”Der foregår en meget, meget stor samtale om kræft på Facebook, som vi overhovedet ikke er en del af.”

Sådan opsummerer Ida Strand, kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse, en analyse, som bureauet Common Consultancy har lavet af samtaler om kræft og kræftbehandling på Facebook.

Resultatet får Kræftens Bekæmpelse til at tage affære med et pilotprojekt.

Efter sommerferien vil Kræftens Bekæmpelse begive sig ud på Facebook-sider og om muligt i lukkede Facebook-grupper, hvor analysen viser dem, at der florerer myter og misinformation om kræft. De har identificeret i alt 13 sider og flere grupper, hvor de vil lægge kræfterne.

”Det er en udfordring, at der er misinformation på sundhedsområdet. Jeg mener, vi som en af Danmarks største patientorganisationer har et medansvar for at bringe viden og forskning i spil,” siger Ida Strand.

Som eksempel nævner Ida Strand en kvinde, der er blevet diagnosticeret med brystkræft og skriver ind i en Facebook-gruppe, at hendes læge anbefaler hende kemo, men hun har hørt, at kemo er farligt.

”Så skriver hun ind i en gruppe fyldt med lægmænd, og der kommer forskellige råd til, at ’du skal drikke det her’, eller ’du skal spise det her’, og hun svarer: ’Tak, det var også det, min intuition siger mig’,” fortæller Ida Strand.

Skal være ærlige og ikke belærende

Hun er helt på det rene med, at den store patientorganisation næppe er lige velkommen alle steder. Kunsten bliver at præsentere sig ærligt og undgå at fremstå belærende, mener Ida Strand.

”Vi skal ikke blande os med en tone af, at ’det der er forkert’. Vi kommer til at spørge nysgerrigt ind til brugernes kommentarer og dele ud af vores viden og den forskning, vi har kendskab til,” siger Ida Strand.

Kræftens Bekæmpelse vil gå i kommentarsporene med en profil med organisationens logo, og den SoMe-medarbejder, som debatterer, underskriver sig med navn. Kræftens Bekæmpelse bliver ofte sat i bås med myndighederne og Sundhedsstyrelsen. Af samme grund har de fravalgt de mest myndigheds-skeptiske sider og grupper til deres pilotprojekt.

Ida Strand lægger ikke skjul på, at projektet også er affødt af dyrekøbte erfaringer fra HPV-vaccinen. Tilslutningen til HPV-vaccinen faldt markant efter flere mediehistorier om personer, som var blevet alvorligt syge, efter at de var blevet vaccineret mod HPV.

”Dengang kom vi totalt på bagkant og var, set i bagklogskabens lys, for afventende. Vi havde forskningen på vores side, men vi tog det nok ikke seriøst nok, at der florerede alle de her udvekslinger på sociale medier. Så var der nogle medier, der tog fat i de folk og kørte deres historier ud. Det krævede rigtig mange kræfter at få debatten tilbage på sporet,” siger Ida Strand.

”Jeg tror, vi som kommunikationsafdelinger i højere grad kommer til at være tvunget til at blande os i de dialoger, der er, hvad enten vi deltager i dem eller ej. Hvis ikke vi gør det, kan vi se, at der er én stemme, som kommer til at tale derinde.”

15 timer om ugen

Målet med at blande sig i kommentarsporene er ikke nødvendigvis direkte at påvirke den bruger, som for eksempel anbefaler gurkemeje til behandling af kræft.

”Det handler lige så meget om at nuancere over for alle dem, der læser med. De kan så danne sig deres egen mening eller overbevisning. Vi er der ikke for at fortælle folk, hvad de skal gøre, synes eller mene, men for at nuancere nogle synspunkter,” siger Ida Strand.

På den måde minder tilgangen om Lægemiddelstyrelsen, da de gik i kommentarsporene for at debattere bivirkninger ved coronavaccinerne. Ifølge Ida Strand er det samme tonalitet, som når Kræftens Bekæmpelse besvarer op mod 70.000 henvendelser årligt på deres hoved-facebookside.

I første omgang skal pilotprojektet bemandes af deres SoMe-manager i samarbejde med studentermedhjælpere. Ida Strand anslår, at det i projektperioden vil  koste i omegnen af 15 arbejdstimer om ugen. Ved hver interaktion i kommentarsporet vil de registrere en række data, blandt andet antallet af positive og negative reaktioner på deres kommentar, og om dialogen fortsætter på andre kanaler. Det skal give Kræftens Bekæmpelse et grundlag at evaluere projektet på til efteråret.

Ida Strand vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, hvad der skal til, for at hun forlænger den opsøgende dialog-indsats i kommentarsporene. Men hun ved godt, hvad der skal til, for at de helt dropper det igen.

”Hvis vi støder panden mod en mur, hvis det for eksempel bliver opfattet som grænseoverskridende, og vi slet ikke bliver lukket ind i nogen af samtalerne. Så vi ikke formår at bringe vores viden og værdi i spil,” siger hun.