Først ville kulturministeren gerne være generaldirektør for DR og dele gaver ud i form af nye kanaler. Men når regningen skal betales, er han imod overdreven statslig indblanding. Det er hykleri.

Sikke et mageløst hykleri vi oplever fra de danske mediepolitikere i kølvandet på DRs tragiske krise. Lige før jul lagde de DR i benlås i den såkaldte public service-kontrakt. Folketinget tog generaldirektør-kasketten på og satte sig tungt på DRs fremtid. Hvorpå de skrydende gik ud og selv tog æren for alle gaverne til danskerne: Værsgo, her er en ny børne- og historiekanal! Værsgo, her er 10 procent mere drama! Værsgo, her er en netbaseret nyhedskanal!

Men når pengene ikke passer, og regningen skal betales, så blander politikerne sig sørme ikke i planlægningen af DRs fremtid. Det må Statsradiofonien selv ligge og rode med. Lyt her til medieordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre: »Det må ikke blive politikernes opgave hverken at optræde som programplanlæggere eller udsætte DR for en slags politisk overadministration.«

Herlig arbejdsfordeling set fra Christiansborg: Politikerne deler gaver ud. DR-cheferne fyrer, rydder op og finder pengene.

Forløbet er sådan her: Med medieaftalen fra sidste sommer fik generaldirektør Kenneth Plummer hentet en pose penge hjem til DR i form af omtrent 100 millioner kroner mere i årlige licenspenge. Med i posen fulgte også krav om en ny børnekanal. Fint nok.

Men lige før jul tog fanden ved politikerne, der fik lyst til at overtage styringen af DR fra de professionelle mediefolk. For første gang nogensinde – og uden den store mediebevågenhed – satte politikerne præcise tal på en masse aktiviteter i den såkaldte public service-kontrakt mellem Kulturministeriet og Statsradiofonien. Der var ingen grænser for detailreguleringen og den politiske overadministration:

– DR skal sende minimum 560 timers nyhedsprogrammer årligt i tv mellem klokken 17 og klokken 24.

– DR skal lancere en nyhedskanal på nettet.

– DR skal øge omfanget af nyproduceret dansk dramatik med 10 procent.

– DR skal lancere en børne- og historiekanal.

Og så videre og så videre.

De glade medieamatører på Christiansborg tog uden videre generaldirektør-kasketten fra Kenneth Plummer, når det gjaldt de gode gaver. Men politikerne ville ikke tage det sure med det søde.

Der står ikke et ord i public service-kontrakten om, hvad DR skal lave mindre af.

Kontrakten blev hverken forberedt med eller fulgt op af regnestykker, som viste, om DR faktisk kunne lave alle de dyre satsninger og kanaler for de afmålte penge.

Først nu har DR over for kulturministeren fremlagt et regnestykke, som viser, at pengene ikke passer. Det viser sig, at de 100 millioner kroner om året så langt fra er nok til at indfri de mange politiske løfter. Der mangler op mod 79 millioner kroner om året, før regnestykket passer.

Kontrakt-skandalen er dermed en næsten lige så væsentlig grund til, at der skal rulle på hoveder i DR som den meget omtalte byggeskandale.

DR-cheferne ligger i et vist omfang, som de selv har redt.

I dette nummer af Journalisten fortæller både generaldirektør Kenneth Plummer og økonomidirektør David Hellemann, at DR udmærket vidste, at kontrakten var underfinansieret.

Hvorfor dælen skrev bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen så under på den kontrakt, som skulle vise sig at blive en fyreseddel til en masse DR-medarbejdere?

Plummer antyder, at DR ikke havde noget valg. I virkeligheden var DR-ledelsen med til at presse på med en masse dyre visioner. Sådan lyder i hvert fald politikernes version af sagen.

Men det virker unægtelig utilgiveligt amatøragtigt at skrive under på en kontrakt for nogle måneder senere at sige: Hov, nu har vi målt på omkostningerne, og det bliver meget dyrt. Man skulle tro, at DR havde lært af byggesagen, at det er bedst at have en idé om omkostningerne, før signaturen sættes på kontrakten.

Politikerne og DR-ledelsen bærer ansvaret for budgetoverskridelserne i byggeriet. Politikerne og DR-ledelsen bærer ansvaret for den uigennemtænkte public service-kontrakt, der forplumrer ansvarsfordelingen mellem danskernes vigtigste leverandør public service og Christiansborg.

Medarbejdere og brugere bærer ikke ansvaret. Men de betaler prisen.