Samtlige ni medarbejdere i kommunikationsvirksomheden Kontrabande er blevet fyret. »Det er simpelthen, fordi vi kan se, at det grundlag, vi har kørt tingene på indtil nu, har været for ustabilt,« fortæller direktør og partner, Søren Schultz Jørgensen til Journalisten.dk. (opdateret 14:12)

Han understreger flere gange i samtalen, at der ikke er tale om en lukning af Kontrabande, der er kendt for journalistisk konsulentarbejde for store virksomheder og organisationer som Dansk Industri, Novo Nordisk, Folkekirkens Nødhjælp og en række uddannelsesinstitutioner.

»Vi rekonstruerer, som det hedder med et fremmedord. Kontrabande lever nu – og lever om en måned – og lever om et år,« siger Søren Schultz Jørgensen, der sammen med adm. direktør Sune Aagaard er de eneste tilbage i virksomheden – foruden en journalistpraktikant, der ikke kan opsiges.

Ifølge Søren Schultz Jørgensen har Kontrabande kørt med overskud lige frem til oktober i år, hvor man endte med et minus på 50.000 kroner. Lige siden har der været røde tal på bundlinjen:

»Vi kan se, at det fortsætter. Så det er rettidig omhu, at vi nu omstrukturerer,« udtaler han til Journalisten.dk og tilføjer, at som situationen er nu, ville der ikke blive tale om nogen lukning her og nu – selv hvis man ikke gjorde noget.

»Men det er for at sikre Kontrabande og give vores medarbejdere mulighed for at få en plads i det fremtidige Kontrabande.«

De fyrede fik beskeden i går og tæller to grafikere, seks journalister og en sekretær.

Hvor mange af dem der bliver brug for i det nye Kontrabande, tør Søren Schultz Jørgensen ikke sige:

»Hvis jeg nu svarer det ærlige svar, så tror jeg, dine læsre vil misforstå det – for det aner jeg ikke. Og hvis jeg så siger, at vi får brug for tre, så ved jeg ikke, om det er rigtigt. Så hvad fanden skal jeg sige? Men det ved jeg inden for en måneds tid.«

Han kan dog med sikkerhed slå fast, at Kontrabande bliver en mindre virksomhed. Muligvis bliver det et selskab helt uden fastansatte medarbejdere:

»Jeg kan – billedligt talt – ikke have et produktionsapparat, der venter på opgaver. Vi bliver nødt til at gøre det samme, som man gør andre steder i kommunikations- og reklamebranchen,« siger han.

Med andre ord vil Kontrabande hyre folk ind ad hoc:

»Vi har nok troet på, at vi kunne organisere os på en måde, som er kendt fra mediebranchen med en ret stor fast stab af medarbejdere. Men det kan man ikke i kommunikationsbranchen.«

Søren Schultz Jørgensen vurderer, at Kontrabande bliver en stærkere kommunikationsvirksomhed efter omstruktureringen: 

»Det er svært at tale om en sund virksomhed, når man foretager sig noget, der er så drastisk. Men det er enormt vigtigt at slå fast, at vi har givet overskud indtil for en måned siden.«

Kontrabande har allerede en gang tidligere i år været tvunget til at skære ned. I januar blev tre faste medarbejdere fyret. Dengang troede direktørerne på, at man kunne tilpasse virksomheden til de nye konjunkturer

»Men vi kan se, at vi kan ikke tilpasse os til den nye virkelighed, for det er galt med selve modellen. Vi kan ikke have folk, der sidder i produktionsapparatet og venter på at få opgaver.«

Søren Schultz Jørgensen betegner derudover sin egen virksomhed som »en mærkelig fisk«, fordi Kontrabande har »siddet mellem to stole«:

»Vi er en journalistisk udviklingsvirksomhed, der lever af at udvikle koncepter og medier for virksomheder og organisationer. Det vil sige dét, vi kalder den udvidede mediebranche. Dermed er vi ikke en klassisk publicistisk medievirksomhed. Vi er journalistiske konsulenter.«

De fyrede medarbejdere på Kontrabande har haft en gennemsnitsløn på cirka 35.000 kroner om måneden. Hvorvidt de kan fastholde det niveau, når firmaet i stedet skal til at hyre medarbejdere ind ad hoc, er uvist. Søren Schultz Jørgensen siger dog:

»Jeg kan ikke forestille mig, at lønningerne bliver dårligere. Men det bliver en anden type stillinger.«

(opdateret)