Jysk talknuser afløser familiefar * Tabutanker sluppet løs * Solidariske journalister * Nye spilleregler * Tove Hygum Jakobsen udnævnt til æresmedlem * Blomster til Bluhme.

Jysk talknuser afløser familiefar

REVISORSUPPLEANT. I otte år sad Ekstra Bladets Hans Bjerregaard tungt og urørlig på Journalistforbundets yderste post som revisorsuppleant. Hans opgave var på medlemmernes vegne at holde et skarpt øje med forbundets regnskaber.

Hovedbestyrelsen har gennem årene forsøgt at opstille kandidater med dokumenteret viden om regnskaber og hang til tal, men Hans Bjerregaard udrangerede modkandidaterne med slogans som: »Find dig i Bjerregaard eller find dig i hvad som helst« eller »God familiefar – tjek på tal – fornuftige sko«.

Det med 'tjek på tal' siges at kunne bogføres på kontoen for valgflæsk, men de delegerede slugte det!

Først da Hans Bjerregaard i år, otte år efter sin tiltrædelse, valgte at stige ned fra sin trone, øjnede forbundsledelsen en chance for at indtage denne betydningsfulde post med en af deres egne udvalgte.

Forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård talte varmt for, at der var brug for et skifte og om behovet for konsolidering.

Den nye revisorsuppleant, Mogens Hansen, arbejder på Vejle Amts Folkeblad og er næstformand i Kreds 3, forbundets sønderjyske kreds.

Mogens Blicher Bjerregårds argument for at vælge netop ham til revisorsuppleant-posten er, at Mogens Hansen er regnskabskyndig og jyde.

Hvad formanden måske ikke har overvejet er, at Mogens Hansen bor i 'de gammelstærkes' område lidt nord for Vejle. Det var de gammelstærke, der stædigt og vedvarende trodsede myndighederne med blandt andet bogafbrænding, indtil myndighederne gav sig og efterkom de gammelstærkes krav om undervisningsfrihed og Kingos salmebog.

Tabutanker sluppet løs

FREMTID. Fremtiden kan byde på en fusion med Forbundet Kommunikation og Sprog eller på et egentligt mediekartel. Det kan måske også blive til en hovedorganisation for alle freelancere. De delegerede tog fat på TænkeTankens rapport og diskuterede fremtid – herunder kredsenes fremtid.

»Det er ikke så rosenrødt, at vi i virkeligheden laver næsten det samme alle sammen,« sagde Uffe Gardel.

Han er medlem af hovedbestyrelsens forretningsudvalg og forestiller sig et forbund med plads til flere forskellige grupper – og mere decentral magt.

Kommunikationsfolk har længe været en del af Journalistforbundet, men i dag er kommunikation et fag i sig selv med egen uddannelse, sagde han og fortsatte:

»De er ikke journalister. Hvis vi skal blive ved med at hænge sammen som et forbund, skal vi give hinanden mere plads, og derfor er vi nødt til at give større kompetencer til specialgrupperne.«

Han refererede til, at formanden for Forbundet Kommunikation og Sprog, det forbund, som Journalistforbundet deler it-afdeling og a-kasse med, dagen forinden havde opfordret til et endnu tættere samarbejde de to forbund imellem.

»Det var en klar invitation til at flytte sammen. Det vil der være problemer i at gøre, men så sandelig også muligheder. Det skal ikke være for at splitte forbundet, men for at få det til at hænge mere sammen.«

Jens Kirk, De Bergske Blade, gik endnu videre:

»Journalistforbundet skal tage skridt til at danne et mediekartel, hvor der er journalist-journalister og nye folk. Der skal være plads til andre grupper, uden at nogen føler sig truet på sit brød eller sin faglighed. Måske skulle der være plads til bibliotekarerne og andre,« foreslog han.

Han blev suppleret af Abelone Glahn, FreelanceGruppen, der sagde, at TænkeTankens rapport er et tegn på, at der sker et nybrud i Journalistforbundet. Ifølge hende har Journalistforbundet udlevet en del af sin rolle.

»Rapporten er dejlig læsning. Nogle af de ting, der står i den, kunne ikke være blevet sagt for to år siden. Det er kun tre år siden, at folk rendte rundt her på delegeretmødet med 'nej tak til fotograferende journalister'.«

Hun foreslog, at Journalistforbundet tager initiativ til at blive en hovedorganisation for alle freelancere, fordi forbundet i modsætning til andre forbund har både erfaringen og ekspertisen til det.

Kredsene var det andet store emne i debatten. Alle syv kredse samt FreelanceGruppen, Distriktsbladsgruppen og NORDJYSKE Stiftstidendes medarbejderforening fik vedtaget en udtalelse, der blev indledt således:

»Den videre behandling af idéer og visioner i TænkeTankens rapport skal ske i et tæt, udvidet og konstruktivt samarbejde med specialgrupper/-foreninger og alle kredsene.«

I udtalelsen står også, at Journalistforbundet skal arrangere fire debatmøder rundt om i landet. Arbejdet skal begynde straks, og resultaterne skal ligge klar senest 1. februar 2005.

Men ikke alle synes, at kredsene er klædt på til at være en politisk ansvarlig del af forbundets struktur. Da Annie Nicolaisen, suppleant i Kreds 2s bestyrelse, først læste TænkeTankens rapport, frygtede hun, at alle tænder nu ville blive trukket ud af kredsen, men så fandt hun du af, at der end ikke findes tænder.

»Jeg vil sikkert få skældud for at skide i egen rede, men nogle gange kan jeg ikke finde en rede at skide i,« sagde hun fra talerstolen og beskrev kredsenes politiske uvidenhed med ordene:

»Vi er en flok lykkelige hattedamer, der ikke kender noget til tillidsmandsarbejde. Vi flakser derudad som glade amatører. Ingen har spurgt, om vi har en tillidsmandsuddannelse. Det bør vi få tilbudt i det øjeblik, vi bliver valgt ind,« lød det fra Annie Nicolaisen.

Kåre Rysgaard Møller, journalist på DR og suppleant i Kreds 1s bestyrelse, har en snigende fornemmelse af, at det er forbundets formål at få kredsene til at beslutte at nedlægge sig selv. Det vil han ikke være med til.

»Et forbund uden kredse med politisk indflydelse vil blive langt mere fragmenteret,« mente han.

Bodil Rahbek, formand for journalistgruppen på DR, gjorde opmærksom på, at journalisterne på DR har deres eget kontor og egen jurist, hvilket koster medlemmerne 130 kroner om måneden.

»Medlemmerne føler, det er en god service, at de lige kan gå ned på kontoret og få hjælp. Derfor er jeg lidt skeptisk over for den centralisering, der ligger i TænkeTanken,« sagde hun.

Størst kritik af TænkeTankens rapport kom fra Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet og medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse.

»Det er tydeligt at se hvilke udvalgsmedlemmer der har redet hvilke kæpheste,« sagde han.

Solidariske journalister

INDSAMLING. 411.985 kroner. Så meget blev der samlet ind på delegeretmødet blandt medlemmer af Dansk Journalistforbund til Safety Fund under Det Internationale Journalistforbund (IFJ). Pengene skal bruges til juridisk, økonomisk og medicinsk hjælp til journalist-kolleger, der er i klemme under dækningen af krige og konflikter eller arbejder i lande, hvor det kniber med pressefriheden.

Dermed er danske journalister atter i front med økonomisk støtte til kolleger, der sætter livet på spil i forbindelse med deres arbejde. Og danske mediefolk er fortsat den største af bidragyderne til IFJs arbejde.

På delegeretmødet var der varm tak fra IFJs generalsekretær, ireren Aidan White:

»Dansk Journalistforbunds støtte til IFJ er enestående og viser, at solidaritet er et nøglebegreb for danske journalister,« sagde Aidan White.

Han fremhævede, at journalister verden over mere end nogensinde har brug for solidaritet, og nævnte som et eksempel sagen med de to Berlingske-journalister, der er blevet sigtet for at have offentliggjort fortrolige papirer fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nye spilleregler

DEMOKRATI. Det er slut med at stå på delegeretmødets talerliste, men alligevel ikke få chancen for at ytre sine meninger fra podiet.

Det sikrede pressefotograf Hans Otto fra Kreds 4, der foreslog og fik vedtaget en ændring af forbundets love. Dermed er det ikke længere muligt for de delegerede at stemme om, hvorvidt en debat skal stoppe, hvis der er talere på listen.

Hans Ottos forslag udsprang af sidste års delegeretmøde. Her besluttede et flertal af de delegerede ved en afstemning at stoppe debatten om forbundets bijobregler, mens der stadig var 17 talere på listen. Nogle af dem havde ikke tidligere ytret sig i debatten.

»Det er ikke værdigt for et Journalistforbund at knægte ytringsfriheden,« sagde Hans Otto, da han i år argumenterede for at ændre de demokratiske spilleregler.

Forslaget om ikke at kunne lukke debatten, når der er talere på listen, blev vedtaget. Det er stadig muligt for de delegerede og dirigenterne at beslutte at begrænse taletiden og/eller lukke talerlisten.

Tændt af en særlig glød

HYLDEST. Stående applaus fulgte tidligere forbundsleder Tove Hygum Jakobsen til talerstolen, da hun af delegeretmødet blev udnævnt til æresmedlem.

»Et fagforbund er afhængig af mange forskelligartede kræfter, men en sjælden gang er der grund til at påskønne en helt ekstraordinær og uegennyttig arbejdsindsats,« sagde formand for Dansk Journalistforbund (DJ) Mogens Blicher Bjerregård om udnævnelsen af Tove Hygum Jakobsen til æresmedlem.

»Blandt ildsjæle er der nogle, som er tændt af en helt særlig glød,« fortsatte han sin hyldesttale og henviste til, at Tove Hygum ikke bare kæmper for de store og centrale spørgsmål, hun sørger også for, at kampene bliver fulgt helt til dørs.

Tove Hygum har præget arbejdet i DJ og har brugt en omfattende del af sig selv og sit liv på det faglige arbejde, lød det videre. Først som en markant formand for Journalistgruppen i Danmarks Radio, senere som næstformand i Journalistforbundet, og fra 1984 til 1990 i Journalistforbundets formandsstol.

»Med den enorme indsats, du har ydet, og med det slid, du har taget, vil delegeretmødet 2004, nøjagtig 20 år efter at du her på delegeretmødet i april blev nyvalgt som forbundsleder, hædre dig for dit faglige arbejde,« sluttede den nuværende forbundsformand sin tale.

Under Tove Hygums ledelse ændrede Journalistforbundet sig og blev en mere professionel fagforening. Hun viste sig at være en meget stærk forhandler, og mange af Journalistforbundets overenskomster blev løftet i den periode, hun var formand.

To ting, der især fylder meget i Tove Hygums fagpolitiske arbejde, er ophavsretten og medieansvarsområdet. Tove Hygum har arbejdet for at sikre både de ansattes og freelancernes rettigheder, og hun har en stor del af æren for, at ophavsretten stadig ligger hos den enkelte ophavsmand. I mange år var hun også formand for det internationale ophavsretsudvalg under Det Internationale Journalistforbund (IFJ). Tove Hygum kæmpede ligeledes en hård kamp i det udvalg, der lavede den nye medieansvarslov. Mange politikere ønskede at flytte ansvaret fra redaktøren til udgiveren. DJ frygtede, at hvis udgiverne fik ansvaret, ville de også styre indholdet, og at det kunne fjerne den kritiske journalistik. Det var ikke mindst Tove Hygums arbejde i udvalget, der sikrede, at redaktøransvaret blev fastholdt.

Tove Hygum var før sin formandsperiode en markant journalist på TV-avisen. Efter formandsperioden arbejdede hun først på DRs kortbølgeradio, og nu er hun ansat på DR Nyhederne.

»Heldigvis følger der ikke kors og bånd og stjerner med titlen – ja, ikke engang en gratis tur i Tivoli – men jeg opfatter udnævnelsen som et kollegialt skulderklap, og det gør mig glad,« sagde Tove Hygum blandt andet i sin takketale.

DJ har i forvejen to æresmedlemmer. Det er journalist Leif Larsen og journalist Svenn Bernhard Sørensen. Begge udnævnt tilbage i 1992.

Med ærestitlen følger et livslangt, kontingentfrit medlemskab af DJ.

* Tove Hygum Jakobsen

Journalistelev ved Sjællands Tidende 1962.
Danmarks Journalisthøjskole i 1964.
Journalist i Danmarks Radio (DR) fra 1969.
Formand for Journalistgruppen i DR 1976-79.
Medlem af hovedbestyrelsen i DJ fra 1978.
Næstformand for DJ 1980-1984.
Formand for DJ 1984-1990.
Har siddet i en lang række bestyrelser og udvalg herhjemme og internationalt. Hun har skrevet to bøger om ophavsret sammen med nuværende direktør i DJ, cand. jur. Anne Louise Schelin.

Blomster til Bluhme

LEGAT. En mediepolitiker blev i år hædret med Carsten Nielsen Legatet. Kate Bluhme, journalist på Ekstra Bladet og tidligere medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse, fik pengene, statuetten og æren – plus blomster og champagne.

