Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Ifølge en ny undersøgelse fra revisions- og konsulentvirksomheden PwC vil væksten i medie- og underholdningsindustrien aftage frem mod 2027.
Det skriver PwC i en pressemeddelelse.
Efter en række år med rekord vækst, primært drevet af en stærk efterspørgsel efter digitalt indhold og annoncering, vil vækstraten de kommende år falde og forventes at ligge på 2,8% i 2027.
Ifølge PwC’s analyse vil medie- og underholdningsindustrien dog stadig globalt set vækste hele 4,5% i 2023.
Den danske medie- og underholdningsbranche forventes en vækst på henholdsvis 2,1% i 2023 og 1,3% i 2027. Det giver en estimeret omsætning i medie- og underholdningsindustrien på ca. 71 milliarder DKK i 2027.