Dansk Journalistforbunds næststørste kreds donerer i år 30.000 kroner til DJ’s Safety Fond, der yder støtte til udsatte mediefolk verden rundt.
Det blev vedtaget på Kreds 4’s generalforsamling i Aarhus torsdag aften.
Grundet tekniske problemer blev kredsens bidrag på 30.000 kroner ikke overført til fonden i sidste regnskabsår, så samlet sender man altså 60.000 afsted til Safetyfonden i år.
Ved generalforsamlingen var der i øvrigt genvalg til bestyrelsen, så den fremover igen består af Helle Veel Høygaard (formand), Helle Hansen (næstformand), Iben Hauschultz, John Alex Hvidlykke, Kirsten Lykke Hansen, Zitha Olsen og Peter Gammelby. Der var også genvalg til suppleanterne Lise Jul Pedersen, Kurt Simonsen og Ole Toldbod.
Sidste år blev der samlet set doneret 1.230.163,11 kroner til DJ’s Safety Fond.