På årets delegeretmøde i Dansk Journalistforbund (DJ) gik Kate Bluhme, journalist på Ekstra Bladet og fagligt aktiv gennem 33 år, på talerstolen for at sige:

»Den bedste gave, I kan give mig fra denne sal og fra jeres bagland derude, det er et fortsat arbejde for at holde mediepolitikken højt på DJs dagsorden.«

For tre år siden, da Kate Bluhme besluttede at stoppe sit arbejde for DJs hovedbestyrelse, sagde hun næsten ordret det samme til Journalisten.

Kate Bluhme mener åbenbart virkelig det med mediepolitikken.

Blandt andet derfor fik hun i år Carsten Nielsen Legatet.

I begrundelsen for, at Kate Bluhme skulle være årets legatmodtager, sagde forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård:

»Årets prismodtager udmærker sig ved på én gang at kunne håndtere et krævende journalis-tisk job, et stort fagligt engagement, et imponerede kontaktnet i medieverdenen og samtidig have en meget præcis næse for den mediepolitiske udvikling.«

Fra talerstolen fremhævede Mogens Blicher Bjerregård blandt andet Kate Bluhmes arbejde i statsminister Poul Nyrups mediepolitiske udvalg og det arbejde, hun for øjeblikket udfører i Offentlighedskommissionen – den ser blandt andet på reglerne for aktindsigt.

Selv er Kate Bluhme ikke meget for at nævne eksempler på fingeraftryk.

»Det er ikke de enkelte eksempler, der betyder noget, men derimod det daglige arbejde og den påvirkning, det daglige arbejde giver,« siger Kate Bluhme.

Hun kan dog lokkes til at nævne, at hun har været med til at kæmpe for, at retsplejeloven blandt andet giver medierne lov til at kære afgørelser om lukkede døre og om referat- og navneforbud. Hun nævner også etableringen af Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE), der blev oprettet i kølvandet af statsminister Poul Nyrups medieudvalg.

»Jeg får stadig at vide, at det meget konkret var min indsats, at CJFE blev oprettet. Jeg sørgede for at få sat efteruddannelse på dagsordenen ved at sige til Poul Nyrup, at staten simpelthen svigtede opgaven med at efteruddanne journalister,« fortæller Kate Bluhme til Journalisten.

I sin takketale på delegeretmødet steg Kate Bluhme »op på sin kæphest«, som hun selv formulerede det.

Hun pointerede, at i en tid, hvor fagforeninger konkurrerer om medlemmer, har DJ et særkende: at være det eneste fagforbund, der kæmper for ytrings- og informationsfrihed, mediers vilkår og journalisters faglighed.

»Så mediepolitik er et enestående og derfor måske det vigtigste arbejdsområde for dette forbund – sammen med uddannelsespolitikken,« sagde Kate Bluhme.

Hun understregede, at hun var glad for, at det var hendes mediepolitiske indsats, der gav hende Carsten Nielsen Legatet.

Ud over at arbejde for den danske mediepolitik har Kate Bluhme blandt andet arbejdet med informationsfrihed i nye demokratier.

En enig bestyrelse af Carsten Nielsen Legatet havde peget på Kate Bluhme som årets legat-modtager.

* Kate Bluhme

Journalist på Ekstra Bladet siden 1977.
Tillidsmand på Ekstra Bladet fra 1980-1982.
Journalistforbundets hovedbestyrelse fra 1991-2001, medlem af forretningsudvalget i 1992.
Formand for Journalistforbundets mediepolitiske udvalg fra 1991-2001.
Pressenævnet 1992-1998.
Justitsministeriets udvalg om Samarbejdet mellem Pressen og Retterne 1993-1997.
Statsministeriets medieudvalg 1994-1996.
Medlem af regeringens Offentlighedskommission, der blev nedsat i 2002 og endnu arbejder.

* Carsten Nielsen Legatet

Legatet gives til et forbundsmedlem, der med udtryksmæssig gennemslagskraft har præget samfunds- og kulturdebatten eller markeret sig ved en særlig faglig indsats.

Prisen er en bronzeskulptur af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen og en check på 20.000 kroner.

Carsten Nielsen var DJs første formand.

En bestyrelse beslutter, hvem der skal have legatet. Den består for øjeblikket af forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård, DR-journalist Helle Bygum, formand for Kreds 1 Mette Curdt, formand for Pressefotografforbundet Lars Lindskov og JP-journalist Birgitte Wilhelmsen.

Læs også de øvrige artikler om delegeretmøde 2004:

*
DJ sender regning til ledige og gamle
*
En strejke koster
*
Klemt ud af HB
*
Store skiftedag.
*
Færre journalister vil have indflydelse * 15 kroner mere om måneden * Støtte til barselsfond * Død debat om gruppeliv.