Krasnik: Det er for nemt at blive journalist

I sin nye bog 'Fucking jøde!' stiller Martin Krasnik spørgsmål ved måden, man uddanner journalister på i dag. »Den opgave, journalister har, er for vigtig til, at man kan klare det med en mellemlang uddannelse,« siger han. Journalister skal kunne andet end at krydsforhøre magteliten, lyder det fra SDU  
  • Asger Ladefoged/Scanpix
    »Hvad ville ulempen egentlig være ved, at journalister havde læst nogle flere bøger, før de begynder at arbejde som journalister?« spørger Martin Krasnik.
18.11.2014 · 14:21

»Hvad ville ulempen egentlig være ved, at journalister havde læst nogle flere bøger, før de begynder at arbejde som journalister?« spørger Martin Krasnik, da jeg beder ham uddybe den kritik af journalistuddannelserne, som han blandt andet kommer med i sin nye bog 'Fucking jøde!' og i et interview i Information.

Martin Krasnik er selv blevet journalist ad omveje. Han er uddannet cand.scient.pol, inden han blev ansat som universitetspraktikant på Weekendavisen. Han mener, at man som journalist ville være bedre klædt på, hvis man tog en anden uddannelse, inden man uddannede sig til journalist.

Journalister burde holde sig langt væk fra journalistuddannelserne og studere noget ordentligt. Ja, faktisk burde man lukke de journalistiske uddannelser, så de, der siden bliver journalister, først har taget en rigtig uddannelse om noget, skriver Martin Krasnik blandt andet i sin bog.

»Jeg synes, det er for nemt at blive journalist. Den opgave, journalister har, er for vigtig til, at man kan klare det med en mellemlang uddannelse. Vi beskæftiger os med samfundsforhold, økonomi og svære etiske og politiske spørgsmål, som man er ret dårligt klædt på til at perspektivere med den uddannelse, journalister har i dag,« uddyber Martin Krasnik over for Journalisten.

Savner mere perspektiv

Martin Krasnik mener, at folk lærer journalisthåndværket godt på journalistuddannelserne, men han savner, at journalister har mere perspektiv, når de arbejder med historierne.

»I dag kan man begynde som 20-årig på en journalistisk uddannelse, hvor man straks lærer at tænke som en journalist. Og så propper man sidelæns nogle andre ting ind i uddannelsen - som for eksempel økonomi og samfundsfag. Men det bør ikke være noget, man propper ind fra siden. Det burde være den grundlæggende basis, man arbejder på som journalist,« mener Martin Krasnik.

Der er en masse ting, vi kunne gøre bedre

Karsten Baagø, journalistisk lektor og studieleder på Center for Journalistik ved SDU, giver Martin Krasnik ret så langt, at journalistuddannelserne kan blive bedre. Men han er i tvivl om, hvad der er den rigtige løsning.

»Jeg kan sagtens følge ham i, at der er en masse ting, vi kunne gøre bedre. Alting kan blive bedre. Men er det lige præcis ved at afskaffe journalistuddannelsen og sætte alle journalistinteresserede mennesker i en anden uddannelse? Jeg er i tvivl om, om det er den måde, man højner journalistikken bedst på,« siger Karsten Baagø.

Karsten Baagø forklarer, at nogle journalister sikkert ville blive bedre til at lave den type journalistik, som Martin Krasnik laver, hvis man skulle have en bachelor i noget andet end journalistik, inden man gik i gang med journalistuddannelsen. Men der er også brug for, at der bliver lavet andre former for journalistik, forklarer han.

Kan nå mere på fem år

Karsten Baagø bakkes op af uddannelsesleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Henrik P. Berggreen. Han mener, at der allerede er mulighed for at tage sin journalistiske uddannelse på den måde, som Martin Krasnik efterlyser.

»Jeg mener ikke, at den måde, vi uddanner journalister på, er dårlig. Vores studerende bliver rigtig dygtige og kommer herfra med nogle kompetencer, som de kan bruge til mange ting. Jeg er helt enig med ham i, at hvis der var fem år på skolebænken, så kunne man nå mere. Men det er der ikke, medmindre man tager en cand.public,« siger Henrik P. Berggreen.

