search

Konstitueret direktør: Seerredaktør kan åbne TV 2

TV 2s direktør Anders Kronborg mener, at den kommende seerredaktør kan nedbryde traditionen for at holde uenighed bag lukkede døre.

TV 2s direktør Anders Kronborg mener, at den kommende seerredaktør kan nedbryde traditionen for at holde uenighed bag lukkede døre.

SEERREDAKTØR. Slut med at fremstå enig udadtil om alle journalistiske valg. Mere debat og offentlig selvkritik.

Sådan bliver det efter al sandsynlighed, når TV 2 efter årsskiftet får en seerredaktør, mener stationens konstituerede direktør Anders Kronborg.

»Vi har i modsætning til DR tradition for at holde diskussioner og selvkritik internt, og den bliver brudt. TV 2 blev født som modkultur til DR, og i sådan en kamporganisation gør enighed stærk. Det vil seerredaktøren ændre,« siger Anders Kronborg.

Den konstituerede direktør mener dog stadig, at det bliver svært at skabe en kultur, som efterspørger og belønner selvkritik.

»Det er lettere sagt end gjort. I stedet bør vi eksponere dem, der forsøger at gemme fejlene af vejen.«

Kronborg mener, at seerredaktøren kan blive en sparringspartner. Men han eller hun skal ikke umiddelbart regne med eget program på sendefladen.

»Jeg kan godt blive bekymret for troværdigheden, for det risikerer at blive endimensionalt. Synlighed skal personen selv skabe, og det er vigtigere, at seerredaktøren har daglig omgang med den skrivende presse,« siger Anders Kronborg.

Tillidsmand Lennart Sten håber, at bestyrelsen ansætter et erfarent tv-menneske.

»Det er afgørende, at vi får en, der forstår, hvordan tv-indslag bliver skruet sammen. Ellers vil folk stille sig ned bagved og sige, at idioten ikke forstår tv.« /

KAMPEN BLIVER HÅRD for seernes mand eller kvinde på TV 2. Det viser erfaringerne fra DR, hvor Informations tidligere chefredaktør Jacob Mollerup har været lytternes og seernes redaktør i knap tre år.

Mollerup brugte de første år mange kræfter på at få accepteret funktionen hos ledelsen. Flere direktører var fra begyndelsen imod, at DR skulle have en medieombudsmand, og dermed blev det svært for Mollerup at få opbakning til initiativer, der skulle gøre hans arbejde synligt for DRs brugere.

»Lederne skal sende et signal om, at der er en idé i at have en intern kritiker, selvom det føles ubehageligt. Flere ledere syntes ikke om, at jeg fik en stærk, udadvendt funktion, og at jeg kunne tage deres beslutninger op til diskussion,« siger Jacob Mollerup.

Han mener, at han er kommet halvvejs i kampen for at blive accepteret og synlig. Men han kunne godt tænke sig sit eget tv-program som på de svenske kanaler TV4 og SVT.

»Det gør deres ombudsmænd langt mere synlige. Det er mest avislæsende seere, der kender mig, fordi aviserne omtaler mig,« siger Jacob Mollerup. 

OPBAKNINGEN I TV 2S ORGANISATION bliver fuldstændig afgørende for den kommende seerredaktør, siger Lasse Jensen, vært på P1s Mennesker og Medier. Han mener, at cheferne skal gå ind i projektet med hjertet.»Og det tror jeg ikke, at ret mange chefer gør. Hvis du er en magtfuld chefredaktør med hang til kontrol, vil du automatisk være imod en seerredaktør. For ingen bryder sig om at få sin magt beskåret,« siger Lasse Jensen.

Esben Ørberg mener dog, at gevinsterne er større end ulemperne. Han nævner TV 2s manipulerede indslag om indvandrerbanden Triple A, hvor en medieombudsmand kunne have forhindret, at sagen udviklede sig til en katastrofe. Forfængeligheden havde næppe fået så lang snor, mener Ørberg.

»En seerredaktør havde fået ledelsen til at ånde dybt ind og hurtigt vurdere, om historien holdt vand. I stedet gik alle i forsvarsposition. TV 2 havde nok sagt undskyld hurtigere i stedet for i flere uger at fastholde fejlen og søge efter dokumentation,« siger Esben Ørberg.

Tendensen til at slutte ring mod kritik udefra er nok mest udpræget på public service-kanalerne. Det mener TV 2s tidligere kommunikationschef Kaj Høivang.

»Der er så meget fokus og bevågenhed – ikke mindst fra andre medier – omkring det journalistiske output på en public service-kanal, at man hele tiden føler sig under angreb for hvad som helst. På mange danske medier er der en usund kultur, hvor man har svært ved at erkende egne fejl, og en seernes redaktør vil på TV 2 kunne medvirke til at skabe en bedre kultur omkring det at indrømme fejl. Det samme ville være tilfældet for andre medier,« siger Kaj Høivang. /

www.update.dk/denindrevagthund

Fem succes-kriterier

Journalisten har bedt Esben Ørberg give sit bud på, hvordan en medieombudsmands får succes.

1. Der skal være en redaktionel kultur, der efterspørger og belønner selvkritik.2. Medieombudsmanden skal have en stærk integritet, så han/hun fuldstændig kan frigøre sig fra loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgiveren.

3. Medieombudsmanden skal kunne balancere mellem at varetage brugernes interesser og forstå journalistikkens nødvendighed.

4. Medieombudsmanden skal alene bedømme journalistikken og overlade til ledelsen at beslutte og redigere.

5. Chefredaktøren skal være rede til at miste kontrol og selv at blive kontrolleret. Medieombudsmanden skal have rådighed over en markant og synlig platform.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen