search

Kontroversielt valg

  En avis kalder de tre Cavling-modtageres artikler for uværdige til prisen. Andre undrer sig over, at de tre var ene om kritisk at afdække Danmarks begrundelse for at gå i krig. CAVLING. Det er første gang, Cavling-prisen er givet til to medier. Den har været givet til et blad og til en redaktion, men aldrig tidligere til tre journalister fra to forskellige medier.

En avis kalder de tre Cavling-modtageres artikler for uværdige til prisen. Andre undrer sig over, at de tre var ene om kritisk at afdække Danmarks begrundelse for at gå i krig.

CAVLING. Det er første gang, Cavling-prisen er givet til to medier. Den har været givet til et blad og til en redaktion, men aldrig tidligere til tre journalister fra to forskellige medier.

Carsten Ingemann, formand for Cavling-komiteen, forklarer valget med, at Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen fra Information og Bo Elkjær fra Ekstra Bladet alle tre er værdige til prisen.

»De har kastet sig over hele processen: Danmark i krig. Det er opmuntrende, at de har taget den demokratiske forpligtelse alvorligt og stillet spørgsmål,« siger formanden.

Ikke alle er enige med Cavling-komiteens valg. Berlingske Tidende skrev på lederplads, at »de fortjener ikke dansk journalistiks fornemste hædersbevisning (…) Cavling-komiteen traf et politisk og ikke et journalistisk valg. Det er en skam.«

Carsten Ingemann er uenig og henviser til Cavling-fundatsen, hvor der står, at prisen skal gives til en person eller en gruppe, der har udvist særlige initiativer og talent.

I sin tale for de tre Cavling-prismodtagere sagde Carsten Ingemann desuden, at man ikke kan sætte så meget som en sort lillefingernegl på kvaliteten af deres arbejde.

Han forklarer, at når nogle opfatter valget som kontroversielt, er det fordi, så få medier har beskæftiget sig kritisk med krigen.

Ved overrækkelsen af Cavling-prisen sagde Carsten Ingemann:

»Valget i dag er et udtryk for komiteens holdning til det, der er hele grundlaget for prisen, nemlig retten til at bruge ytringsfriheden, også når den måske ikke er så bekvem for beslutningstagerne – når ytringerne altså ikke masserer magthavernes interesser, men derimod tjener demokratiets.«

Komiteen har givet de tre prisen for at gå ind til benet af journalistikken.

»De har ikke troet på magthaverne og har stillet spørgsmål. De spørgsmål er stillet om den historiske beslutning. At Danmark for første gang siden 1864 er gået i krig uden at have et mandat fra hverken FN eller Nato,« siger Carsten Ingemann.

Egentlig vil Carsten Ingemann gerne argumentere for, at de tre ikke skulle have haft prisen:

»De har bare passet deres arbejde, og det burde jo ikke være begrundelse nok for en Cavling.«

Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen sagde i deres takketale, at når de vandt, skyldes det de tre h'er: håndværk, holdning og held.

»Det var et held, at vi var alene på banen og kunne have de gode historier for os selv,« ironiserede de to. De henviste til, at de kun havde følgeskab af Bo Elkjær på Ekstra Bladet og DR-dokumentar.

»Uden Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller havde dette ikke været muligt,« sagde de.

Også Bo Elkjær langede ud efter Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller. Da talerne ved prisoverrækkelsen var overstået, provokerede Carsten Ingemann statsministeren, der stod i yderkanten af menneskemyldret, til at bestige talerstolen, selv om denne ikke plejer at holde tale ved uddelingen.

Anders Fogh Rasmussens begrundelse for at gøre en undtagelsen var, at han i den grad er hovedperson i de tre journalisters arbejde.

»Jeg er ikke enig i jeres synspunkter,« sagde statsministeren og sagde frit efter Voltaire, at han var uenig med dem, men at han til det yderste vil forsvare deres ret til at fremføre det, de gør.

Cavling uden overarbejde

MOR. Charlotte Aagaard havde nær aldrig fået besked om, at hun var blandt vinderne. Formanden for Cavling-komiteen, Carsten Ingemann, insisterede på at ringe til hende først, idet det er første gang i 20 år, at en kvinde har fået prisen. Sidste gang var, da Hanne Reintoft i 1983 fik prisen for sit engagement i Den Sociale Brevkasse på DR.

Information er lukket for alle telefonopkald efter klokken 17.00, og derfor fik Carsten Ingemann kun fat i en en telefonsvarer, der henviste til avisens hjemmeside, da han ringede 17.45. På hjemmenummeret kunne en lettere irriteret gemal ikke skjule, at Charlotte Aagaard for længst burde have været hjemme hos ham og de tre børn.

Et direkte nummer til redaktionen hjalp ikke meget. Her formodede nogle, at de vidste, hvor hun var, men kunne ikke stille om.

Tiden gik. Radioavisen ringede utålmodigt for at få besked om vinderen, men måtte vente. Carsten Ingemann ringede på hjemmenummeret igen, denne gang forsøgte han at berolige manden med, at det altså ikke var en elsker, der ringede! Da det endelig lykkedes at få fat i Charlotte Aagaard, udbrød hun:

»Tusind tak, det er stort.«

Charlotte Aagaard påstår, at hun har skrevet sine artikler inden for almindelig arbejdstid. Med et barn på fem år og tvillinger på to et halvt år er der ikke mulighed for at blive hængende på arbejde.

»Jeg har det privilegium, at jeg kan arbejde hver dag til 17.30,« siger hun, mens manden, Søren Larsen, der er grafiker, protesterer højlydt bag hende.