Henrik P. Berggreen forklarer, at man på journalistuddannelserne bygger oven på den viden, de studerende kommer med fra gymnasiet. Han ser også en fare i, at de studerende tror, de ved meget mere om samfundet, fordi de har læst noget andet i forvejen, forklarer han.

»Man skal passe på med at tro, at man ved en hel masse om et område, bare fordi man har læst et semester eller tre af noget andet i forvejen. Det kan der godt være en tendens til, synes jeg. Medmindre man for eksempel via en bachelor- eller kandidatuddannelse sikrer sig en dyb sagfaglig viden på et område, er det bedre, at man lærer at være en kritisk og god researcher,« siger Henrik P. Berggreen.

Burde I klæde de danske journalister bedre på til at forstå verden?

»Som det ser ud nu, forsøger vi at give de studerende noget basal viden om samfundet, økonomi osv., netop for at de kan være kritiske på en begavet og analytisk måde. Men så kan vi heller ikke nå mere. Så ville vi skulle skære væsentligt ned på det journalistiske,« siger Henrik P. Berggreen.

Vi skal se verden nedefra

Karsten Baagø kan sagtens se Martin Krasniks pointe i, at man stiller bedre spørgsmål, jo mere man ved om det samfund, man er en del af. Han er bare ikke sikker på, at Martin Krasniks forslag rummer hele løsningen.

»Det er nogle helt indlysende pointer, som Martin Krasnik har om, at alting kan blive bedre. Men jeg ved bare ikke, om løsningen er at afskaffe det, vi har, og lukke journalistuddannelserne og uddanne journalisterne til at blive en form for videns-elite, som bliver smaddergode til at krydsforhøre magtens repræsentanter,« siger Karsten Baagø.

Både Henrik P. Berggreen og Karsten Baagø understreger, at der allerede er rig mulighed for at tage sin journalistuddannelse på den måde, Martin Krasnik lægger op til. Men det betyder ikke, at man ikke kan blive en god journalist med den bacheloruddannelse, vi har i dag.

»Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har journalistiske bacheloruddannelser, der lærer folk at formidle, lave grundig research, kritisk tænkning, refleksion og analyse. Det fungerer. Der bliver lavet rigtig meget god journalistik af journalister med den baggrund. Det er den ene vej ind i faget, men der er jo også andre veje,« siger Henrik P. Berggreen.

»Vi kombinerer det journalistiske håndværk med en hel række akademiske discipliner. De studerende bliver undervist i begge dele, og det er på mange måder en enorm styrke. Jeg ser også en fare i at uddanne journalister til at begå sig i magteliten, når journalistik er et fag, som ser verden nedefra,« siger Karsten Baagø.

Har fået noget ud af at læse Habermas

Martin Krasnik forklarer, at der ikke er noget snobberi bag den måde, han kritiserer journalistuddannelserne på, og han kender selv mange dygtige journalister, som er uddannet på den måde. Det har heller ikke noget at gøre med, at han selv ved bedre, understreger han.

»De vil nok sige, at det bare er, fordi jeg selv har gjort det sådan, og så synes jeg, at alle skal gøre det på samme måde. Men det er det overhovedet ikke. Jeg var ret dårlig til at læse på universitetet, og det interesserede mig ikke ret meget. Jeg ærgrede mig gul og grøn over, at jeg ikke havde søgt ind på Journalisthøjskolen, så jeg kunne komme i gang med at blive journalist,« siger Martin Krasnik og fortsætter:

»Men når jeg ser tilbage på det, så har jeg fået overraskende meget ud af at læse Habermas, selv om jeg var ved at brække mig over det dengang. Det kunne også have været om Kierkegaard eller 30-års-krigen eller Sigmund Freud eller Charles Darwin. Jeg bruger det ikke direkte i den måde, jeg vinkler på i 'Deadline' - men det gør jeg så måske alligevel.« 

