Debatten slog gnister, da HB diskuterede afsnittet om ligestilling i beretningen. Arbejdsgruppen for ligestilling undgik med nød og næppe at få sit indlæg redigeret til ukendelighed. Nu vil DJ prioritere ligestillingen op.

Der er sjældent trængsel på dametoiletterne, når mediernes chefer holder møder. Mandlige journalister tjener også stadig bedre end deres kvindelige kolleger. Alligevel er Journalistforbundets arbejde for ligestilling kørt ud på et sidespor, langt fra hovedbestyrelsens mødelokale. Nu kommer forbundsledelsen ligestillingen til undsætning efter en livlig diskussion i HB.

På papiret så det ret harmløst ud: To et halvt A4-ark fra Arbejdsgruppen for ligestilling. Mest om løn, lidt om barselsorlov og et afsnit om stereotype kvindebilleder i medierne. Men netop disse to en halv side udløste en længere debat i hovedbestyrelsen; en debat, hvor ord som sekt, smagsdommeri og bitter fløj over bordet.

Kommentarerne gik ellers mest på stavefejl, da hovedbestyrelsen gennemgik den lange beretning på HB-mødet den 26. februar. Lige indtil man nåede indlægget om ligestillingen. Det rummede både kritik af DJ og af sex-udbuddet i medierne.

Christian Kierkegaard: "DJ skal ikke give karakterer til indholdet i medierne."

Thomas Szlavik: "Det er smagsdommeri."

Carsten Lorenzen: "Det er en meget bitter beretning. Vi er nødt til at diskutere spillereglerne for arbejdsgrupperne fremover."

Uffe Gardel: "Hvis ligestillingen er nedprioriteret, er det måske, fordi de, der arbejder med det, sidder i sekt-agtige grupperinger som denne."

Lene Sarup, HBs eneste repræsentant i arbejdsgruppen: "Ja, det er en bitter beretning. Gruppen føler, at alt, hvad den er kommet med, er blevet dømt ude. Hvis vi redigerer det her ud, dør gruppen af det."

Sat om bagi
Flertallet i hovedbestyrelsen mente, at HB hverken kunne eller skulle stå inde for arbejdsgruppens holdninger. Løsningen blev, at teksten blev flyttet om allerbagerst i den lange beretning og markeret som bilag. Til gengæld slap teksten for ændringer. På samme måde kom indlægget fra Arbejdsgruppen for etnisk ligestilling også om bagi.

På den måde har HB lagt luft til arbejdsgruppernes holdninger.

Thomas Szlavik: "Det viser problemet med eksterne arbejdsgrupper. Er det deres arbejde eller deres meninger, der skal med i beretningen?"

Kristian Melgaard: "Der er gået endnu et år, uden at vi har talt om, hvad arbejdsgrupperne skal lave. Det er HBs egen skyld."

Morten Uhrenholdt, som selv er formand for Arbejdsgruppen for etnisk ligestilling: "Det ville blive en ret kort beretning, hvis den skulle handle om, hvad HB har foretaget sig på ligestillingsområdet. Hvis vi vil have de her arbejdsgrupper, må de vel også ha' lov til at ytre sig."

Arbejdet med ligestilling lå tidligere i HBs faglige udvalg. For to år siden blev ligestillin-gen lagt over i to arbejdsgrupper. En for ligestilling og en for etnisk ligestilling. Mens et udvalg typisk består af flere HB-medlemmer, som sørger for tæt kontakt mellem udvalget og hovedbestyrelsen, har arbejdsgrupperne ikke nær den samme vægt, fordi de fleste af medlemmerne kommer udefra.

"Det er et problem, at vi er så fjernt fra hovedbestyrelsen. Det har været umuligt at råbe DJ op, men vi kan ikke trænge igennem, fordi vi ikke er med ved HBs bord. HB har i stigende grad kørt os ud på et side-spor," mener Solveig Schmidt, som er formand for gruppen for ligestilling.

Med ved bordet igen
Efter debatten om beretningen kommer forbundsledelsen nu ligestillingen i møde. I fremtiden skal de to ligestillingsgrupper slås sammen til et "rigtigt" udvalg under HB, som skal arbejde med ligestilling – såvel etnisk som mellem kvinder og mænd.

"Udvalget skal have øget kompetence og HB-ansvar. Det er vigtigt med HB-kompetence kombineret med den viden og indsigt, de eksterne medlemmer har. Det har ikke kørt på den optimale måde, men jeg tror på, at vi kan løse problemerne ved, at ligestillingsarbejdet får samme status som alt andet," mener Mogens Blicher Bjerregård.

Han er ikke bange for at ende som smagsdommer, selv om DJ tager stilling til mediernes indhold:

"Selvfølgelig skal vi have en holdning. Det er ikke ligegyldigt for vores medlemmer, hvis studieværter bliver ansat efter køn, alder og udseende. Det har både betydning for medlemmernes arbejdssituation og det billede, medierne danner af samfundet. Vi skal ikke bedømme, om den ene eller den anden tv-station har dårlige udsendelser. Men vi går ind for public service. Så skal vi også kunne diskutere, om medierne lever op til deres demokratiske rolle."

Lidt om ligestilling
– "Det øgede udbud af tv-kanaler har ikke ført til et mere nuanceret billede af kønnenes rolle i samfundet. Nærmest tværtimod. … Seksualiseringen af begge køn, men især kvinder, bliver et stadigt større problem i alle medier."

– "Der er endnu ikke fundet en arbejdsgang, der sikrer, at ligestillingsgruppen får de relevante sager til behandling, fx har gruppen ikke været inddraget i arbejdet med nye lønstrukturer i diverse overenskomster, selv om det blev vedtaget på seneste delegeretmøde."

– "Vi foreslog, at DJ skulle arbejde for en orlovsmodel, hvor en etårig orlov fordeles på den måde, at forældrene får hver tre måneders orlov og frit kan fordele det sidste halve år mellem sig. Oplægget førte ikke til, at DJ har formuleret en holdning til dette spørgsmål."

fra Arbejdsgruppens beretning