Kravlingprisen 2009 blev delt mellem to vindere

Tre måneder efter de 'voksne' journalister kunne fejre hinanden med Cavlingprisen, blev de studerendes Kravlingpris fredag aften tildelt hele to vindere. Politiken-praktikant Sara Maria Glanowski delte hæderen med en mindre praktikanthær fra Nordjyske Medier, mens Maria Fonfara fik FotoKravlingprisen.

Tre måneder efter de 'voksne' journalister kunne fejre hinanden med Cavlingprisen, blev de studerendes Kravlingpris fredag aften tildelt hele to vindere. Politiken-praktikant Sara Maria Glanowski delte hæderen med en mindre praktikanthær fra Nordjyske Medier, mens Maria Fonfara fik FotoKravlingprisen.

Inden hippe elektroniske toner fra dj Djuna Barnes satte gang i prisfestens dansegulv fik Sara Maria Glanowski overrakt den ene Kravlingpris for en artikelserie om hendes families oprindelsesland Polen, som ifølge Kravling-komiteen begrundelse er skrevet med en personlig indgangsvinkel samtidig med, at hun formår at gøre historien langt større end det personlige.

Alene om at takke for hæderen var Sara Maria Glanowski dog ikke. Hele 18 vindere gjorde hende selskab, da holdet af praktikanter fra Nordjyske Medier delte prisen for en række interviews med udsatte unge fra det nordjyske, der ifølge Kravling-komiteen på forbilledlig vis portrætterer unge fra gruppen omkring en 15-årig nordjysk morder. »Tilsammen udgør serien et enestående og skræmmende portræt af en gruppe udsatte, vi helst ikke vil kendes ved,« skriver komiteen om holdarbejdet.

Mens holdet af Kravling-vindere i år blev kraftigt udvidet, var fotojournaliststuderende
Maria Fonfara alene om at blive hædret for hendes fotoserie om krop, kærlighed og sex i den tredje alder. Et emne, som ifølge Kravling-komiteen er tabubelagt, men som Maria Fonfara med stort mod, indlevelse og store menneskelige egenskaber formår at vise med intimitet.

Journalisten.dk var til stede under Kravlingfesten, og vi bringer senere en videoreportage fra festen.

Maria Fonfaras billeder kan ses her

Sara Maria Glanowskis artikelserie om Polen kan læses her

Og Nordjyske Medier-praktikanternes artikelserie kan læses her

Læs også om de nominerede her  og se reportage fra selve Kravlingfesten 2009.

0 Kommentarer