Kommentar

18/11/2014 - 16:39

jan August Hillers

Jeg tror det væsentligste er levet liv ude i virkeligheden. Hvis en universitetsgrad i noget andet har en funktion, er det primært, at journalisterne bliver ældre og i nogle tilfælde mere modne, men det giver ikke mere sund fornuft som er den største mangel i dag. Det ses jo også i interviews, hvor Krasnik er for lidt på hjemmebane og måske derfor vælger en ret banal vinkel.
Men klart, det er vigtigt, at journalisten kender nok til emnet.
Personligt har jeg en handelsuddannelse indenfor jern, stål, sanitet og værktøj, en skuespilleruddannelse og blev merkonom, før jeg begyndte på DJH. Mindre kan bestemt gøre det :-)

18/11/2014 - 19:41

Jens Høberg

Journalister i nutidens eksperter, som uden problemer kan gennemskue store samfundsmæssige problemer. Bare se på Deadline hvor Krasnik interviewer journalister, som på lige fod med universitetsprofessorer skal finde store løsninger.
Det ville en lærd mand som Krasnik selvfølgelig ikke gøre, hvis ikke at kollegaerne var mindst lige så kloge som universiteternes største hjerner.

18/11/2014 - 20:25

Per Erik Rønne

Hvad er egentlig forskellen mellem en *uddannet* cand.scient.pol., og så ham der blot er cand.scient.pol.? Mangler den *uddannede* sin endelige eksamen fordi han aldrig fik taget sig sammen til at skrive eksempelvis sit speciale?

19/11/2014 - 19:41

Sune Fischer

sjonnelistik med skyklapper på. Der er åbenbart ikke andet end det store kritiske interview....

19/11/2014 - 22:26

Niels Graverholt

Dejligt at høre Krasnik sige, hvad jeg har ment i mange år - det er rystende, hvor lidt (almen) viden mange journalister har, og der skal ikke være "mulighed" for at tage en anden uddannelse først - det skal være et krav.
Og selvfølgelig skal journalistuddannelsen bevares, for den fejler vel ikke noget, hvis den bliver en fortsættelse af en "rigtig" uddannelse.
Men resultatet bliver måske, at en del medier vælger at ansætte autodidaktiske formidlere - nogle gange kunne man få mistanke om, at nogle af dem allerede gør det.

20/11/2014 - 16:22

Nanna Heiring Juelsbo

Jeg er enig med Krasnik. Jeg påbegyndte selv journalistuddannelsen på DMJX i 2011, men valgte efter et år at springe over på en anden uddannelse, som kunne give mig lære mig noget om noget. Håndværk er vigtigt, men ja, hvorfor ikke lære indhold først og dernæst hvordan det indhold skal formidles

Desuden mener jeg ikke, at man kan skære journalistuddannelserne over én kam. Ofte hører jeg fra folk i mediebranchen, at studerende på DMJX bliver gode håndværkere, studerende på Syddansk bliver kloge håndværkere. Der er en stor forskel og vigtig forskel - det er viden.

21/11/2014 - 08:14

Lisa Nordbo Fiil

Hvad med alle de journalistuddannede, der rent faktisk tager en kandidat efter deres bachelor? Med dimission på DMJX i sigte ved jeg, at jeg ikke er færdig med at uddanne mig og det gælder en del af mine medstuderende. De ledige stillinger til nyuddannede hænger ikke på træerne, så vi kan ligeså godt bruge to år ekstra på at gøre os dygtigere.

21/11/2014 - 10:06

Leif Pedersen

Jeg synes, Martin Krasniks kritik tenderer til at bygge på en fejlagtig præmis. Jeg er enig med ham et stykke hen ad vejen, men en kritik af journalistuddannelserne kræver også, at man rent faktisk ved, hvad de indeholder.
Vi har et samfund, hvor der i mine øjne er brug for en lang række forskellige journalisttyper med forskellige udgangspunkter.

