search

Krasnik: »Det opfattes som en kunst i sig selv ikke at svare på spørgsmål«

Helle Thorning-Schmidt undgik i DR-programmet Bag Borgen flere gange at svare på spørgsmålet, om hvorvidt der kommer en regeringsrokade efter sommeren. Da kameraerne blev slukket, bekræftede hendes særlige rådgiver over for journalisterne, at der selvfølgelig kommer en rokade. Det fortæller Martin Krasnik.

Under Folkemødet interviewede DR-programmet Bag Borgen statsminister Helle Thorning-Schmidt. Vært Ask Rostrup spurgte hende, om der ville komme en regeringsrokade efter sommerferien.

»Vi har en rigtigt god regering, og jeg er utrolig glad for den måde, hele regeringen arbejder på, og det vi har gjort det sidste år. Det er en holdsport, og det er ikke kun en holdsport med regeringen. Der er også rigtig mange andre partier i Folketinget…,« svarer Helle Thorning-Schmidt inden hun bliver afbrudt af Ask Rostrup og Kim Bildsøe Lassen, der i flere omgange prøver at få hende til at svare ja eller nej.

Spørgsmålene bliver mødt med meget brede smil fra statsministeren, men hun svarer ikke på dem.

I dagens Information afslører Martin Krasnik, at det manglende svar ikke var fordi, hun ikke kendte svaret. I hvert fald overhørte han efterfølgende en samtale, som tydede på noget andet:

»Jeg forstår ikke, hvorfor hun ikke bare svarer. Om ikke andet kan hun bare sige, at hun ikke VIL svare. Interviewet foregik på Folkemødet på Bornholm, og bagefter overhørte jeg hendes spindoktor fortælle de samme to værter, at der da selvfølgelig kommer en regeringsrokade. Hvis man ikke havde vænnet sig til det, ville man tro, det var crazy-komik. Hvad er det for et show, vi opfører? Det er ved at ødelægge hele den offentlige debat,« siger Martin Krasnik til Information.

Han uddyber sin pointe overfor Journalisten:

»Det er et eksempel på, at politikere ikke vil svare på fuldstændig banale spørgsmål om ufarlige historier. Der opstået en kultrur, hvor det opfattes som en kunst i sig selv ikke at svare på spørgsmål,« siger Martin Krasnik.

Ask Rostrup ønsker ikke at be- eller afkræfte, om én af Helle Thoning-Schmidts særlige rådgivere efterfølgende fortalte ham, at der selvfølgelig kom en regeringsrokade efter sommerferien. Han fortæller, at han spurgte hende igen i den efterfølgende Bag Borgen-udsendelse, hvor hun heller ikke svarede:

»Det ville undre mig, hvis hun havde svaret noget som helst andet, men man skal spørge. Rygterne på Christiansborg er stærke, og personligt føler jeg mig meget overbevist om, at regeringsrokaden kommer. Det svært for en leder at varsle ændringer i hendes ledelse, og hvis hun havde sagt, at hun ikke ville svare på spørgsmålet, så ville det være blevet taget som en indirekte bekræftelse, hvilket det, hun svarede, muligvis også gjorde,« siger Ask Rostrup.

Han siger, at ikke-svar altid har eksisteret, og at de er en del af præmissen for konfronterende spørgsmål:

»Når man kommer ind på visse emner, vil der være mange undvigemanøvrer. Det ligger i selve interviewkonfrontationen. Det er op til intervieweren at udstille, at den interviewede ikke vil eller kan svare. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan ofrene reagerer. Nogle gange er spørgsmålene stærkere end svarene. Det er dem, der står tilbage som det afslørende. Den teknik bruger Martin også,« siger Ask Rostrup med henvisning til Martin Krasnik.

Dagen efter Bag Borgen blev sendt på Folkemødet, var Martin Krasnik selv vært på et deadline-program fra mødet. Her tog han emnet om politikere, der ikke ønsker at svare på spørgsmål, op – uden at nævne episoden med statsministerens særlige rådgiver fra dagen før.

Med i programmet var blandt andre uddannelsesminister Morten Østergaard(R):

»Du bestemmer hvilket spørgsmål du stiller, jeg bestemmer hvilket svar jeg giver.«

»Så er det ikke et svar på spørgsmålet?« prøvede Krasnik

»Det kan det sagtens være. Det er så mit svar på spørgsmålet. Det man kan sige, der bliver mere og mere udbredt, det er, at hvis I ikke får det svar, I ønsker, så spørger I bare igen. Jeg kunne for eksempel have lyst til at spørge dig, da du for tyvende gang spurgte Morten Bødskov om det samme spørgsmål, troede du så han ville svare noget andet end de første 19?« lød modspørgsmålet fra Østergaard, der henviste til Krasniks interview med justitsminister Morten Bødskov, hvor han 28 gange forsøgte at få svar på det samme spørgsmål.

Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet var mere ærlig omkring, hvorfor politikere svarer udenom:

»Ind imellem svarer man ikke, fordi man grundlæggende synes, at det her går ned af en vej, som journalisten gerne vil have en ned af, men som er ubekvem af helvedes til, fordi det er en svær politisk sag. Så foregår der en magtkamp, fordi I gerne vil have os ned af den vej,« sagde Pernille Rosenkrantz-Theil

Kristian Jensen, der er næstformand i Venstre, var åben omkring, hvilken strategi, han går ind til interviews med:

»Jeg går ind til interview med en klar idé om hvilket budskab, jeg gerne vil have ud – stort set uanset hvilket spørgsmål du stiller,« sagde Kristian Jensen, der modificerede udsagnet en smule efterfølgende:

»I har en præmis for et interview. Vi har et budskab vi gerne vil ud med. Når vi mødes i et interview, er det, fordi begge parter gerne skal have noget ud af det. Hvis ikke vi svarer på dit spørgsmål. så får du og seerne ikke noget ud af det. Men omvendt hvis vi ikke kommer af med vores budskab, så får vi heller ikke noget ud af at stille op. Det gode interview er dér, hvor politikerne tør svare ærligt på spørgsmålet, men samtidig får lejlighed af journalisten til at komme med et budskab.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen