De tyrkiske myndigheder slår hårdt ned på pressen efter et mislykket kupforsøg i sidste uge. Mandag kom det frem, at myndighederne krævede 42 journalister fængslet. I dag har regeringen udstedt arrestordre på yderligere 47 journalister, som alle har arbejdet på den regeringskritiske avis Zaman.

Nanna Muus Steffensen er journalist og bor i Istanbul. Hun mener, kupforsøget er det mest afgørende, der er sket i Tyrkiet i lang tid – ikke mindst for pressen.

Faktisk var hun på vej hjem på ferie i Danmark den aften, kupforsøget skete, men da hun landede i Kastrup Lufthavn og opdagede, hvad der var i gang, tog hun først en tur i studiet hos DR2 Deadline og så ellers med det første fly tilbage til Istanbul.

»Da jeg landede tidligt næste morgen, havde politiet taget kontrollen over kampvognene i gaderne omkring lufthavnen, men man mærkede stadig, at folk ikke var helt sikre på, om det nu også var overstået eller ej,« siger Nanna Muus Steffensen.

I de følgende dage har hun dækket begivenhederne i Tyrkiet for både DR og Radio24syv.

Presset på journalister vokser

Nanna Muus Steffensen forklarer, at det er de lokale tyrkiske og kurdiske journalister, der er under det hårdeste pres i øjeblikket. Og det pres vil vokse efter kupforsøget, mener hun.

»Vi har i de senere år set, at grebet om magten er blevet strammet, og presset på medierne er vokset. Den tendens fortsætter nu med forøget styrke efter kupforsøget,« siger hun.

Efter kupforsøget er omkring 20 websites blevet lukket, ligesom flere journalister allerede er blevet tilbageholdt.

»Man gør det fra regeringens side, at man trækker en lige linje mellem den gruppering, man kalder FETÖ, som man anklager for at stå bag kupforsøget, og så til alle og enhver, som er eller har været i forbindelse med det, man kalder Gülenbevægelsen. Med den begrundelse går man ud og renser ud i en lang række statsinstitutioner, og også i medierne,« forklarer Nanna Muus Steffensen.

Erdogan dæmoniserer medierne

Præsident Recep Tayyip Erdogan har anklaget flere udenlandske medier, herunder BBC, for at støtte kuppet og køre kampagner imod ham. Flere af de tyrkiske borgere, som støtter Erdogan, lytter til de anklager mod medierne, vurderer Nanna Muus Steffensen.

»Personligt har jeg ikke tidligere oplevet effekterne af det, men i ugen efter kupforsøget oplevede jeg for første gang, at en helt almindelig borger kom hen til mig, mens jeg stod på gaden og lavede et interview, og stillede spørgsmål om, hvem jeg var, hvem jeg arbejdede for, og hvorfor jeg overhovedet stillede spørgsmål,« siger Nanna Muus Steffensen.

»Og det er jo en af de effekter, det kan få, når myndigheder gang på gang dæmoniserer medier og journalister, at det kan blive sværere at komme til at tale med dem, som lytter til magthaverne og tager den mistro til sig,« fortsætter hun.

Kommer det til at få konsekvenser for dit arbejde?

»Jeg er bekymret for, om det bliver sværere at få visse dele af befolkningen i tale, for det er jo mit job at tale med folk og prøve at forstå dem og på den måde bedre kunne forklare, hvad der sker i landet,« siger Nanna Muus Steffensen.

Hun understreger, at det ikke vil ændre på de historier, hun vælger at dække:

»Vi har set flere eksempler i den senere tid på, at udenlandske journalister ikke har fået fornyet deres pressekort eller opholdstilladelse eller er blevet deporteret, og det er bekymrende, men det ændrer ikke på, hvilke historier jeg dækker, eller hvordan jeg dækker dem.«

DJ: Vildt alarmerende

Hos Dansk Journalistforbund kalder formand Lars Werge på handling. Han kalder situationen i Tyrkiet for ”vildt alarmerende”.

»Det internationale samfund må gå virkelig hårdt til Erdogan. Vi skal opfordre til, at vores regering og politikere i det hele taget husker Erdogan på, at man i et demokratisk samfund ikke kan forfølge journalister og overtage kontrollen med medier. Tværtimod må man acceptere, at man har en kritisk presse,« mener han.

»Vores tyrkiske kollegaer er under så meget beskydning lige nu fra Erdogans regering, at det ikke tåler nogen sammenligning,« fortsætter Lars Werge.

Han fortæller, at DJ forsøger at påvirke situationen igennem det internationale forbund IFJ og det europæiske under-forbund EFJ.

»I første omgang tager vi den her slags ting i samarbejde med IFJ og EFJ. Men vi vil selvfølgelig vurdere, hvad vi fra DJ’s side kan og skal gøre herfra. For situationen i Tyrkiet er meget alvorlig,« siger han.

Lars Werge har da også rettet henvendelse til statsministeren og udenrigsministeren på Twitter.

Hvad gør I @Kristian_Jensen @larsloekke @JeppeKofod @vestager https://t.co/A0J8D0U0di

— Lars Werge (@larswerge) 27. juli 2016

Regeringen overtog landets største avis

Pressefriheden har været under pres i Tyrkiet gennem længere tid. Tilbage i marts måned overtog de tyrkiske myndigheder for eksempel kontrollen med den regeringskritiske avis Zaman, der er Tyrkiets største avis.

Staten overtog kontrollen ved at tvangsindsætte administratorer, som overtog driften af avisen. Samme procedure blev sidste år brugt over for tv-kanalerne Bugün og Kanaltürk. Også flere andre medier er blevet overtaget af det politiske styre.

Journalisten har kontaktet den tyrkiske ambassade og håber at få et interview med den tyrkiske ambassadør i Danmark om situationen.

I et brev til Ritzau har ambassadøren, Mehmet Dönmez, forklaret regeringens syn på sagen:

"Kupforsøget blev organiseret af Fetullah Gülens terrororganisation. Tyrkiets regering har forsøgt at afsløre denne terrororganisations sande natur over for allierede og venligsindede lande, som desværre indtil videre ikke har forstået alvoren af denne trussel," lød det.