Journalistuddannelsen på DMJX er som bekendt en mellemlang uddannelse, der både indeholder undervisning i fag som økonomi og kvantitativ og kvalitativ metode.
Den kan naturligvis ikke stå alene, men det er jo netop derfor, at vi i 90'erne fik uddannelserne på SDU og - hvad folk tilsyneladende glemmer i denne diskussion - RUC. Som journaliststuderende på RUC har du både en basisuddannelse inden for det humanistiske, samfundsfaglige, naturvidenskabelige, eller humanistisk-teknologisk felt samt et sidestillet akademisk fag på både bacheloren og kandidaten. Det betyder, at jeg - som journaliststuderende på RUC - ved siden af powerskrivningen, mediesociologien og, nåja, Habermas-læsningen på Journalistik også har brugt flere semestre på Shakespeare og fonetik på Engelsk-studiet, mens jeg har journalist-kammerater, der studerer fotosyntese på Biologi, reformationen på Historie, Kants kategoriske imperativ på Filosofi og informationsmodellering på Informatik.
Det er en anden måde at uddanne journalister på, men en måde, som selvsagt heller ikke kan stå alene.

Derudover skal vi jo også huske, at dygtige, vidende personer, som ikke nødvendigvis har læst Journalistik (eller Journalistik udelukkende) også finder vej ind på mediearbejdsmarkedet. Folk som Krasnik selv, Annegrethe Rasmussen, Anton Geist, Rune Lykkeberg og Jesper Tynell. Men som en højtstående embedsmand sagde til mig, da jeg for år tilbage foreslog, at alle ministre skulle være (langt) uddannede inden for deres område: "Det tror jeg ikke, du har lyst til, når det kommer til stykket". Han havde ret, og den samme ensidighed skal vi jo heller ikke have blandt journalister. Der skal være være plads til både akademikere og håndværkere i faget.

Når Martin Krasniks præmis så alligevel kun er tenderende fejlagtig, er det fordi, at alle tre uddannelser selvfølgelig hele tiden kan blive bedre - måske også til at læse flere bøger. Men så simpel er løsningen vist ikke - ligesom det journalistiske uddannelsesområde heller ikke er det.

Seneste nyheder

04.07.2018 · 12:52

Before you, sir

Julie Asmussen
03.07.2018 · 11:21

På rette sted til rette tid

Anonymous (ikke efterprøvet)
03.07.2018 · 10:40

Langsigtet

Julie Asmussen
02.07.2018 · 13:01

Havfruer og hæve-sænke-borde

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationskonsulent

Bibliotekarforbundet
Ansøgningsfrist: 06.08

Information søger redaktionssekretær

Information A/S
Ansøgningsfrist: 15.08

Kommunikationschef

Fondenes Videnscenter
Ansøgningsfrist: 14.08

IHS søger marketingmedarbejder

IHS
Ansøgningsfrist: 09.08

Kommunikationskonsulent til Furesø Kommune

Furesø Kommune
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Kommunikationskonsulent søges til Danske Skoleelever

Danske Skoleelever
Ansøgningsfrist: 31.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 15.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Mellemøstkorrespondent

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikations- og PA-chef

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 08.08

8 Kreative og fleksible journalister

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.07

Landsforeningen LEV søger kommunikationsmedarbejder

Landsforeningen LEV
Ansøgningsfrist: 15.08

Direktør for kommunikation og indsamling

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 20.07

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Kommunikationsmedarbejder

Den Danske Scenekunstskole
Ansøgningsfrist: 12.08

DJ KOMMUNIKATION søger studentermedhjælper

DJ kommunikation
Ansøgningsfrist: 05.08

Radio24syv søger reporter til Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationschef til Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 05.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08

Strategisk kommunikationskonsulent til Ledelsessekretariatet

Syddjurs kommune
Ansøgningsfrist: 08.08

Mungo Park søger kommunikationschef

Mungo Park
Ansøgningsfrist: 09.08

Journalist med en skarp pen og næse for nyheder

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 07.08

Programredaktør til operaen

Det Kongelige Teater
Ansøgningsfrist: 30.07

Er du Odense Teaters nye multimediehaj?

Odense Teater
Ansøgningsfrist: 23.07

Journalist til Medicinrådet

Medicinrådet
Ansøgningsfrist: 07.08

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 29.07

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08