Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:52 19.05.2021 Anna Sol Jørgensen

Kontor for kvindelige journalister i Gaza ramt af luftangreb

Israel har bombet en bygning i Gaza, hvor kvindelige journalister på mediet Nawa Online Women Media Network havde kontor.

Det oplyser Committee to Protect Journalists (CPJ) i en pressemeddelelse.

Israel har i løbet af de seneste 14 dage udført adskillige luftangreb på bygninger, der huser medier og journalister, ligesom journalister er blevet anholdt og angrebet.

”På mindre end en uge har Israel bombet mindst 18 mediers kontorer, og det er svært at nå til andre konklusioner, end at det israelske militær vil lukke ned for dækningen af lidelserne i Gaza,” siger CPJ’s repræsentant i Mellemøsten og Nordafrika, Ignacio Miguel Delgado, i pressemeddelelsen.

”Israel skal stoppe bombningerne af redaktioner og træde i karakter for at at sikre, at lokale og internationale journalister kan arbejde sikkert,” tilføjer han.

Nawa Online Women Media Network er en del af kvinderettigheds- og ungdomsorganisationen Filastiniyat, som er en af danske International Media Supports (IMS) partnere i Palæstina.

”Her mødtes kvindelige journalister i en af verdens vanskeligste kontekster og bedrev journalistik, der skubbede patriarkalske og konservative grænser. Nu er det væk,” skriver Andreas Reventlow, vicedirektør i IMS, på Twitter.

 

 

SENESTE NYT

Flere nyheder