skal man ikke tage vores arvesølv og lægge uden for døren, jeg anbefaler varmt, at man beholder husene,« sagde pensionisten Asbjørn Yde-Larsen.
»Vi forærer jo ikke noget væk, vi forærer det til os selv. Kredsbestyrelsen ønsker skæg for sig og snot for sig. Og det er der udmærket fornuft i,« sagde Ole Dich.
Og sådan bølgede argumenterne frem og tilbage i halvanden time – især var det de ældre medlemmer, der var flittige talere. Og nogle af de unge lyttede måbende til:
»Når jeg skal hjem og fortælle min yngre kolleger, hvad der skete i Kreds 1, så kan jeg bare fortælle dem, at man skal vide en masse om ferieboliger. Tak for lektionen,« sagde et af DJs nye medlemmer, Karsten Nielsen fra DR TV-Åben.
John Wilken fra Radioavisen blev den sidste taler:
»Nu må det her cirkus stoppe. Bestyrelsen siger jo, at det skal køres videre i respekt for traditionerne. Og de der ikke kan finde ud at lytte, må jeg betegne som dinosaurer. Tænk dog på, hvilke signaler vi sender til de unge med denne diskussion.«
Og så blev der stemt. Kredsbestyrelsen skulle have et ja fra 2/3 af de afgivne stemmer. Det svarede til 56 ja-stemmer. Og der var lige præcis 56, der stemte ja til en feriefond.
Kredsens formand var ikke på valg. Han hedder fortsat Rene Simmel, Ekstra Bladet. Næstformanden Uffe Gardel, Berlingske Tidende, blev genvalgt. Og til bestyrelsen genvalgtes Torben Kragh, Fagbladet, Inge-Margrethe Madsen, ledig, Anne Eggen, DR-freelancer og Mikkel Skov Petersen fra YMAK – Yngre Medie Arbejderes Klub. Lars-Bo Larsen, Politiken, Ernst O. Rasmussen, Ritzau og Jytte Kjærgaard, B.T. sidder fortsat i bestyrelsen.