»Jamen, sådan fungerer det,« siger hun med et grin, men fortæller så mere alvorligt, at det kun lader sig gøre, fordi hun har en sej mand, der i øvrigt arbejder på deltid.

»Mange siger deres job op på dagbladene, fordi de ikke kan få familielivet til at hænge sammen. Der er redaktionsmøde kl. 10, ofte kommer man ikke i gang med at arbejde før 11.30 – det passer ikke med at hente børn klokken 16.«

Hun fortæller, at Jørgen Steen Nielsen og hun selv havde forskellige indgangsvikler til krigen. Han var imod den, hun var for. 

»Det er godt at samle modsætninger. Forskellige arbejdsmetoder og udgangspunkter kan være utroligt frugtbare,« siger hun.

  • Charlotte Aagaard. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988. Arbejdede som freelancer i Mellemøsten, inden hun blev ansat på Information i 1990, hvorfra hun fortsatte med at dække Mellemøsten. Har studeret Mellemøsten på Syddansk og Københavns Universitet samt ved International Language Institute i Cairo.

Uskolet vinder

»Er I helt sikre,« spurgte Jørgen Steen Nielsen mistroisk, da Carsten Ingemann fra Cavling-komiteen ringede for at sige til lykke. Da han var overbevist, kom replikken:
»I har tænkt jer om. Det lyder godt. Jeg vælger at høre det som et signal til den samlede presse om, hvad man kunne have gjort.«

Fra efteråret 2002 og frem skrev Jørgen Steen Nielsen stort set kun om Irakkrigen. Sammen med Charlotte Aagaard blev det til mere end 250 artikler om Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

De to har ikke arbejdet tæt sammen, nærmere suppleret hinanden. De har ikke fælles byline på en eneste af de 250 artikler, de har skrevet, men har dog  vidst, hvad hinanden lavede og ofte læst hinandens artikler igennem.

»Vi har kørt i hvert sit spor,« siger Charlotte Aagaard, men forklarer, at de har udvekslet ideer og kilder.

Jørgen Steen Nielsen, der var chefredaktør på Information fra 1995 til 2002, har fået Cavling-prisen uden at have en journalistuddannelse. Han påstår selv, at hvis man spørger ham, hvad nyhedstrekanten er, så kommer han til kort. Der er rigtig meget omkring det konkrete håndværksmæssige, han nok kan, men han har aldrig fået lært de rigtige udtryk.

»Det har ikke været et savn ikke at have fået skoleundervisning i det firkantede og håndværksmæssige. Jeg har handlet relativt intuitivt hele vejen igennem mit journalistiske arbejdsliv,« siger Jørgen Steen Nielsen og fremhæver, at der er mange veje ind til journalistfaget.

»Det vigtigste er, at man som person brænder for at følge verdens gang og formidle den. Jeg synes nok, at nyuddannede journalister i dag er forbandet dygtige, men de er usikre over for den verden, de selv står i,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Han mener ikke, at journalister skal missionere, men at de selv skal være forankret i en holdning.

»Hvis man har så meget holdning, at man lader sig provokere og inspirere, så kommer man længere med sit interview, end hvis man bare er rundt på gulvet,« siger han.

  • Jørgen Steen Nielsen. Uddannet biolog i 1983. Blev ansat på Information i 1985, først som vikar. Chefredaktør fra 1995 til 2002. Jørgen Steen Nielsen har altid holdt af det sted, hvor videnskab og teknologi møder samfund, politik og økonomi. Han var for utålmodig til at blive i biologifaget og ville hellere opsøge diskussioner om, hvordan videnskab berører samfund og omvendt.

Natligt gravearbejde

»Skønt, hold da helt kæft,« nåede Bo Elkjær at sige, da Cavling-komiteens formand, Carsten Ingemann, ringede. Så blev vinderen tavs, i stedet var der en masse støj på linjen. En medpassager i toget fra København til Århus gjorde krav på Bo Elkjærs plads.

Det tog Bo Elkjær et par måneder at lave sit særtillæg til Ekstra Bladet. Det fik titlen 'Løgnen om Krigen – Krigen om Løgnen', men bliver blot betegnet som 'hvidbogen'. Den blev ikke til i løbet af en 37 timers arbejdsuge. Bo Elkjær brugte dage og nætter.

Det hele begynde, da han fik til opgave at skrive om olieargumentet for Irakkrigen, hvilket førte til en serie. Derefter fulgte han konflikten løbende. Da sommeren kom, havde han så meget stof, at han kunne se, han aldrig kunne komme af med al sin viden gennem almindelige artikler. Derfor foreslog han et tillæg.

I to måneder arbejdede han nat og dag. Eller som han selv siger:
»Det tog lidt tid, det var ikke kun otte timer om dagen.«

Men med kone og to små børn nytter det ikke bare at begrave sig i arbejdet.

»Det koster lidt nattesøvn,« siger Bo Elkjær, der pløjer sig igennem aktindsigter og rapporter, når de andre sover.

Både i festtalerne ved overrækkelsen af Cavling-prisen og i Ekstra Bladets egne spalter bliver Bo Elkjær, alias Skipper, kærligt kaldt for en nørd, der elsker at grave sig helt ned i detaljerne.

Sådan gjorde han også, da han afdækkede Echelon-aflytningen. Når han bliver grebet af en sag, lægger han den ikke fra sig.

Lige nu har han travlt med at lave en ny, opdateret og udvidet udgave af hvidbogen om Irak-krigen.

»Den kommer hurtigst muligt,« siger han.

  • Bo Elkjær. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1997, har været på Ekstra Bladet lige siden. Bo Elkjær har en hjemmeside, hvor man kan se, hvad han har beskæftiget sig med – og reaktionerne på det: www.datashopper.dk 
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen