Et af hovedargumenterne for en ny offentlighedslov er, at ministerierne har behov for et frirum, hvor offentligheden ikke har adgang. Politikere, der støtter loven, er gentagne gange blevet bedt om konkrete eksempler på, at der er behov for det frirum. Indtil videre er der ingen, der har kunnet pege på en sag eller en lov, hvor det havde været bedre for demokratiet, hvis der havde været mindre offentlighed.
Da justitsminister Morten Bødskov, som står bag lovforslaget til den nye offentlighedslov, gæstede Deadline i går aftes, forsøgte værten Martin Krasnik igen at få et konkret og virkeligt eksempel på, hvornår der har været problemer med den nuværende offentlighedslov. Helt konkret forsøgte han ifølge Journalistens optælling 28 gange gennem forskellige spørgsmål, opfordringer og afbrydelser at få ministeren til at pege på et eksempel. Og det var vel at mærke kun de første 10 minutter af det 30 minutter lange interview.
Vi har udskrevet noget af interviewet og springer ind ved spørgsmål 18:
18. »Er der et eksempel her, du kan pege på, hvor du kan sige, her kom der noget offentlighed om noget helt konkret i virkelighedens verden, som det ville være bedre, hvis der ikke var kommet offentlighed omkring?«
»Jeg mener som sagt, at det her er et eksempel på en arbejdsproces …«
19. »Prøv at komme med et eksempel!«
»… for en minister, hvor der er behov for, at vi kan have fortrolighed.«
20. »Det har du sagt utrolig mange gange nu. Kom med et konkret eksempel på en historie – du taler om bander og frem og tilbage?«
»Det kunne sagtens have været …«
21. »Men hvad er det? Ikke kunne have været. Hvad var det konkrete eksempel?«
»Det kunne have været et konkret eksempel.«
22. »’Kunne have været’. Det er hypotetisk!«
»Nej, det er en realitet fra en ministers arbejde, hvor man skal svare på mere end 150 samrådsspørgsmål om året og har behov for et rum, hvor der ikke er usikkerhed om, at tingene lige pludselig havner på forsiden af avisen.«
23. »Ja, det forstår jeg, men du vil ikke komme med et konkret eksempel, hvor jeg kan sige: ’Ahh ok, i det tilfælde ville det have været godt, hvis der var mindre offentlighed omkring jeres arbejde’.«
»Jeg synes, det er helt rimeligt, når man er minister og bliver stillet til skue for Folketinget i det omfang, vi er i dag, at der er et fortroligt rum, hvor vi kan være sikre på, at ideerne …«
24. »Morten Bødskov, det ved jeg, og jeg garanterer dig for, at alle vores seere har hørt det argument. Hvorfor vil du ikke komme med et konkret eksempel på, at der har været for meget offentlighed omkring jeres interne arbejde?«
»Det, vi lægger op her, er Offentlighedskommissionens betænkning. Det er deres ideer til, hvordan vi kan …«
25. »Du er politiker og minister. Du er ikke embedsmand. Hvad er din konkrete erfaring selv?«
»Det lovforslag, som regeringen fremlægger, bygger på Offentlighedskommissionens betænkning, som peger på, at her er der en uhensigtsmæssighed i forhold til den arbejdsproces, der er en del af en ministers virke.«
26. »Men Morten Bødskov, Offentlighedskommissionen kommer heller ikke med et eneste konkret eksempel. Det er måske derfor, du heller ikke kan komme med et?«
»Nej, jeg sidder jo her og siger meget klart til dig, at den virkelighed, man som minister arbejder under – eksempelvis for mit eget vedkommende med besvarelse af 150 samrådsspørgsmål, der er der efter min overbevisning behov for, at de svar, man afgiver under ministeransvar over for Folketinget, der skal være et rum, hvor svarene kan udvikle sig.«
Se selv hele interviewet med Bødskov. Her bliver han også bliver konfronteret med sine tidligere udtalelser og spurgt ind til, om det er problematisk, at Ekstra Bladet ikke kunne have lavet deres historie om Beskæftigelsesministeriets kendskab til et højere antal af udfaldstruede dagpengemodtagere.
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Har hørt interviewet, men finder altså ikke kritikken relevant. Man kan jo ikke altid svare "ja" eller "nej", det ukomplicerede er journalistens privilegium.
Ville i mange "ofres" situation have svaret: "jeg tror ikke, at der kommer to torsdage i én uge"...Og, hvis journalisten havde fortsat med"Du svarer ikke på dét, jeg spørger om" have svaret: "Så spørg om noget andet".
Nyder ellers Krasnik. Det er ikke dét.
Gid alle journalister var som Martin Krasnik - men hans slags er desværre i mindretal, derfor får politikere, spindoktorer, 'kommunikationsfolk' osv alt for let spil i medierne.
Er der nogen, som har set Niels Riis Ebbesen?
Hvorfor skal Martin Krasnik hele tiden roses for at gøre det arbejde, han er ansat til? Er det ikke mere på sin plads at diskutere alle de andre tv-journalister, der gang på gang tandløst lader deres interviewpersoner slippe afsted med at undlade at svare på vigtige spørgsmål for så at slutte af med klassikeren: Tak fordi du kom?
Tja, hvorfor er det at en morder ofte enten gemmer sit offer, eller forsøger at slette det???
Jooo så kan det ikke bevises, hvad der er sket!
Flere