Direkte eller indirekte demokrati. Det blev det store tema på generalforsamlingen i Kreds 1. Kredsen har nu fået en faglig stærk bestyrelse, hvor næsten alle de store arbejdspladser er repræsenteret med deres tillidsrepræsentant.

At være stor plejer at være en fordel. Men for Kreds 1 er størrelsen blevet et problem. Det giver problemer – især med at have overblikket – at være en kreds med over 4.000 medlemmer. Københavnerkredsen tæller næsten halvdelen af Journalistforbundets medlemmer.
»Jeg tør ikke tænke på, hvor stor en bestyrelse der skal til for at sikre det forkromede overblik,« sagde Kreds 1's formand, Rene Simmel, i sin beretning på generalforsamlingen den 17. marts.
Kredsbestyrelsen foreslog, at kredsen i langt højere grad baserer sit arbejde på kontakten til områdets medarbejderforeninger og specialgrupper som FreelanceGruppen og Kommunikationsgruppen.
»Kredsarbejdet skal udvikle sig til en slags tillidsmandsring, uanset dette ords venstre-orientede og dermed lidt gammeldags klang,« sagde Rene Simmel, som er journalist på Ekstra Bladet.
»Vi forestiller os, at den årlige generalforsamling for alle medlemmer ændres til et slags repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabsmødet – eller hvad vi vil kalde dette organ – bliver så kredsens øverste myndighed, der beslutter, hvad kredsen skal arbejde med i det kommende år,« sagde kredsformanden videre.
Flere af de godt hundrede fremmødte medlemmer kunne ikke lide tanken:
»Kredsbestyrelsen har svært ved at holde kontakt til arbejdspladserne, og så vil man lave et repræsentantskab for de fagligt aktive – og ikke for os andre. Det er kredsens fornemste opgave at komme tæt på medlemmerne og ikke at holde nogle udenfor. Kredsen skal ikke gøres til en eksklusiv skare af fagligt aktive,« sagde Torben Kragh fra Fagbladet.
»Det duer ikke at indskrænke folks muligheder for at deltage i kredsarbejdet. Det handler om at få så mange forskellige synspunkter frem som muligt,« sagde tillidsmanden på Ekstra Bladet, Thomas Szlavik.
Han var bekymret for, at det bare ville blive en sur pligt for medarbejderforeningerne at finde en repræsentant til kredsarbejdet.
Ole Dich, pensionist:
»Kredsens højeste myndighed – generalforsamlingen – den skal man ikke pille ved. Jeg kan ikke lide ordet repræsentantskab.«
Inge Margrethe Madsen:
»Jeg er bange for, at de ledige ville blive væk i den struktur. Hvordan skal vi samles op? Der skal være et bindeled til at samle vores atomiserede gruppe op.«
Gunni Busck, arbejdsløs:
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være et enten eller. Vi vil have både og. Vi vil have det hele.«
Og den holdning delte de fleste talere. Blandt andet Inge Methling fra Politiken:
»Jeg er en splittet natur. Jeg kan godt lide tanken om, at bestyrelsen bliver afløst af et repræsentantskab. Men jeg vil ikke af med generalforsamlingen. Det er vigtig, at man har sådan en demokratisk øverste myndighed.«
»Vi har lyttet til, hvad der er blevet sagt,« konstaterede Rene Simmel til sidst, og påpegede endnu en gang, hvor svært det er at skulle videregive en så stor kreds' holdninger over for for eksempel hovedbestyrelsen, uden at have et repræsentativt forum som bagland.
Kredsbestyrelsen vil nu arbejde videre med strukturen – stadig med Rene Simmel i spidsen. Han blev genvalgt som formand.
På mange måder opfyldtes Rene Simmels ønske om at få repræsentanter fra medarbejderforeningerne tættere på. Den nye bestyrelse er nærmest en lille tillidsmandsring, her sidder nu formanden for Ritzaus Medarbejderforening, Ernst O. Rasmussen, formanden for B.T.'s medarbejderforening, Jytte Kjærgaard og også formanden for Politikens Medarbejderforening Lars-Bo Larsen. Nyvalgt blev også Torben Kragh, Fagbladet, han har i øvrigt tidligere været medlem af hovedbestyrelsen. Den tidligere fællestillidsmand for Det Berlingske Hus, Uffe Gardel, og freelancere Mari-Ann Blok og Dorthe E. Harvest sidder fortsat i bestyrelsen.
Generalforsamlingen bevilgede 375.000 kr. til fortsat renovering af kredsens pensionistboliger Journalistgården. Sidste års generalforsamling havde egentlig fastslået, at beløbet skulle betales over tre år, men da kredsens økonomi har det godt, og Journalistgården har det skidt, valgte generalforsamlingen at fremskynde bevillingen.