search

Kræver svar i lækagesag: Besynderligt, at Mette Frederiksen ikke vil sige noget

Venstre og Enhedslisten vil have svar, efter at journalister er blevet indkaldt til vidneafhøring i sag om efterretningstjenester. Ordfører kalder det for et ’usædvanligt og betænkeligt skridt’

På Christiansborg er der forståelse for, at det har vakt røre hos chefredaktører, at journalister er blevet indkaldt til vidneafhøring om den opsigtsvækkende sag om lækage fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

”Det er et ret usædvanligt skridt, de tager, og jeg synes også, det er et betænkeligt skridt. For hvad er det, de vil spørge journalisterne om? Det kan jo næsten kun være med henblik på at finde ud af, hvem der står bag det læk, og det er omfattet af kildebeskyttelsen,” siger Jan E. Jørgensen, der er medieordfører for Venstre.

”Vi er jo enige om, at man i et frit samfund skal have mulighed for at gå til pressen, uden at man risikerer, at politiet banker på døren, fordi journalisten har fortalt, hvem der er kilde,” tilføjer han.

Fra Enhedslisten har medieordfører Søren Søndergaard og forsvarsordfører Eva Flyvholm udarbejdet en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) om sagen.

”Selvfølgelig har politiet og anklagemyndigheden ret til at indkalde til vidneafhøring, også når det gælder journalister. Men journalister har også ret til at henholde sig til kildebeskyttelsen. Det vigtige er, at man har respekt for det, og at man ikke er intimiderende. Og at det ikke er politisk, men en politifaglig beslutning,” siger Søren Søndergaard.

De to har derfor bedt ministeren oplyse, om indkaldelsen af journalister er sket på initiativ fra anklagemyndigheden, og om medlemmer af regeringen har været involveret i processen.

Vil være sikker på, at der ikke er politisk indblanding

Søren Søndergaard understreger, at han ikke for nuværende har mistanke om, at der skulle være politisk indblanding i indkaldelsen af journalister.

”Vi skal bare være 100 procent sikre på, at det ikke er tilfældet, fordi det af mange grunde vil være helt uacceptabelt, hvis politikere på noget niveau er med til at godkende eller udvælge, hvilke journalister der skal afhøres,” siger han.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er tilbageholdende med at kommentere sagen, da der kun er kommet ganske lidt frem om den.

Han har dog forståelse for mediechefernes overraskelse over vidneafhøringerne:

”Men set fra politiets side passer man vel bare sit arbejde i forhold til at forsøge at afdække, hvad der er foregået. Det er op til journalisterne at svare igen, hvis man ønsker at fastholde kildebeskyttelsen, for det kan man jo gøre,” siger Peter Skaarup.

Sagen om mulig lækage fra de to efterretningstjenester kom frem i december, da PET udsendte en pressemeddelelse om, at fire nuværende og tidligere medarbejdere i FE og PET var blevet anholdt og sigtet for blandt andet overtrædelse af straffelovens paragraf 109 ved at have lækket fortrolige oplysninger fra tjenesterne. Overtrædelse af den kan koste op til 12 års fængsel.

Ikke lang tid efter blev flere højtstående mediechefer for Berlingske Media, JP/Politikens Hus og DR indkaldt til møde med cheferne for de to efterretningstjenester. På de møder blev mediecheferne gjort opmærksomme på, at det er strafbart at videregive oplysninger, der er lækket.

Afventer svar om møderne

Efterretningschefernes ageren vakte stor opsigt og er flere stedet blevet opfattet og beskrevet som et forsøg på at afskrække medierne fra at bringe historier.

Også på det tidspunkt fik det Søren Søndergaard til at reagere med spørgsmål, der blev stilet til statsminister Mette Frederiksen (S), som også er pressens minister. Han blev dog bedt om at sende dem til justitsministeren i stedet. De blev så sendt til Nick Hækkerup lige inden jul og er endnu ikke blevet besvaret.

”Jeg ville gerne vide, hvad pressens minister mener, men så må han udtale sig om, hvad pressens minister mener. Det er meget besynderligt, at pressens minister ikke vil udtale sig,” siger Søren Søndergaard.

Han mener, at det er nødvendigt at skille møderne med cheferne og indkaldelsen af journalister ad, fordi politiet kan have sine grunde til at ville afhøre journalisterne. Men førstnævnte har han en klar holdning til:

”Det er uacceptabelt og intimiderende på alle måder. Det havde været noget andet, hvis der havde været klager. Men så vidt vi kan forstå, var der ikke en konkret sag. Når man ikke giver en konkret begrundelse, er jeg helt enig med dem, der siger, at det har karakter af intimidering.”

Jan E. Jørgensen ser også frem til at få svar på de spørgsmål, der er blevet stillet.

”Et af spørgsmålene, som ikke er besvaret, er, om det her er en idé, som efterretningstjenesten selv har fået, eller om der har været noget involvering fra et eller andet sted,” siger han.

Det er journalister fra Berlingske, Politiken, Ekstra Bladet, DR, Weekendavisen, 24syv og en selvstændig, der er blevet indkaldt til vidneafhøring. Alle undtagen DR har takket nej til at medvirke og henholder sig blandt andet til kildebeskyttelsen. DR understreger dog, at deres absolutte hensyn også er kildebeskyttelsen, men at de alligevel vælger at møde op i selskab med en advokat.

Netop den kan dog vise sig at blive udfordret i sagen, da den er rejst efter en så alvorlig paragraf, at hensynet til offentlighedens interesse ikke gælder. Derfor vurderer juraprofessor Jørn Vestergaard, at ’pilen nok peger i retning af at pålægge vidnepligt’.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen