Over to måneders krig på Balkan trækker røde spor i udlandsredaktionernes regnskaber. Det koster at være på pletten, men præcis hvor meget, er mere usikkert. DR har et forsigtigt bud på, at krigsdækningen hidtil har kostet et par millioner kroner. Ritzaus Bureau har allerede nu brugt de penge, der var sat af til de næste to måneders udlandsdækning. Flere dagblade har ikke gjort regnskabet op.
»Det er uoverskueligt, hvad krigsdækningen har kostet rundt omkring på avisen,« siger Per Knudsen, nyhedsredaktør på Politiken. »Vi har simpelthen ikke overblik over økonomien lige nu. Men det står klart, at Udland sprænger budgettet.«
DR har trukket folk fra Indland over på udlandsredaktionen for at få vagtplanerne til at hænge sammen. På Ritzaus Bureau var der dobbelt bemanding på nattevagterne i krigens første halvanden uge.
»Det kan mærkes på afspadseringskontoen,« siger Kristian Mouritzen, udlandsredaktør på RB.

Pengeslugere
Ligesom andre udlandsredaktører peger også RBs Kristian Mouritzen på, at udsendte medarbejdere er dyre i drift. Han anslår, at en journalist eller fotograf på Balkan koster 3-4.000 kroner i døgnet i rejser, hotelværelser og diæter. Politiken har 12 medarbejdere, der har trukket returbilletter til Balkan. Berlingske Tidende har to til fem mand i området ad gangen, Jyllands-Posten har to hold afsted ad gangen, og alle medier bestræber sig på at være konstant repræsenteret.
»Det er usædvanligt, at vi er så massivt repræsenteret i et område. Det plejer der slet ikke at være historier nok til,« siger Torben Kitaj, udlandsredaktør på DR.
»På et tidspunkt må vi selvfølgelig gøre op, om det er den rigtige måde at dække krigen på, men afvejningen vil altid være redaktionel og journalistisk og ikke økonomisk. Vi kan ikke skele til økonomien i den her situation. Vi skal gøre alt for at sikre en ordentlig dækning,« siger Jørn Mikkelsen, der er udlandsredaktør på Jyllands-Posten.
»Krigen er historisk. Pengene må vi finde bagefter«, som udlandsredaktør Michael Jarlner fra Information siger.

Et sort hul
Når folk er på stedet, går pengene ikke kun til diæter og hotelværelser til journalisterne.
Udlandsredaktørerne fortæller samstemmende om dårlig infrastruktur og omtransportudgifter, der skrues i vejret på grund af konflikten. Om et telefonnet, der konstant er overbelastet, om et mobiltelefonnet, der ikke eksisterer og om upålideligeog ringe muligheder for blot at sende en e-mail. Al kommunikation foregår derfor over satellittelefoner. Til 18 kroner i minuttet.
»Kommunikationsmæssigt er Balkan et sort hul. Vi kan kun regne med satellittelefonen,« siger Kristian Mouritzen, udlandsredaktør på Ritzaus Bureau.
Satellitterne bruges også til at hente tv-indslag hjem. Det koster omkring 6.000 kroner per indslag, og DRs Torben Kitaj vurderer, at DR henter tre gange så mange indslag som normalt over satellit.

Husk resten af verden
Krigen i Kosovo kaster ikke kun skygger over udlandsredaktionernes budgetter. Den dækker også for andet udlandsstof.
»Vi skal passe på, vi ikke glemmer resten af verden, selv om krigen skygger for det meste andet udlandsstof,« siger Michael Jarlner fra Information. »Der er ting, der under normale omstændigheder ville være blevet dækket, som ikke bliver det nu, og vi har også flere projekter, som vi har sat på standby indtil videre.«
Hos Ritzaus Bureau er prioriteringen endnu skarpere.
»Helt konkret er valgene i Tyrkiet og Israel ikke blevet dækket i den grad, vi havde forestillet os. Og vi dropper tre rejser i forbindelse med EU-parlamentsvalget i juni,« siger Kristian Mouritzen, RB.