»Jeg henviser til min chef.«
Det var alt, hvad Martin Krasnik ønskede at blive citeret for, da Journalisten tidligere i dag forsøgte at få en kommentar til sagen om hans interview på DR2 med Lars Hedegaard – og den efterfølgende telefonsamtale, hvor han angiveligt blev skældt ud af DR's bestyrelsesmedlem Katrine Winkel Holm.
Martin Krasnik henviser til Heidi Robdrup, der er chef for Deadline:
»Der er ekstremt meget pres på Martin, og vi vil gerne ensrette, hvad vi fortæller,« siger hun.
Har han selv ønsket, at du skal udtale dig om sagen?
»Det er almindelig politik, at vi vælger, hvem der skal udtale sig. Det vil du også opleve i andre sammenhænge, hvor det for eksempel er Michael Thouber eller Ulrik Haagerup, der udtaler sig. Det er almindelig kutyme.«
Er det god stil, når man selv har lavet et kritisk interview, at man så ikke stiller op og forklarer sig bagefter?
»Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det er god stil eller dårlig stil. Men jeg står til rådighed for kommentarer, og jeg kender sagen ud og ind,« forklarer Heidi Robdrup.
Har Martin Krasnik fået mundkurv på?
»Overhovedet ikke. Vi har truffet en beslutning om, at jeg udtaler mig. Og han er i øvrigt svær at lukke munden på i længere tid ad gangen. Men i de her dage er det mig, der udtaler mig.«
På dr.dk forklarer Heidi Robdrup i dag, at aftalen om interviewet med Lars Hedegaard var mere end blot en mail-korrespondance mellem Deadline-redaktionen og Lars Hedegaard. Samme dag som interviewet i Deadline havde redaktionen også en halv times telefonsamtale med Hedegaard og en halv times samtale i studiet, før optagelsen begyndte.
»Her understregede Martin Krasnik flere gange, at der var tale om et kritisk interview med Krasnik selv i rollen som Djævelens advokat. Til det svarede Lars Hedegaard: "Du kan spørge mig om hvad som helst”,« siger Heidi Robdrup.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har svært ved at forstå, hvorfor journalister ikke vil/tør stå på mål for det, de laver. Interviewet så jeg selv med stor interesse, og det er da et glimrende oplæg til debat om interviewteknik, etik og alt muligt andet. Men hvad hjælper det, hvis den ene af hovedpersonerne ikke vil debattere? I disse dage, hvor Uffe Elbæk igen er genstand for historier både her og der, kan man da spekulere på, hvad der var sket, hvis han efter det famøse samråd i sin tid, omkranset af en flok journalister og et hav af mikrofoner, havde sagt "Jeg henviser til min chef." I det mindste forsøgte han at få ørenlyd til at forklare sig. Det er altså en uskik, at journalister ikke vil tale om det, vi laver, bare fordi det bliver lidt varmt. Jeg opfatter Martin Krasnik som en fremragende journalist, og derfor vil være meget interessant og givende for mig at høre hans overvejelser op til interviewet med Lars Hedegaard. Det kunne sagtens tænkes, at vi var mange, som både ville blive klogere og måske endda blev lære noget.
Det er nærmest perverst, at man diskuterer, om Martin Krasnik på forhånd havde fortalt Lars Hedegaard, at han ville stille kritiske spørgsmål. Udgangspunktet er vel altid, at en journalist i en nyheds- og aktualitetsudsendelse som 'Deadline' stiller kritiske spørgsmål. Regnede Hedegaard med, at han skulle ind og lave gratis reklame for sit personlige projekt? I så fald er Hedegaard naiv...uanset hvilke mails, der er sendt forud for programmet.