Et flertal blandt journalister er overbeviste om, at det snart bliver et krav, at de kan versionere deres historier til flere medier. De tror også, at journalistikken vil vinde ved det.

Journalister skal kunne beherske flere medier. Det tror de fleste journalister, viser en ny undersøgelse.

På spørgsmålet: Forventer du, at det om tre år vil være nødvendigt for dig at kunne arbejde med flere medier, for at du kan udføre dit daglige arbejde, er svaret entydigt. 78 procent svarer ja, 17 svarer nej, og kun 5 siger ved ikke.
Er flertal tror tilmed, at det at kunne sprede sin historie til flere medier vil forbedre journalistikken.

54 procent siger ja til spørgsmålet: Tror du, at du vil være i stand til at levere et bedre journalistisk produkt, hvis du får adgang til at arbejde med flere medier i dit nuværende job. 32 procent siger nej, og 13 ved ikke.

Det er første gang, der er lavet en undersøgelse, hvor så mange journalister har udtalt sig om branchens fremtid. Undersøgelsen er lavet af konsulentvirksomheden Login Aps. i samarbejde med Journalistforbundet. 1500 har fået tilsendt et spørgeskema via e-mail, 586 svarede.

På Syddansk Universitet, SDU, bliver de journaliststuderende på første del uddannet til flermediale nyhedsjournalister. Alle skal igennem radio, tv, trykte medier og web – indholdsmæssigt som visuelt. Det vil sige, at de studerende også skal lære at betjene video- såvel som fastbillede kamera.

"Vi mener, det er den vej, udviklingen går," siger journalist og lektor Jens Franck fra SDU. Han er således enig med de 78 procent, der i undersøgelsen svarer, at flerfunktionalitet snart bliver et krav.

"Til dagen-og-vejen journalistikken uddanner vi flermediale all-round journalister. For eksempel tror jeg, de små tv-stationer mere og mere vil arbejde med one-man-band, siger Jens Franck. Han siger, der i fremtiden grundlæggende vil være brug for to typer journalister: All-round journalisten og fagmedarbejderen, men fælles for dem er, at de skal være i stand til at formidle via flere medier.

"Journalister skal være godt funderede for at kunne klare sig over for folk med stor faglighed, for eksempel økonomisk viden. Det vil enten folk fra vores nye overbygning, cand. public, eller RUC-journalisterne kunne. Men uanset fagligheden skal de stadigvæk kunne udkomme på flere medier."

– Hvilke medier vil have størst gennemslagskraft i den offentlige meningsdannelse om tre år? 70 procent siger tv, 13 procent siger dagblade og 11 procent siger webmedier. Radio, fagblade og deslige ligger under en procent.

– Det er især de ældre journalister, der tror, at webmedierne om tre år vil være vigtige for folkeopinionen.

– Antallet af journalistjob på dagbladene vil falde yderligere i løbet af de næste tre år, mener de adspurgte.

– 64 procent regner med at have det samme job om et år, som de har i dag. 28 procent regner med at sidde i deres nuværende job om tre år.

– Blandt de journalister, der søger nyt job, vil en tredjedel søge job på et dagblad, 12 procent på tv og 23 procent på webmedier. Tallene afslører, at tv-journalister helst søger job inden for tv, mens dagbladsjournalister foretrækker andre dagblade. Andre grupper er mere mobile.

Læs også: Radio, tv, net og avis går sammen, Medierne skal hjælpe hinanden og Bimediale cases.