»Hvad ville ulempen egentlig være ved, at journalister havde læst nogle flere bøger, før de begynder at arbejde som journalister?« spørger Martin Krasnik. Asger Ladefoged/Scanpix

»Hvad ville ulempen egentlig være ved, at journalister havde læst nogle flere bøger, før de begynder at arbejde som journalister?« spørger Martin Krasnik, da jeg beder ham uddybe den kritik af journalistuddannelserne, som han blandt andet kommer med i sin nye bog 'Fucking jøde!' og i et interview i Information.

Martin Krasnik er selv blevet journalist ad omveje. Han er uddannet cand.scient.pol, inden han blev ansat som universitetspraktikant på Weekendavisen. Han mener, at man som journalist ville være bedre klædt på, hvis man tog en anden uddannelse, inden man uddannede sig til journalist.

Journalister burde holde sig langt væk fra journalistuddannelserne og studere noget ordentligt. Ja, faktisk burde man lukke de journalistiske uddannelser, så de, der siden bliver journalister, først har taget en rigtig uddannelse om noget, skriver Martin Krasnik blandt andet i sin bog.

»Jeg synes, det er for nemt at blive journalist. Den opgave, journalister har, er for vigtig til, at man kan klare det med en mellemlang uddannelse. Vi beskæftiger os med samfundsforhold, økonomi og svære etiske og politiske spørgsmål, som man er ret dårligt klædt på til at perspektivere med den uddannelse, journalister har i dag,« uddyber Martin Krasnik over for Journalisten.

Savner mere perspektiv

Martin Krasnik mener, at folk lærer journalisthåndværket godt på journalistuddannelserne, men han savner, at journalister har mere perspektiv, når de arbejder med historierne.

»I dag kan man begynde som 20-årig på en journalistisk uddannelse, hvor man straks lærer at tænke som en journalist. Og så propper man sidelæns nogle andre ting ind i uddannelsen – som for eksempel økonomi og samfundsfag. Men det bør ikke være noget, man propper ind fra siden. Det burde være den grundlæggende basis, man arbejder på som journalist,« mener Martin Krasnik.

Der er en masse ting, vi kunne gøre bedre

Karsten Baagø, journalistisk lektor og studieleder på Center for Journalistik ved SDU, giver Martin Krasnik ret så langt, at journalistuddannelserne kan blive bedre. Men han er i tvivl om, hvad der er den rigtige løsning.

»Jeg kan sagtens følge ham i, at der er en masse ting, vi kunne gøre bedre. Alting kan blive bedre. Men er det lige præcis ved at afskaffe journalistuddannelsen og sætte alle journalistinteresserede mennesker i en anden uddannelse? Jeg er i tvivl om, om det er den måde, man højner journalistikken bedst på,« siger Karsten Baagø.

Karsten Baagø forklarer, at nogle journalister sikkert ville blive bedre til at lave den type journalistik, som Martin Krasnik laver, hvis man skulle have en bachelor i noget andet end journalistik, inden man gik i gang med journalistuddannelsen. Men der er også brug for, at der bliver lavet andre former for journalistik, forklarer han.

Kan nå mere på fem år

Karsten Baagø bakkes op af uddannelsesleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Henrik P. Berggreen. Han mener, at der allerede er mulighed for at tage sin journalistiske uddannelse på den måde, som Martin Krasnik efterlyser.

»Jeg mener ikke, at den måde, vi uddanner journalister på, er dårlig. Vores studerende bliver rigtig dygtige og kommer herfra med nogle kompetencer, som de kan bruge til mange ting. Jeg er helt enig med ham i, at hvis der var fem år på skolebænken, så kunne man nå mere. Men det er der ikke, medmindre man tager en cand.public,« siger Henrik P. Berggreen.

Henrik P. Berggreen forklarer, at man på journalistuddannelserne bygger oven på den viden, de studerende kommer med fra gymnasiet. Han ser også en fare i, at de studerende tror, de ved meget mere om samfundet, fordi de har læst noget andet i forvejen, forklarer han.

»Man skal passe på med at tro, at man ved en hel masse om et område, bare fordi man har læst et semester eller tre af noget andet i forvejen. Det kan der godt være en tendens til, synes jeg. Medmindre man for eksempel via en bachelor- eller kandidatuddannelse sikrer sig en dyb sagfaglig viden på et område, er det bedre, at man lærer at være en kritisk og god researcher,« siger Henrik P. Berggreen.

Burde I klæde de danske journalister bedre på til at forstå verden?

»Som det ser ud nu, forsøger vi at give de studerende noget basal viden om samfundet, økonomi osv., netop for at de kan være kritiske på en begavet og analytisk måde. Men så kan vi heller ikke nå mere. Så ville vi skulle skære væsentligt ned på det journalistiske,« siger Henrik P. Berggreen.

Vi skal se verden nedefra

Karsten Baagø kan sagtens se Martin Krasniks pointe i, at man stiller bedre spørgsmål, jo mere man ved om det samfund, man er en del af. Han er bare ikke sikker på, at Martin Krasniks forslag rummer hele løsningen.

»Det er nogle helt indlysende pointer, som Martin Krasnik har om, at alting kan blive bedre. Men jeg ved bare ikke, om løsningen er at afskaffe det, vi har, og lukke journalistuddannelserne og uddanne journalisterne til at blive en form for videns-elite, som bliver smaddergode til at krydsforhøre magtens repræsentanter,« siger Karsten Baagø.

Både Henrik P. Berggreen og Karsten Baagø understreger, at der allerede er rig mulighed for at tage sin journalistuddannelse på den måde, Martin Krasnik lægger op til. Men det betyder ikke, at man ikke kan blive en god journalist med den bacheloruddannelse, vi har i dag.

»Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har journalistiske bacheloruddannelser, der lærer folk at formidle, lave grundig research, kritisk tænkning, refleksion og analyse. Det fungerer. Der bliver lavet rigtig meget god journalistik af journalister med den baggrund. Det er den ene vej ind i faget, men der er jo også andre veje,« siger Henrik P. Berggreen.

»Vi kombinerer det journalistiske håndværk med en hel række akademiske discipliner. De studerende bliver undervist i begge dele, og det er på mange måder en enorm styrke. Jeg ser også en fare i at uddanne journalister til at begå sig i magteliten, når journalistik er et fag, som ser verden nedefra,« siger Karsten Baagø.

Har fået noget ud af at læse Habermas

Martin Krasnik forklarer, at der ikke er noget snobberi bag den måde, han kritiserer journalistuddannelserne på, og han kender selv mange dygtige journalister, som er uddannet på den måde. Det har heller ikke noget at gøre med, at han selv ved bedre, understreger han.

»De vil nok sige, at det bare er, fordi jeg selv har gjort det sådan, og så synes jeg, at alle skal gøre det på samme måde. Men det er det overhovedet ikke. Jeg var ret dårlig til at læse på universitetet, og det interesserede mig ikke ret meget. Jeg ærgrede mig gul og grøn over, at jeg ikke havde søgt ind på Journalisthøjskolen, så jeg kunne komme i gang med at blive journalist,« siger Martin Krasnik og fortsætter:

»Men når jeg ser tilbage på det, så har jeg fået overraskende meget ud af at læse Habermas, selv om jeg var ved at brække mig over det dengang. Det kunne også have været om Kierkegaard eller 30-års-krigen eller Sigmund Freud eller Charles Darwin. Jeg bruger det ikke direkte i den måde, jeg vinkler på i 'Deadline' – men det gør jeg så måske alligevel.«