Jamal Khashoggi var et kendt navn, der både var journalist og tidligere havde arbejdet for den saudiske kongefamilie,” siger DR-korrespondent Michael S. Lund. Agnete Schlichtkrull / DR

”Det er helt usædvanligt – og imod alle diplomatiske regler – at en borger bliver dræbt, mens han besøger et konsulat i et fremmed land. De fleste andre journalister, der bliver dræbt, forsvinder bare, eller dræbt i en mørk gyde.”

Sådan forklarer DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund, hvorfor det har fået så massiv opmærksomhed og dækning i medierne, at den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi forsvandt på Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiet 2. oktober. Han var klummeskribent for Washington Post og kritiker af det saudiske kongestyre.

Siden har det saudiske styre flere gange ændret sin forklaring på Jamal Khashoggis skæbne. Først hed det sig, at Jamal Khashoggi havde forladt bygningen ved egen fri vilje. Siden at han var død i en slåskamp.

Den seneste forklaring er, at et ”saudisk sikkerhedsteam” dræbte Khashoggi på konsulatet.

600 journalister dræbt

”Han blev dræbt på konsulatet. Vi ved ikke i detaljer hvordan. Vi ved ikke, hvor liget er,” forklarede den saudiske udenrigsminister søndag.

Samme dag besluttede Tyskland at indstille sin eksport af våben til Saudi-Arabien på grund af sagen. Og mandag besluttede Folketingets udenrigspolitiske nævn at aflyse deres officielle besøg i landet.

”Timingen for vores besøg var problemet,” sagde SF's Holger K. Nielsen i går til Berlingske.

Drabet på Jamal Khashoggi er imidlertid langtfra enestående. Mere end 600 journalister er dræbt på verdensplan gennem de seneste seks år, viser tal fra International Federation of Journalists. Men få sager har fået så stor opmærksomhed som drabet på Jamal Khashoggi.

En kendt klummeskribent

Ifølge Michael S. Lund har selve gerningsstedet været med til at gøre historien større. Og samtidig har det gjort det forholdsvis nemt at indsnævre kredsen af mistænkte.

”Når en journalist forsvinder ved højlys dag på et lands officielle repræsentation, så er det altså svært for det pågældende land at forklare sig ud af,” konstaterer Michael S. Lund.

Michael S. Lund siger, at de fleste journalister, som beskæftiger sig med Saudi-Arabien, kendte Jamal Khashoggis arbejde som klummeskribent for Washington Post. 

”Han var et kendt navn og en lidt speciel figur, fordi han både var journalist og tidligere havde arbejdet for den saudiske kongefamilie,” siger han.

Jamal Khashoggi havde desuden gode kontakter til tænketanke, politikere og politiske rådgivere – blandt andre til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğans, personlige rådgiver.

Kunne være blevet tysset ned

Da Jamal Khashoggi forsvandt, lagde mange af hans højtplacerede venner og bekendte pres på for at få besked om hans skæbne.

”Det ville ikke være sket, hvis det havde været en ukendt saudiarabisk journalist,” siger Michael S. Lund.

På grund af det betændte forhold mellem Tyrkiet og Saudi-Arabien har Tyrkiet heller ikke gjort noget for at få sagen til at forsvinde. Tværtimod.

”Hvis det var sket i et arabisk land, som er alliereret med Saudi-Arabien, var den blevet tysset ned,” siger Michael S. Lund.

Få journalistdrab bliver opklaret

Formand i Dansk Journalistforbund Lars Werge siger, at de årlige opgørelser over dræbte journalister på verdensplan viser, at problemet er omfattende.

”Det kan være livsfarligt at være journalist, og presset bliver større og større. I hver sag er det forfærdeligt for den enkelte, for pressefriheden og for journalistens familie. Det er Jamal Khashoggis død en understregning af,” siger Lars Werge.

En opgørelse fra International Federation of Journalists (IFJ) viser, at langt de fleste drab på journalister aldrig bliver opklaret. Ud af mere end 600 dræbte de seneste seks år er de skyldige kun blevet dømt i 10 procent af sagerne.

Men her er Jamal Khashoggis sag måske anderledes. Saudi-Arabien har i hvert fald udsendt arrestordrer på 18 mistænkte i sagen.