Korrespondent: Derfor vækker Khashoggis død så stor opsigt

Få drab på journalister har fået så stor international opmærksomhed som den saudiarabiske Jamal Khashoggis død. ”Det ville nok ikke være sket, hvis det havde været en ukendt saudiarabisk journalist,” siger DR’s Michael S. Lund
  • Agnete Schlichtkrull / DR
    Jamal Khashoggi var et kendt navn, der både var journalist og tidligere havde arbejdet for den saudiske kongefamilie,” siger DR-korrespondent Michael S. Lund.
23.10.2018 · 09:02

”Det er helt usædvanligt – og imod alle diplomatiske regler – at en borger bliver dræbt, mens han besøger et konsulat i et fremmed land. De fleste andre journalister, der bliver dræbt, forsvinder bare, eller dræbt i en mørk gyde.”

Sådan forklarer DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund, hvorfor det har fået så massiv opmærksomhed og dækning i medierne, at den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi forsvandt på Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiet 2. oktober. Han var klummeskribent for Washington Post og kritiker af det saudiske kongestyre.

Siden har det saudiske styre flere gange ændret sin forklaring på Jamal Khashoggis skæbne. Først hed det sig, at Jamal Khashoggi havde forladt bygningen ved egen fri vilje. Siden at han var død i en slåskamp.

Den seneste forklaring er, at et ”saudisk sikkerhedsteam” dræbte Khashoggi på konsulatet.

600 journalister dræbt

”Han blev dræbt på konsulatet. Vi ved ikke i detaljer hvordan. Vi ved ikke, hvor liget er,” forklarede den saudiske udenrigsminister søndag.

Samme dag besluttede Tyskland at indstille sin eksport af våben til Saudi-Arabien på grund af sagen. Og mandag besluttede Folketingets udenrigspolitiske nævn at aflyse deres officielle besøg i landet.

”Timingen for vores besøg var problemet,” sagde SF's Holger K. Nielsen i går til Berlingske.

Drabet på Jamal Khashoggi er imidlertid langtfra enestående. Mere end 600 journalister er dræbt på verdensplan gennem de seneste seks år, viser tal fra International Federation of Journalists. Men få sager har fået så stor opmærksomhed som drabet på Jamal Khashoggi.

En kendt klummeskribent

Ifølge Michael S. Lund har selve gerningsstedet været med til at gøre historien større. Og samtidig har det gjort det forholdsvis nemt at indsnævre kredsen af mistænkte.

”Når en journalist forsvinder ved højlys dag på et lands officielle repræsentation, så er det altså svært for det pågældende land at forklare sig ud af,” konstaterer Michael S. Lund.

Michael S. Lund siger, at de fleste journalister, som beskæftiger sig med Saudi-Arabien, kendte Jamal Khashoggis arbejde som klummeskribent for Washington Post. 

”Han var et kendt navn og en lidt speciel figur, fordi han både var journalist og tidligere havde arbejdet for den saudiske kongefamilie,” siger han.

Jamal Khashoggi havde desuden gode kontakter til tænketanke, politikere og politiske rådgivere – blandt andre til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğans, personlige rådgiver.

Kunne være blevet tysset ned

Da Jamal Khashoggi forsvandt, lagde mange af hans højtplacerede venner og bekendte pres på for at få besked om hans skæbne.

”Det ville ikke være sket, hvis det havde været en ukendt saudiarabisk journalist,” siger Michael S. Lund.

På grund af det betændte forhold mellem Tyrkiet og Saudi-Arabien har Tyrkiet heller ikke gjort noget for at få sagen til at forsvinde. Tværtimod.

”Hvis det var sket i et arabisk land, som er alliereret med Saudi-Arabien, var den blevet tysset ned,” siger Michael S. Lund.

Få journalistdrab bliver opklaret

Formand i Dansk Journalistforbund Lars Werge siger, at de årlige opgørelser over dræbte journalister på verdensplan viser, at problemet er omfattende.

”Det kan være livsfarligt at være journalist, og presset bliver større og større. I hver sag er det forfærdeligt for den enkelte, for pressefriheden og for journalistens familie. Det er Jamal Khashoggis død en understregning af,” siger Lars Werge.

En opgørelse fra International Federation of Journalists (IFJ) viser, at langt de fleste drab på journalister aldrig bliver opklaret. Ud af mere end 600 dræbte de seneste seks år er de skyldige kun blevet dømt i 10 procent af sagerne.

Men her er Jamal Khashoggis sag måske anderledes. Saudi-Arabien har i hvert fald udsendt arrestordrer på 18 mistænkte i sagen.

Kommentar

23/10/2018 - 10:50

Steen Ole Rasmussen

Sagen er yderst delikat, ikke bare for medieverdenen, men især for det politiske system, som finansierer dem.

Erdogan har klare interesser i at sætte Saudierne i et dårligt lys. Og det er ikke attraktivt for en medieverden, at skulle være vidne til og viderebringe afsløringerne af, hvordan vestens største geopolitiske aktiv i Mellemøsten tilsidesætter alle normer i forsøget på at slippe af med regimets største nu afdøde kritiker.

Der er masser af grunde til, at både medier og diplomati er kommet humpende efter sagen, dvs. til at den nu fylder så meget, hvor det klart nok havde være mest bekvemt, hvis bare man kunne have nøjes med at æde en enkelt af de løgne, som Saudierne har disket op med.

Men forløbet er ikke styret herfra i denne omgang.

Den er styret af Erdogan, der jo er på den forkerte side.

De 600 forudgående drab på journalister virker ikke rigtigt som undskyldning for at begrave sagen. Den gik ikke Grandberg!

26/10/2018 - 10:54

Birgit Brunsted

Det må være dagens citat - og en ad de indledninger, jeg sen t skal glemme:
”Det er helt usædvanligt – og imod alle diplomatiske regler – at en borger bliver dræbt, mens han besøger et konsulat i et fremmed land. De fleste andre journalister, der bliver dræbt, forsvinder bare, eller dræbt i en mørk gyde.”
Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund i ovenstående interview.

Seneste nyheder

16.11.2018 · 13:00

Kræftens Bekæmpelse: Anede ikke at kræft var registreret på listen

Andreas Marckmann Andreassen
16.11.2018 · 11:11

Døråbner til digital virkelighed

Brigitte Alfter
16.11.2018 · 10:38

Lisbeth Kiels børn er på Primetime-listen: ”Problematisk”

Andreas Marckmann Andreassen
16.11.2018 · 10:37

Facebook dæmmer op for provokerende indhold

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Ritzau søger journalist til nyhedsredaktionen

Ritzau
Ansøgningsfrist: 29.11

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11