Journalist Kasper Kopping følte sig som en del af en familie, da han først som praktikant og senere som journalist var ansat på Se og Hør fra 2007. Under afhøringen ved domsmandsrettens i Glostrup skildrede han i dag stemning og arbejdsmiljø på sladderbladet, hvor man deltog på præmissen: Vi gik måske over stregen, og på torsdag gør vi det igen. Men det var i den etiske afdeling; der var aldrig tale om at være ”totaluartig”, og ulovligheder lå ikke i luften.

Kasper Kopping var den ene af de to journalister, der var mellemled mellem redaktionsledelse og kreditkortkilden.

Og han var ifølge de mange timers afhøring ”firmaets mand” – kommunikatøren, som formidlede oplysninger fra kreditkortkilden til redaktionsledelsen. Han havde ikke på noget tidspunkt haft fornemmelse af, at der var tale om problemer i forhold til straffeloven. Og hvis der var det, så havde det altid været sådan, at chefredaktøren gik i retten og blev idømt dagbøder, og det var heromkring, hans vurdering lå.

Sorte penge "lå i luften"

Han var dog ret sikker på, at kreditkortkilden foretog sig noget, som hans firma ikke kunne acceptere, men risikovurderingen var, at systemoperatøren nok ville blive fyret, hvis samarbejdet kom for en dag. Derfor gik man stille med dørene, og man havde også en vis frygt for, at konkurrenterne ville blæse sagen op, hvis de vidste, hvordan Se og Hør hentede sine oplysninger i datasystemerne.

Dermed lå Kasper Kopping på linje med den detaljerede beskrivelse i sin bog ”Helt tys tys- Se og Hør indefra”, som Journalisten har sammenfattet her.

Således bekræftede han, at der blev indgået en aftale på chefredaktør Henrik Qvortrups kontor den 24. juni 2008 klokken 11 om leveringer af kreditkortoplysninger fra den såkaldte kreditkortkilde PBH.

"Han skulle fremadrettet fortælle hvor og hvordan, de anvendte deres kreditkort," sagde Kopping.

Det fremgik, at Dankort/Visa ikke blev overvåget, imens Mastercard og American Express blev fulgt.
"Vi vidste, at det var kredikortoplysninger, men ikke, hvordan han rent faktisk søgte dem i systemerne," lød det fra Kopping, der i øvrigt sagde, at det lå i luften, at denne kilde skulle aflønnes sort, hvilket ikke var det normale, når der blev betalt tip-honorar. Da Kim Henningsen afløste Henrik Qvortrup på chefredaktørposten, orienterede Kasper Kopping og journalist Ken B Rasmussen ifølge Kopping deres nye chef om det usædvanlige samarbejde, der fortsatte de kommende år.

Kasper Kopping og Ken B Rasmussen er to af de tiltalte, der i de kommende måneder er for retten i Glostrup. De øvrige tiltalte er de tidligere chefredaktør Kim Henningsen, Henrik Qvortrup og Per Ingdal, samt tys tys-kilden. Disse seks nægter sig skyldige. To tidligere Se og Hør-chefer, Kim Bretov og Lise Bondesen, erklærede sig i august skyldige og blev idømt betinget fængsel. Som Journalisten tidligere har beskrevet, peger pilen fra tilståelsessagerne nu især på chefredaktørerne.

I løbet af september, oktober og november føres sagen ved retten i Glostrup. Den sidste af de tiltalte, som afhøres, er Henrik Qvortrup. 

Qvortrup afhøres til sidst

Specialanklager Morten Henriksen afviste tirsdag at fortælle, hvorfor Qvortrup skal afhøres som den sidste.

Qvortrups forsvarer, Anders Nemeth, har nu ad to omgange forsøgt at modvirke anklagerens strategi, men da han i dag bad om en forklaring, fik han en blank afvisning.

Det er forsvarets ønske at få tydeliggjort, at Henrik Qvortrup kun var med i otte måneder af det tre-årige samarbejde med kreditkortkilden, der fiskede oplysninger om de kendte i systemerne på sin arbejdsplads hos IBM/NETS og mod betaling leverede dem til ugebladet Se og Hør. Derfor er man skeptisk over for en kronologi, der først bringer Qvortrup ind, når alle sagens detaljer fra flere år efter hans tid er hældt ud i retslokalet.

Qvortrups efterfølger på chefredaktørposten, Kim Henningsen, meddelte ved retsmødets slutning gennem sin forsvarer, Kåre Pihlmann, at han ikke vil lade sig afhøre, medmindre det sker efter afhøring af Qvortrup. I forvejen har sagens hovedperson, systemoperatøren PBH, afvist at lade sig afhøre på nuværende tidspunkt. Hans forklaring er, at der ligger en protest i Østre Landsret mod anklagerens tilrettelæggelse af sagen. Det er især opslitningen, hvor der først blev først tilståelsessagerne og nu føres sager mod de seks, der nægter sig skyldige, som der opponeres imod.

Principielt ligger tilrettelæggelse af sagens gang hos anklagemyndigheden.