Brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation skal på jagt efter en ny direktør, da den nuværende direktør, Charlie Stjerneklar, har valgt at fratræde sin stilling.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Årsagen til fratrædelsen er, at Charlie Stjerneklar har fået nyt job som partner i virksomheden Grace Public Affairs.
Dog sker jobskiftet først med virkning fra marts 2024, hvilket giver nogle måneder til at finde en ny person, som skal stå i spidsen for Kreativitet & Kommunikation, der blev etableret tilbage i 1952.