Journalister er gode til at pege på alle problemerne – selv om flere undersøgelser viser, at mediebrugerne ikke gider de negative nyheder. »Når man peger på et problem, har man også pligt til at bidrage til løsningen,« siger journalist Jesper Borup, DR Fyn, på årets Fagfestival.

At tale om en revolution er nok en overdrivelse, men idéen om konstruktiv og problemløsende journalistik, hvor journalisten bidrager til løsninger i stedet for at pege fingre, lever i bedste velgående.
I begyndelsen af måneden kom bogen "En konstruktiv nyhed" på hylderne, lige som årets Fagfestival i en session satte fokus på problemstillingen.

»Konstruktiv journalistik er ikke det samme som positive nyheder. Det handler om at pege på løsningerne, og finde de gemte ressourcer og potentielle helte,« siger journalist Karen Lumholt.

Sammen med freelancejournalist Lotte Rosdahl og DR-Fyn-journalisten, Jesper Borup, argumenterer hun for, at konstruktiv og problemløsende journalistik kan redde journalistikken.

»Der er et skrigende behov for, at vi journalister arbejder på at gå fra at være "nice to have" til at være "need to have". Vi skal genfortolke journalistikken og opfinde vores egne jobs.«

»Ifølge ordbogen betyder konstruktiv at bygge op. Konstruktiv journalistisk peger på løsninger, og kan bygge mennesker op i stedet for at nedbryde dem,« supplerer Lotte Rosdahl.

Mens Jesper Borup i sit oplæg konkluderer:
»Når man peger på et problem, har man også pligt til at bidrage til løsningen.«

Men hvad er problemet egentlig med vores "normale" journalistik? Lotte Rosdahl forklarer, at de negative historier holder fordomme og misforståelser i hævd.

»Hvis vi vil understøtte tillid og forståelse i samfundet, bør vi overveje nytteværdien i at gentage en bestemt negativ historie igen og igen.«

Tænk over spørgsmålet

Den konstruktive journalistik begynder, inden journalistikken kaster sig frådende over tastaturet eller tænder for kameraet.

Karen Lumholt fokuserer på interviewteknikken. Normalt søger journalistens spørgsmål i retningen af "forklaring – ansvar – skyld" med det underliggende tema: "Hvorfor gør vi sådan?" Lumholt vil hellere have, at journalisterne i stedet begyndte at arbejde frem mod en model med "løsninger – muligheder – farer", hvor det gyldne spørgsmål lyder: "Hvordan gør vi det på en bedre måde?"

»Den traditionelle journalistik tænker bagud – et gammelt problem bliver taget op og nogle "skurke" bliver konfronteret. I konstruktiv journalistik ser vi fremad. Vi holder ikke op med at se på forklaringerne, men vi har fokus på at inddrage de personer, som har løsningerne,« siger Karen Lumholt.

Ifølge Lumholt skal spørgsmålene i begyndelsen af interviewet være brede og anerkendende, mens journalisten mod slutningen af interviewet skal vinkle spørgsmålene skarpere.

Det lyder alt sammen meget godt, men hvordan i alverden kan vi bedst dykke ned i vores konstruktive historier?

»Først og fremmest kræver det mod og udholdenhed fra journalisten,« siger Karen Lumholt.

Hun forklarer videre, at en måde at dykke ned i de konstruktive historier kan være at arbejde ud fra opbygningen af et klassisk eventyr, hvor spørgemåderne følger heltens rejse fordelt på fire trin

1. Hvad er problemet?
2. Hvilke udfordringer er der? (Hvordan vil verden se ud, hvis problemet var løst)
3. Hvilke konsekvenser får det, hvis…?
4. Hvad er den konkrete plan?

I den traditionelle journalistik identificerer journalisten korrekt problemet, men springer derefter direkte til punkt fire og konfronterer skurken. Den konstruktive og problemløsende journalist arbejder sig gennem alle fire punkter og kommer dermed tættere på sagens kerne – og bidrager til at få problemet løst.

Drømmen for Karen Lumholt er klar:
»Drømmen er at den konstruktive journalistik kommer ind på "hårde" redaktioner som politik og erhverv. Og at en konstruktiv historie får en Cavling-pris.«

Du kan læse mere om konstruktive nyheder på Facebooksiden "Danmarks Bedste Nyheder – forum for konstruktiv journalistik".